Teoribog kategori A – Kapitel 1

Motorcykel
Køreskolens
teoribog
til kategori A

Kapitel 1: Udstyr og sikkerhed.
Kat. A - Afsnit 1 - Fra Udstyr og sikkerhed til og med Bremser
Kat. A - Afsnit 1 - Fra Lygter, reflekser og horn til og med Energi- og miljørigtig kørsel
Test din viden
Kat. A - Afsnit 1 - Fra Bærende dele til og med slut på afsnittet

Kapitel 1: Udstyr og sikkerhed.

Begrebet sikkerhed kommer du til at møde mange gange. Lovkravene til motorcyklen og motorcyklisten er baseret på at opnå den størst mulige sikkerhed i trafikken. Men bedre sikkerhed handler også om din egen indstilling. Jo mere du ved om færdsel og om motorcyklen, desto mere sikker er du på vejene. Noget bestemmer du altså selv, andet har loven allerede bestemt for dig.

Du kan beslutte dig for at øge sikkerheden ved f.eks. altid at være tolerant og sikker i trafikken. Din beslutning om at være sikker i trafikken gælder også dit personlige udstyr. Det er et dumt sted at spare.

Personligt udstyr

Faktisk er det personlige udstyr din eneste beskyttelse eller dit ”karosseri”. Det beskytter dig ved uheld og evt. styrt. Det kan også beskytte dig mod kulde. Hvis f.eks. dine fingre er som istapper, er det klart, at de ikke har kræfter til at bremse – og at de i det hele taget ikke fungerer, som de skal.

Dit personlige udstyr bør du tænke på som en del af motorcyklen. Det er ikke noget smart tilbehør, som du lige kan benytte ved specielle lejligheder.

Du bruger det hver gang, du kører motorcykel. Selv korte ture er ikke velegnede til korte ærmer og korte bukser. Og ingen ture overhovedet kan klares uden styrthjelm!

Du får brug for mindst fire ting:

§ Loven siger, at du altid skal bruge en godkendt hjelm med E-, DS-, FS-, eller SS-mærket.

Med mindre fabrikanten forklarer hvordan, må du ikke male eller sætte mærker på hjelmen. Hver gang du kører, skal hjelmen være spændt fast. Når du køber hjelm, skal den først og fremmest passe dig og være behagelig at have på. Hvis du også kan li’ stilen, er det jo helt fint. Der findes to slags hjelme. Den lukkede integralhjelm er den mest sikre, fordi den beskytter dit kæbeparti. Men du kan også vælge den åbne pilothjelm. Hjelmens visir (evt. motorbriller) skal være rent og ubeskadiget. Og når det bliver for ridset, skal det skiftes ud. Er visiret farvet, skal du passe på, når du kører ind i en tunnel eller et mørkt område. Du får brug for en køredragt. Uanset om du køber en læderdragt (med et regnsæt til), eller om du køber en vandtæt GoreTex dragt, bør du gå efter en dragt, der kan give dig en god beskyttelse. Der skal være ekstra forstærkninger på skuldre, albuer, hofter og knæ.

Mange dragter har også en indbygget rygbeskytter.

Ligesom hjelmen skal dragten passe dig og være behagelig at have på. Også med en sweater under. Nogle dragter er heldragter, andre er todelte, som kan lynes sammen. Det er i øvrigt en god idé at vælge en dragt i en stærk farve. Det kan hjælpe med til at gøre dig mere synlig i trafikken. Dine MC støvler skal holde dine fødder varme, men også beskytte fødder og ankler, hvis du er udsat for et uheld. Med en flad, forstærket sål, der har et lille mønster, mindskes risikoen for alvorlige skader, og for at du hænger fast i motorcyklen ved et styrt.

Motorcyklens indretning og udstyr

Når det gælder selve motorcyklens udstyr, er der ikke frit valg. Du skal nu lære at afprøve og forklare, hvad der skal til, for at motorcyklen opfylder loven. Du skal også kunne kontrollere, at de forskellige dele virker, som de skal. Ved køreprøven skal du kunne foretage denne kontrol. Billedet her giver dig et helhedsindtryk af motorcyklen. På de næste sider skal du lære noget helt konkret om de forskellige dele.

1. Både forlygter, baglygter og blinklygter skal sidde rigtigt og have den rigtige farve. Desuden er der helt nøjagtige regler for, hvor kraftigt de skal kunne lyse.
2. Styret er en del af styreapparatet. Det er her en stor del af din kontrol over motorcyklen ligger, så det skal være nemt at betjene.
3. Motoren skal være tæt. Enhver motorcykel har en instruktionsbog, hvor du kan læse mere om vedligeholdelse af motorcyklen.
4. Udstødningssystemet skal dæmpe støjen fra motoren. Det er faktisk en lyddæmper. Det kan også ha’ en katalysator indbygget, der mindsker luftforurening.
5. Nogle motorcykler har en mekanisk bagbremse. Denne her har en hydraulisk skivebremse.
6. De fleste motorcykler har både et centralstøtteben og et sidestøtteben.
7. Hoved mønstret på motorcyklens dæk skal ha’ en vis dybde for at bevare et godt vejgreb. Et dæk kan være langrillet eller tværrillet.
8. Mange motorcykler har en skivebremse på forhjulet. I dette tilfælde er det en hydraulisk bremse. Fælgen er helstøbt, men der findes også andre slags.
9. Forgaflen holder hjulet på plads så det følger styrets bevægelser helt nøjagtigt. Teleskopet er affjedring og dæmpning i eet.
10. Der må ikke være nogen form for slør i styreapparatet. I loven står der, at det skal kunne betjenes “let, sikkert og hurtigt”. Styreapparatet er forbundet til stellet via kronrøret.

§ Er du ejer eller registreret bruger af en motorcykel, er det dit ansvar, at motorcyklen opfylder lovens krav. Som fører af en motorcykel skal du være opmærksom på, at motorcyklen fungerer, som den skal. Du skal især holde øje med styreapparatet, bremserne, lygter, reflekser og horn, motoren og dens udstødningssystem samt motorcyklens bærende dele. De ting er vigtige, for at motorcyklen kører og virker sikkert. Har din motorcykel desuden en sidevogn og/eller et påhængskøretøj tilkoblet, skal du som fører tjekke, at tilkoblingen er
forsvarlig.

Styreapparatet

På en motorcykel er styret, styrestammen, forgaflen og forhjulet en fast forbundet enhed, der kaldes styreapparatet. Kronrøret er en del af stellet.

Styreapparatet er forbundet til stellet ved, at styrestammen går gennem kronrøret. Styreapparatet drejer altså sammen med styrestammen. Mellem styrestammen
og kronrøret sidder der to kuglelejer, som kaldes kronrørslejerne. De skal gøre styringen let og glidende.

Nogle motorcykler har en styredæmper monteret mellem forgaflen og stellet. Den mindsker de flagrende bevægelser du kan opleve under kørslen.

§ Loven siger, at styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke være slør i styreapparatet som helhed eller i de enkelte dele.

Du skal kunne kontrollere, om lovkravene er opfyldt

Sådan gør du:

Kronrørslejerne mellem kronrør og styrestamme kontrolleres ved, at du griber styret nedefra og løfter opad. Mærker du slør, kan kuglelejerne være slidte eller beskadigede. Sæt derefter motorcyklen på centralstøttebenet og drej styret fra side til side. Styret skal kunne drejes let og hurtigt – uden mislyde og uden, at bevægelsen virker tung. Forhjulet skal vende i præcis samme retning som styret.
Styret skal være spændt godt fast på samlestykket. Du kontrollerer, at styret ikke kan bevæges op og ned.
Gaffelkrone, samlestykke og teleskop skal være solidt spændt sammen. Det kontrollerer du ved at holde fast i forhjulet og samtidig forsøge at vride styret fra side til side. Styreapparatet skal virke stift og fast.
Håndtagene skal sidde godt fast på styret. Du kontrollerer, at de ikke kan trækkes af.

Styreapparatet skal være således indrettet: Fuldt styreudslag skal være mindst 25° til hver side. Ved ethvert styreudslag skal der være tilstrækkelig plads til førerens hænder. Styret skal være fastgjort direkte til forgaflen.
Styreudslag må ikke hindres af f.eks. en vindskærm eller kåbe. Du kontrollerer, at der er plads nok til dine hænder, når du drejer styret helt til venstre eller helt til højre.

Der er noget, du skal vide om bremserne

Ingen er vist i tvivl om, hvorfor motorcyklens bremser skal være grundigt checken og bare skal virke. Du bremser ved at bruge fodbremsen og håndbremsen på samme tid. På de fleste motorcykler virker fodbremsen på baghjulet og håndbremsen på forhjulet. Fordi de to bremser er uafhængige, kan du meget nøje kontrollere bremsningen og f.eks. tilpasse den til en glat vej. Du kan også regulere din bremsning efter, om du har en passager eller belæsning på motorcyklen.

På nogle motorcykler virker fodbremsen og måske endda håndbremsen både på forhjulet og på baghjulet. Hvis en motorcykel har automatisk kobling, styres baghjulsbremsen via et greb på styrets venstre side. Bremserne på en motorcykel er enten tromlebremser eller skivebremser. De fleste motorcykler har skrivebremser på begge hjul.

Tromlebremsen hedder sådan fordi bremsebelægningen presses ud mod en tromle, der roterer i samme retning som hjulet og derved nedsættes hastigheden.

Skivebremsen har fået sit navn fordi to bremseklodser presses sammen mod en skive, der sidder i hjulets nav. Derved nedsættes hastigheden. Skiven roterer i samme retning som hjulet.

Flere motorcykler har ABS-bremser, dvs. blokeringsfri bremser. Forestil dig, at du kører 80 km/t på en fugtig vej. Fra nogle følere ved hjulet, modtager en elektronisk styreboks information om hjulets omdrejninger. Du bliver pludselig nødt til at bremse, og et eller begge hjul har tendens til at blokere. Styreboksen regulerer nu trykket til bremserne, så de ikke blokerer. Du kan mærke, at ABS-systemet virker, når bremsepedalen eller bremsegrebet vibrerer. Hvis ABS-bremserne ikke virker, vil du stadig kunne bremse, men der er risiko for at hjulene blokerer.

§ Loven siger, at en tohjulet motorcykels driftsbremse skal have to uafhængige bremsesystemer (fodbremsen og håndbremsen), som virker på mindst hvert sit hjul. De to bremser skal kunne bremse motorcyklen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.

Du kan nu skelne mellem forhjuls- og baghjulsbremse, mellem fod- og håndbremse og mellem tromle- og skivebremse. Til sidst skal du kende til forskellen mellem en mekanisk bremse og en hydraulisk bremse. Du skal kunne kontrollere, om de to slags bremser opfylder lovkravene. Mekanisk eller hydraulisk siger noget om den måde, bremsen virker på.

Den mekaniske bremse:
Når du trækker i bremsegrebet eller træder på bremsepedalen aktiveres bremsesystemet via kabler eller stænger.

Den hydrauliske bremse:
Når du trækker i bremsegrebet eller træder på bremsepedalen aktiveres bremsesystemet via et væske tryk.

Du skal kunne kontrollere den mekaniske bremse sådan:

Håndbremsegrebet til forhjulet kontrollerer du ved at trække det ind mod håndtaget, som når du vil bremse. Kan det trækkes mere end 2/3 ind, tyder det på, at bremserne skal justeres eller repareres.
Bremsekablerne skal være smurte og må ikke være beskadigede eller knækkede.
Bremsekablet skal sidde godt fast både i bremsearmen og i håndgrebet. Selve bremsearmen skal også sidde forsvarligt fast. Kontrollér at bremsearmen ikke slides fordi den rører eller klemmes mod andre dele ved hjulet.
Fodbremsepedalen til baghjulet skal ha’ en riflet eller gummibelagt overflade, så foden ikke glider af i vådt føre. For at pedalen skal være let at nå, skal den være passende placeret i forhold til fodhvileren. Foden skal ikke vrides til en ubekvem stilling, når du bremser.
Når du bremser, må pedalen højst kunne trædes 2-3 cm ned til bremsepunktet. Kan den trædes meget langt ned, tyder det på, at bremserne skal justeres eller repareres.

Baghjulsbremsens bremsekabler og bremsearm tjekker du på samme måde som på forhjulsbremsen. Du kontrollerer også, at trækstængerne ikke er bøjet, slidt eller klemmes mod motorcyklen.

Du skal kunne kontrollere den mekaniske bremse sådan:

Bremsevæske-kontrol betyder, at du tjekker, at væskestanden står mellem min. og max.-mærkerne i væske beholderen. Hvis der mangler bremsevæske, kan det skyldes slidte bremseklodser eller et utæt bremsesystem.
Bremseslanger og -rør skal være ubeskadigede. Du kontrollerer, at de ikke klemmes eller slides mod dele af motorcyklen.
Du kontrollerer, at bremsesystemet er tæt, sådan at der ikke siver bremsevæske fra bremseslanger, bremserør og hjulbremser.
Håndbremsegrebet til forhjulet skal have en smule frigang. Det må højst kunne trækkes 2/3 ind, når du trækker lige så hårdt, som du ville gøre ved en kraftig opbremsning. Hvis du lægger et konstant pres på bremsegrebet, må det ikke kunne trækkes længere ind.
Fodbremsepedalen til baghjulet kontrollerer du på samme måde som ved den mekaniske bagbremse. Her må fodpedalen kun kunne trædes 2-3 cm ned. Og hvis du lægger et konstant pres på pedalen, må den ikke kunne trædes længere ned.

Til daglig skal du være opmærksom på de små tegn, din motorcykel giver. Det bliver lettere efterhånden, som du lærer din motorcykel at kende. Bremsefejl er forholdsvis nemme at opdage. F.eks. tyder det på fejl i bremsetromle, -skiver, -belægning eller -klodser, hvis du pludselig fornemmer usædvanlige vibrationer, hvis bremsningen virker svag eller ujævn, eller hvis det ”hugger”, og bremserne blokerer.

Lygter, reflekser og horn. Du skal kunne ses og høres

§ Loven siger, at styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke være slør i styreapparatet som helhed eller i de enkelte dele.

Følgende lygter er påbudt foran på motorcyklen:

En lygte med fjernlys, der kan belyse vejen mindst 100 m. foran motorcyklen (langt lys).
En lygte med nærlys, der kan belyse vejen mindst 30 m foran motorcyklen uden at blænde (kort lys).
En lygte med positionslys, der kan ses tydeligt i mindst 300 meters afstand (parkeringslys).

På nogle motorcykler er fjernlyset, nærlyset og positionslyset indbygget i en lygte.

Følgende lygter og en refleks er påbudt bagpå motorcyklen:

En eller flere nummerpladelygter med hvidt lys, der gør det muligt, at nummerpladen kan læses tydeligt i mindst 20 meters afstand.
En eller to lygter med rødt baglys, der kan ses tydeligt i mindst 300 meters afstand uden at blænde.
En eller to lygter med rødt stoplys, der skal lyse mindst 3,5 gang kraftigere end baglyset. Stoplyset skal lyse både, når du bruger forhjulsbremsen og baghjulsbremsen.
Motorcyklen skal være forsynet med en godkendt, rød refleks, der reflekterer lyset fra bagvedkørende trafikanter. Den må bare ikke være trekantet. Trekantede reflekser må kun bruges til påhængskøretøjer.

Endelig skal motorcyklen have en for-blinklygte og en bagblinklygte i hver side. Lyset skal være gult. Det skal blinke og kunne ses tydeligt i solskin. I tilfælde af fejl skal det slukkes, lyse konstant eller ændre frekvensen væsentligt.

Som du lige har læst, er det påbudt at have en fjernlyslygte, en nærlyslygte og en positionslyslygte, men faktisk er det tilladt at have to af hver. Du må altså montere en ekstra af disse. Har motorcyklen to nærlyslygter, må afstanden mellem dem ikke være større end 100 mm.

Desuden er det tilladt at montere en eller to tågeforlygter eller –baglygter, en søgelygte, to stoplygter, havariblink, overhalingssignal og to kørelyslygter.

Følgende kontrollamper er påbudt på motorcyklens instrumentpanel:

Kontrollampen til fjernlys skal lyse, når dette er tændt.
Kontrollampen til blinklys skal blinke i takt med dette, når det er tændt. Denne kontrollampe kan evt. suppleres med et lydsignal.
Kontrollampen for tågebaglygten skal lyse, når denne er tændt.

Du skal kunne kontrollere lygterne og reflekserne:

Det gør du ved at tænde lygterne en ad gangen og se om de fungerer, som de skal. Check også eventuelle ekstra tilladte lygter.

Fjernlys, nærlys og positionslys tændes hver for sig.
For at nærlyset ikke skal blænde modkørende, skal lysstrålen falde 1 cm. pr. meter. Kontroller ved 10 meters afstand at strålen er faldet 10 cm. Kontroller samtidig, at nærlyset kan belyse vejen mindst 30 m. frem.

Du kan let tjekke, at lysstrålen falder 1 cm. pr. meter. Stil motorcyklen lige foran en mur og tænd lyset. Marker det sted hvor lys/mørke-grænsen falder på muren og træk så motorcyklen 3 m. bagud. Nu skal lys/mørke-grænsen være faldet 3 cm. på muren.

Stoplys skal lyse betydeligt kraftigere end baglygterne, så snart du trækker i håndbremsegrebet eller træder på fodbremsepedalen.
Blinklyset tændes i hhv. højre og venstre side. Der kan også være en knap, som tænder begge samtidig, så de kan fungere som havariblink.
Nummerpladelysets styrke kontrolleres ved, at du på 20 meters afstand kan læse nummerpladen.
Kontroller, at pærer er sat rigtigt i. Hvis pæren i forlygten er forkert sat i, vil nærlyset blænde.
Lygter i et lygtepar foran eller bagpå skal være af samme farve og styrke.
Til sidst kontrollerer du, at hornet har en klar og konstant tone.

Motor og udstødningssystem

Nogle mener, at motorcyklens sjæl ligger i motoren. Er du god ved den sjæl, kan du undgå unødvendig – og ulovlig – røg og støj. I loven er der en grænse for, hvor meget støj en motorcykel må lave. Der er også regler for, hvor meget kulilte der må være i udstødningsgassen. Det bør du jævnligt få målt på et værksted. Kulilte er desværre lugtfri – og farlig selv i små mængder i lukkede rum. Start derfor aldrig motorcyklen i en lukket garage!

Du skal kunne kontrollere motoren og dens udstødningssystem. Det gør du sådan:

Start motoren og gas lidt op. Kan du tydeligt se udstødningsrøg, er der sandsynligvis fejl ved motoren. Sort røg tyder på, at der er noget galt med blandingsforholdet mellem benzin og luft, f.eks. fordi du bruger choker, eller fordi luftfiltret er tilstoppet. Blå røg tyder på et overskud af olie. Oftest er det pga. en slidt motor. Hvid røg eller vanddampe er ikke et tegn på fejl. Når du starter, eller når du kører i koldt vejr, vil der altid være hvid røg.
Kontroller, at motoren ikke er tilgriset i udsivende olie. Olie kan gøre kørebanen fedtet og farlig, – og desuden kan det være en medvirkende årsag til brand.
Udstødningssystemet skal være tæt og sidde forsvarligt fast.
Check, at der er en lyddæmper, som kan dæmpe udstødningen tilstrækkeligt. En uoriginal lyddæmper er kun lovlig, hvis den faktisk dæmper lyden, som den skal.

Når du kører, kan du også opdage fejl ved motoren. Her er et par eksempler.
Det tyder på fejl i koblingen, hvis du kan gasse op uden at farten forøges. Eller hvis motorcyklen bevæger sig langsomt fremad i 1. gear, – selv om du trækker koblingsgrebet helt til. Og det tyder på fejl i gear eller i kobling, hvis du har svært ved at skifte gear, og motoren samtidig lyder helt forkert.

Som sagt skal du være lidt øm over motoren. Den skal vedligeholdes. Du tjekker jævnligt, om der er nok olie og evt. kølevand på. Det er for at undgå, at motoren går i stykker eller slides mere end nødvendigt. I den instruktionsbog, der hører til motorcyklen, bør du læse grundigt i afsnittet, om hvordan du vedligeholder lige præcis din motorcykels motor.

Transmissionen, der overfører motorens drivkraft til baghjulet, kan være enten kardantræk, kædetræk eller tandremstræk. Hvis transmissionen er slidt, vil du opleve, at kørslen virker urolig eller usikker.

Se regelmæssigt efter, om kæden er tilpas stram. Du stiller motorcyklen på hjulene og afprøver, om kæden midt imellem det forreste og det bageste kædehjul kan bevæges 1-2 cm. Hvis kæden er for stram, for slap eller for slidt, kan den knække. I værste fald kan en slap eller knækket kæde kastes ind i baghjulet og blokere det – og forårsage et styrt. Af og til bør du rense og smøre kæden med ”kædespray”.

Energi- og miljørigtig kørsel

Det er ikke ret svært både at være motorcyklist og samtidig undgå at lave for meget luft- og støjforurening. Det kræver bare lidt omtanke. F.eks. starter du først motoren lige før, du kører. Og du lader ikke motoren gå i tomgang i lang tid. Nogle steder er der lokale forbud mod den slags.

Måden, du kører på, har meget at sige. Hvis du accelererer voldsomt og kører hurtigt og aggressivt, kommer du til at tanke benzin lidt oftere. Energirigtig kørsel betyder faktisk bare, at du kører i en jævn hastighed og i øvrigt ”læser trafikken”. Så er du forberedt på at skulle bremse eller gasse op, f.eks. i et lyskryds.

Loven siger, at motorcyklen ikke må lave unødvendig larm eller udvikle unødvendig røg og gasarter.

Du tager altid hensyn til andre i trafikken. I Loven står der desuden, at du skal tage særligt hensyn der, hvor mennesker bor og færdes i nærheden af vejen.

Bærende dele

Dækkene, hjulfælgene, hjullejerne, støddæmperne og fjedrene kaldes motorcyklens bærende dele.

Loven siger, at alle disse dele skal være ubeskadigede, og at dækkene skal være pumpet op til det lufttryk, fabrikanten af din motorcykel foreskriver i instruktionsbogen.

Jo mere præcist dæktrykket er, jo bedre ligger motorcyklen på vejen. Hoved mønstret i dækkene skal være mindst 1 mm dybt, for at dækkene kan gribe tilstrækkeligt godt fast på vejen, når du bremser og accelererer. Når du kører i et sving, hælder du og motorcyklen til en side, og derfor er slidbanemønstret støbt helt ud over dækkets skuldre.

Normalt er der et langtrillet dækmønster på forhjulet og et tværrillet mønster på baghjulet.

Du skal kunne kontrollere, at de bærende dele fungere, som de skal. Det gør du sådan:

Dækkenes mønsterdybde måler du med en dækmåler eller en tommestok. Nogle dæk har en indstøbt slidindikator, som er små udfyldninger, der netop er 1 mm høje. Hvis dækket er retningsbestemt, kontrollerer du, at pilene på siden af dækket peger i omløbsretningen. Hvis dækket er ujævnt slidt, tyder det på, at du kører med et forkert dæktryk. For lidt luft i dækket giver slitage på dækkets skuldre og sider. For meget luft giver slitage på midten af dækket. Er dækket ujævnt slidt, kan det skyldes en ubalance eller en skæv hjulfælg.

1. For højt dæktryk. 2. Normalt dæktryk. 3. For lavt dæktryk.

Aksler, hjullejer, hjuleger og hjulfælge kontrollerer du ved først at sætte motorcyklen på centralstøttebenet. Stikakslen, som hjulet roterer omkring, skal være sikret mod at blive revet løs, f.eks. ved hjælp af en split, en låseskive eller en selvlåsende møtrik.
Hjullejerne kontrollerer du ved at tage ved hjulet for oven og for neden. Hvis du kan rokke hjulet, kan det være pga. slidte lejer eller en løs stikaksel. Når du drejer hjulet rundt, må der ikke være mislyde.
Hjulegerne skal være tilpas opspændte og må ikke være knækkede. Desuden må der ikke mangle eger.
Hjulfælgen må ikke have buler, revner eller være tæret. Du kontrollerer, at den ikke er skæv, ved at dreje hjulet rundt samtidig med, at du holder en finger tæt ved fælgens kant.
Støddæmpere og affjedring på forhjulet kontrollerer du ved at presse teleskoperne sammen. De må ikke kunne presses i bund. Når du slipper, skal motorcyklen hurtigt falde til ro.

Du kontrollerer baghjulet på samme måde. Har det en justerbar støddæmper, skal den være korrekt indstillet. Når du kører med passager eller belæsning, skal støddæmperne være spændt til. Husk at løsne dem når du kører uden belæsning. Det giver et bedre vejgreb.

Der findes tre slags fælge. Den mest brugte er den helstøbte fælg. Og så er der en eger fælg og en nittet fælg.

Hvis teleskopgaflen går i bund, når du bremser kraftigt, eller hvis du hører knirkende eller skrabende lyde, tyder det på, at der er fejl i fjedrene eller støddæmperne.

Stellet

Hvis motoren er motorcyklens sjæl, som nogle mener, så er stellet motorcyklens skelet. Men til forskel fra os mennesker, findes der mange forskellige typer skeletter. Ikke alle stel er ens bygget op. På nogle motorcykler er motoren en del af stellet. Uanset hvordan stellet ser ud, må der ikke være alvorlige rustangreb, og ingen revner, skarpe kanter eller dele der rager ud og kan være til unødig fare for andre trafikanter, eller for dig selv. Begge hjul skal have en skærm, der heller ikke må have skarpe kanter eller dele, som rager ud og kan være til fare. Og endelig skal en evt. kåbe eller vindskærm være hel og uden skarpe kanter.

Særligt udstyr

§ Loven siger, at en motorcykel skal have et sidespejl i hver side (ældre motorcykler er dog undtaget fra den regel). Og hvis din motorcykel har en vindskærm, skal den være fremstillet af klart sikkerhedsglas og sidde godt fast på styret eller på stellet. Når du kigger hen over vindskærmen, skal du kunne se kørebanen mindst 10 m. frem. Men vindskærmen kan være så høj, at du ikke kan se de nærmeste 10 m., når du kigger hen over den. Hvis det er tilfældet, skal vindskærmen have automatisk visker og vasker.

Har motorcyklen et særskilt passagersæde, skal der være håndbøjle el. lign., som passageren kan holde fast i. Alle tohjulede motorcykler skal ha’ fodhvilere til føreren og til evt. passager.

(Tryk/klik på billederne for, at se dem i fuld størrelse)

Motorcyklens dokumenter

Enhver motorcykel er født med en instruktionsbog. Den følger med, når du køber motorcyklen. Det er her, du kan læse om, hvordan din motorcykel skal passes. F.eks. fortæller den dig, hvornår de forskellige dele skal efterses. Disse tidsfrister er vigtige at overholde, for hvis du ikke gør det, bortfalder garantien.

I registreringsattesten kan du se motorcyklens egenvægt, dens tilladte totalvægt, og eventuelt hvilken sidevogn eller hvilket påhængskøretøj der må kobles på. Hvis motorcyklen er registreret til, at der må kobles flere sidevogne og/eller påhængskøretøjer på, skal du bruge en koblingsattest. Hvis du kører i udlandet, skal de originale attester medbringes. Alternativet er at få lavet kopier af de originale attester på et motorkontor.

Sidevogn og påhængsvogn

Et motorcykelkørekort giver dig ret til at køre med en sidevogn og/eller et påhængskøretøj. Derfor skal du kende til de regler og love, der gælder for tilkobling af og kørsel med de køretøjer. Du skal også have undervisning på et køreteknisk anlæg i at køre med sidevogn.

Sidevogn

De regler, der gælder for tohjulede motorcykler, gælder også for motorcykler med sidevogn. Desuden er der i loven nogle særlige regler for sidevogne. Det er ikke enhver motorcykel, der må kobles sammen med en sidevogn. Motorcyklen og sidevognen skal godkendes, før de kan registreres til en sammenkobling.

§ Hvis en motorcykel skal bruges sammen med flere sidevogne, skal hver især af dem godkendes ved et syn og derefter registreres sammen. Dvs. at en synsvirksomhed laver en koblingsattest. Den skal du medbringe, når du kører. Loven siger, at sidevognen altid skal kobles på motorcyklens højre side. En motorcykel med sidevogn er mere følsom i køre- og styreegenskaberne end en solo motorcykel.

Derfor er det vigtigt, at sidevognen er justeret helt rigtigt i forhold til motorcyklens hældning og spidsning af sidevognshjulet. Vær sikker på, at du tilkobler sidevognen præcis, som fabrikanten foreskriver.

Sidevognens indretning og udstyr:

Styretøj og bremser
Hvis sidevognshjulet f.eks. rammer en sten eller et hul i vejen, vil det påvirke motorcyklens styrebevægelser. Du vil føle det som en kraftig, flagrende bevægelse, der gør det svært at kontrollere styringen. I sådan et tilfælde er det nyttigt at have en styrbremse, som du kan stramme styrebevægelserne med. Du kan også bruge en hydraulisk styredæmper, der kan justeres. Sidevognen kan have en bremse, som virker sammen med fodbremsen på motorcyklen. Når du bremser, har motorcyklen tendens til at trække mod venstre pga. sidevognens egen bevægelsesenergi. Den kraft kan mindskes, og retningsstabiliteten kan øges, hvis sidevognen har sin egen bremse. Læg mærke til, at når du accelererer, trækker motorcyklen mod højre.

Lygter og reflekser
Ligesom på selve motorcyklen er der nogle lygter og reflekser, som er påbudt – og andre, som er tilladt. Loven siger, at der foran skal sidde en lygte med hvidt positionslys (parkeringslys) så tæt på sidevognens yderkant som muligt. Bagpå skal der sidde en rød lygte så tæt på sidevognens yderkant som muligt. Begge lygters lys skal kunne ses i 300 meters afstand uden at blænde.

Der skal også være en refleks bagpå. Refleksen skal give et tydeligt genskin, når der bliver lyst på den. Blinklygterne på sidevognen skal opfylde de samme regler som selve motorcyklen. Ligesom de øvrige lygter, skal blinklygterne anbringes så tæt på den yderste højre kant som muligt. Vil du have ekstra lygter og reflekser på sidevognen, er det tilladt at montere hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne, sidemarkeringslygter og supplerende røde lygter bagpå.

Hvis motorcyklen har 2 fjernlyslygter eller 2 nærlyslygter, kan den ene lygte anbringes så tæt på sidevognens yderkant som muligt. Lygterne i et lygtepar skal være af samme farve og styrke.

Påhængskøretøj

Udover de regler, der gælder for tohjulede motorcykler, både med og uden sidevogn, er der i loven nogle særlige regler for påhængskøretøjer, som du skal kende til.

Motorcykel og påhængskøretøj skal godkendes og registreres til sammenkobling. Også her gælder det, at hvis en motorcykel skal bruges sammen med flere påhængskøretøjer, skal de sammen godkendes ved et syn og derefter registreres sammen. Dvs. at en synsvirksomhed laver en koblingsattest. Den skal du medbringe, når du kører.

Motorcyklers tilkoblingsudstyr skal følge motorcykelfabrikantens påbud. Og i øvrigt skal motorcyklens og påhængskøretøjets tilkoblingsudstyr passe sammen.

§ Loven siger, at en motorcykel, som skal bruges til at trække et påhængskøretøj, skal have en slagvolumen på mindst 125 cm3. Påhængskøretøjet skal have en aksel med et eller to hjul, og det må ikke være længere end 2,5 m og ikke bredere end 1,3 m. Påhængskøretøjets totalvægt må højest være 200 kg. Dog må totalvægten ikke være mere end 50% af motorcyklens egenvægt. Påhængskøretøjet må ikke bruges til persontransport men kun til varetransport. Her gælder i øvrigt de almindelige regler for belæsning.

Indretning og udstyr
Loven siger, at påhængskøretøjets tilladte last og tilladte totalvægt skal være skrevet på dets ene side. Påhængskøretøjet skal være affjedret og have en støddæmper på hvert hjul.

Følgende lygter og reflekser er påbudt:

2 røde baglygter, hvis lys kan ses i 300 meters afstand.
2 røde stoplygter bagpå. Lyset skal være 3,5 gang kraftigere end baglyset.
2 gule blinklys, der skal blinke og kunne ses i solskin.
Nummerpladelys, der er så kraftigt, at du kan læse nummerpladen i mindst 20 meters afstand.
2 trekantede, røde reflekser.

Særlige køretøjer

Med et motorcykelkørekort har du også lov til at køre 3-hjulet motorcykel og registreringspligtig knallert (knallert 45 ). For dem gælder der særlige regler.