Bilens bærende dele omfatter chassis/ selvbærende konstruktioner, hjul (herunder dæk, fælge og hjullejer) samt hjulophæng (herunder aksler, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre og støddæmpere) samt bogiekonstruktioner.

Bilens vægt og belastning overføres til vejen gennem de bærende dele.

Chassisramme.

Affjedring

Fjedersystemets funktion er sammen med støddæmperne at udjævne eller optage de kræfter, der opstår ved kørsel på ujævn vej samt sikre hjulenes kontakt med vejbanen. Fjeder systemet skal ligeledes overføre de kræfter, der opstår ved igangsætning, bremsning og svingning. Affjedring med bladfjedre og luftaffjedring er de mest almindelige fjedersystemer.

Bladfjedre

Bladfjedres form kan være forskellig, men normalt består en bladfjeder af flere sammenholdte fjederlag af forskellig længde, og det øverste fjederlag (styrelaget) er som reglen forsynet med et øje. Fjederen er fortil fastgjort til chassisrammen med en fjederbolt og bagtil via et glide led eller en laske forbindelse. Fjederen er desuden fastgjort til akslen med dragebånd.

Luftaffjedring

Luftaffjedringssystemer består i princippet af et antal luftfjederbælge, fastgjort mellem chassisrammen og hjulakslen. Da luftbælge kun kan optage lodrette kræfter (bære bil og last), er systemet suppleret med reaktionsarme, der skal optage de kræfter, der opstår ved igangsætning, bremsning og svingning. Fjederbælgene indeholder trykluft, og trykket reguleres gennem ventiler alt efter bilens belastning.

Bogieaksler

En bogie er et system, hvor en enkelt aksel er erstattet af to eller tre aksler for at forøge bilens lasteevne. I nogle bogiekonstruktioner kan en eller to af akslerne løftes op fra vejen, hvilken kan være en fordel ved kørsel uden læs. En af akslerne kan være selvstyrende, hvilket har en gunstig indflydelse på bilens køreegenskaber, især ved kørsel med læs og ved lave kørselshastigheder.

Løftning af den ene aksel medfører forøget tryk på den anden aksel. Herved opnås et bedre vejgreb, hvilket kan have betydning ved kørsel i glat føre eller ved afhjælpning af situationer, hvor bilen er kørt fast.

Kørsel med løftet aksel nedsætter desuden sliddet på dæk og hjulophæng, men indebærer samtidig en risiko, fordi bilens køreegenskaber herunder  tyreegenskaber ændres. Dette skyldes hovedsageligt den ændrede (kortere) akselafstand samt vægten af overhænget bagtil.

Ved kørsel med løftet aksel må det højst tilladte akseltryk på de øvrige aksler ikke overskrides.

Lovbestemmelser i øvrigt om affjedring:

• Bilen skal være affjedret på alle aksler.
• I hjulophænget som helhed eller i dets enkelte dele må der ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør.
• Lastbiler skal være forsynet med støddæmpere ved forhjul. Det samme gælder for busser over 5 tons tilladt totalvægt.
  Busser indtil 5 tons tilladt totalvægt, skal være forsynet med støddæmpere ved alle hjul.
• I praksis er der altid støddæmpere ved alle aksler når køretøjet er luftaffjedret.

Dæktyper

Der skelnes mellem tre dæktyper, som er: Radialdæk, diagonaldæk samt terræn- og vinterdæk.

Terræn- og vinterdæk er en type for sig, idet disse dæk har et dybt og åbent mønster, der giver bedre mulighed for at gribe fat i det løse underlag. Denne fordel forsvinder dog, hvis slidbanemønsteret bliver fyldt med sne eller jord.

Kontrol af hjul og dæk:

• Dæk skal på alle hjul have mindst 1 mm. dybde i slidbanens hovedmønster, være uden beskadigelser og dækket bør ikke være slidt ujævnt. Busser på indtil 3500 kg. tilladt totalvægt skal dog have en mønsterdybde på mindst 1,6 mm.

• Nav- og hjulmøtrikker skal være afskærmet ved hjulkapsel eller lignende, såfremt de ligger uden for dækkets yderside.

Lovbestemmelser:

• Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede.
• Dæk skal have en bæreevne, som fremgår af dækmærkningen. Dæk på samme aksel skal sammenlagt have en bæreevne, som mindst skal svare til det tilladte akseltryk. Dæk skal desuden være af en dimension og udformning, der svarer til fælgen.
• Dæk på samme aksel skal være af sammen dimension og type.
• Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter fabrikantens forskrifter (dæktryk for den enkelte bil bør fremgå af instruktionsbogen, ellers må man spørge bilforhandleren eller autoværkstedet).

Tegn på fejl:

• Ujævn/skævt dækslid skyldes ofte forkerte styretøjsmål, at køretøjets hjul ikke sporer, defekte støddæmpere, eller at akslen har forskubbet sig på fjedrene.

Ved påkørsel af kantsten eller lignende vil der kunne opstå skader på dækket, der ses som udbuling i dæksiden.

Unormal dækform:

• Unormalt varmt dæk efter nogen tids kørsel eller tendens til, at køretøjet trækker til en af siderne, tyder på ukorrekt dæktryk, som i længden kan ødelægge dækket. Dæktrykket bør i så fald kontrolleres ved brug af dæktrykmåler.

Ved for lavt dæktryk kan tvillingemonterede dæk arbejde mod hinanden, hvorved der opstår slitage og varme, der kan medføre dæksprængning eller ild i dækkene.

• Rystelser og vibrationer i forhjulene kan være tegn på fejl i hjulophæng eller ubalance i hjulene.

Risikoforhold ved bærende dele

• Kørsel med dæk, der ikke er beregnet til det aktuelle køretøj og det aktuelle kørselsformål, medfører risiko for dækskader og eventuel dæksprængning.
• Kørsel med dæk, der er beskadiget kan ligeledes medføre risiko for dæksprængning.
• Dæksprængningen vil som regel ske ved høj hastighed, og derfor er konsekvenserne så meget desto værre, især ved dæk på styrende aksler.
• Fejl i bærende dele (hjulophæng, lejer m.v.) medfører risiko for sammenbrud.
• Manglende afbremsning af køretøj ved hjulskift, medfører risiko for skade på køretøj og personer.