Kapitel 5: Køretekniske forhold og køreteknisk anlæg

De manøvrer du lærte på den lukkede øvelsesplads (kapitel 2), havde til formål at lære dig at kende motorcyklen. Og at give dig en fornemmelse af motorcyklens tyngde- og balancepunkter. Manøvrerne i trafikken (kapitel 4), skulle lære dig at fungere som en del af hele færdselsbilledet. Du skulle opøve nogle rutinesituationer og i det hele taget blive mere fortrolig med motorcyklen. Dette kapitel forbereder dig til manøvrerne på et køreteknisk anlæg. På sådant et anlæg har du mulighed for at eksperimentere lidt med nogle køretekniske forhold og nogle fysiske naturlove. Den slags eksperimenter laver du ikke ude i trafikken. Men de er vigtige at lære. Skulle du komme i en kritisk situation, kan du lettere undgå uheld og ulykker, hvis du er forberedt på, hvordan motorcyklen reagerer. På det køretekniske anlæg skal du altså øve kritiske situationer. Det betyder f.eks. opbremsning på en kort strækning og bremse- og undvigemanøvrer. Du skal også vide, hvordan hastigheden påvirker dine chancer for at kunne gennemføre en undvigemanøvre. Endelig skal du vide, hvorfor en motorcykel reagerer, som den gør. På den måde kan du undgå de panikopbremsninger, der ofte ender uheldigt. Disse øvelser gennemføres på solomotorcykel. Motorcykelkørekortet giver dig ret til at køre med sidevogn og påhængskøretøj. Derfor skal du også gennemføre nogle få øvelser på en motorcykel med sidevogn. Du skal ikke gennemføre øvelser i kørsel med påhængskøretøj.

Lovkrav til bremserne

§ Som du sikkert kan huske, siger loven, at med eller uden belæsning, skal bremserne kunne bremse motorcyklen sikkert, hurtigt og virksomt. Det betyder med andre ord, at bremselængden ved 30 km/t, når du bruger begge bremser, højst må være 7 m. Bruger du kun forhjulsbremsen, må bremselængden højst være 9 m.
Og bruger du kun baghjulsbremsen, må bremselængden højst være 11 m.

Vejgrebet

Vejgrebet betyder både den gnidningsmodstand eller friktion, der er mellem dækket og kørebanen, men det betyder også, at dækkene griber ned i og får afsæt mod ujævnheder i kørebanens belægning. Vejgrebet er nødvendigt for, at motorens kraft kan blive til acceleration og for, at du kan bremse og styre.

Belæsning, dæktryk og slidbanemønster
Hvis du kører med passager eller tungt gods bagpå, øges trykket på baghjulet – og letter altså trykket på forhjulet. Det betyder, at fordækkets vejgreb kan nedsættes så meget, at det gør det sværere for dig at styre. Det gør også motorcyklen mere sidevindsfølsom. Når du sætter i gang og accelererer, bliver vægtforskydningen mellem forhjul og baghjul større. Vægtforskydningen kan modvirkes en smule, ved at passageren læner sig fremad sammen med dig.
Dæktrykket har også en betydning for vejgrebet. Vejgrebet – og dermed muligheden for at styre sikkert – forringes, hvis der er for meget eller for lidt luft i dækkene. De fleste motorcykler har et langrillet mønster på forhjulet og et tværrillet mønster på baghjulet. Et slidt dækmønster forringer vejgrebet meget i vådt føre. Som du ved, skal mønstret mindst være 1 mm. dybt, men der er absolut ingen grund til at vente så længe med at skifte dæk. Som en tommelfingerregel bør du skifte dæk, når mønstret er 3 mm. dybt.

Vejgrebets udnyttelse
Når du bremser på en glat vej, hvor vejgrebet er forringet, er der en risiko for at hjulene blokerer. Den rigtige måde at bremse på her, er ved at træde helt let på bremsepedalen og at trække meget let i håndbremsegrebet. Hvis hjulene blokerer, bliver bremselængden meget længere, og der er en større risiko for at motorcyklen vil skride ud og vælte. Hvis du kører gennem et sving med nedsat vejgreb, skal du undgå selv den mindste acceleration eller den blødeste bremsning. Det giver nemlig også risiko for udskridning og dermed for et styrt. Det samme gælder under en undvigemanøvre. Det er simpelthen dårlig og ekstrem farlig køreteknik at bremse og styre samtidig.

Udskridning med for- eller baghjul

Hvis du bremser så hårdt, at et eller begge hjul blokerer, er det svært at holde balancen på motorcyklen. Du vil som regel skride ud, og hvis du ikke er meget hurtig og dygtig, vil du også vælte. Så snart du mærker, at motorcyklen er ved at skride ud, slipper du bremsen og kobler ud indtil, du har fået rettet motorcyklen op. Derefter kan du igen give gas og langsomt slippe koblingsgrebet. Med denne metode udnytter du vejgrebet til at styre med. Under en udskridning må du aldrig forsøge at give gas eller bremse, det gør kun udskridningen værre.

Kørsel i sving og ideallinjen

Centrifugalkraften bliver stærkere, jo hurtigere du kører, og jo skarpere svinget er. Hvis hastigheden fordobles, firedobles centrifugalkraften. Tredobles Hastigheden, nidobles centrifugalkraften. Hvis svingets kurveradius halveres (dvs. at svinget bliver skarpere), fordobles centrifugalkraften. Omvendt vil centrifugalkraften halveres, hvis svingets kurveradius fordobles. Derfor skal du altid forsøge at flade svinget ud og køre i den linje, der hedder ideallinjen. Hvis centrifugalkraften bliver stærkere end vejgrebet, vil motorcyklen skride ud og højst sandsynligt vælte.

Du skal også være påpasselig med ikke at køre for tidligt ind i et sving. Gør du det, tvinges du til at korrigere styringen, og der er stor risiko for, at du trækker over i den modsatte kørebane.

Rystelser og svingninger i motorcyklen

Shimmy, wobling og wiev er nogle ord for de rystelser, der pludselig kan opstå i motorcyklen, når du kører. Shimmy er, når forhjulet eller forhjulsophænget vibrerer voldsomt og vedvarende. Det sker ved 60-80 km/t. Årsagen kan bl.a. være den måde dækket er slidt på, en ubalance i forhjulet eller i teleskoperne. Det kan også være pga. løse forgaffelbroer eller slør i kronrørets lejer. Wobling kommer pludseligt – og især ved høj hastighed – og får hele motorcyklen til at slingre eller ryste. Det sker muligvis, fordi du passerer et ujævnt stykke vej, men det kan også skyldes stellets stivhed, motorcyklens udstyr eller dens belæsning, herunder din egen kropsvægt. Oplever du wobling, læner du dig straks fremover. Når rystelserne er holdt op, sætter du hastigheden ned ved at slippe gashåndtaget. Derefter kan du igen rette dig op og køre videre. Wiev er nogle svingninger i motorcyklen, som du normalt kun vil opleve, når du kører meget hurtigt. Wiev kan ske pga. en vridningsstivhed i stellet muligvis i kombination med slør ved hjulophænget. Svingningerne kan også skyldes belæsningen, herunder din kropsvægt, og forkerte eller dårlige dæk.

Øvelser på køreteknisk anlæg

På køreteknisk anlæg skal du ud og prøve kræfter med de køreteknikker og -forhold, du har læst om i den første del af dette kapitel. Ved at læse dette afsnit er du forberedt på de øvelser, du skal gennemføre under vejledning af din kørelærer. Ved nogle af øvelserne skal din kørelærer med som passager.
Du skal gennemføre øvelser både på en solo motorcykel og på en motorcykel med sidevogn f.eks.

1) Bremselængder ved forskellige bremsestyrker og hastigheder. Med 60 km/t skal du øve dig i at standse motorcyklen på hhv. 50 m, 30 m og 20 m.

2) Bremsning under ligeudkørsel. Du skal standse ved et markeret mål. For hver øvelse sættes hastigheden op for til sidst at være 70 km/t. Derefter skal du bremse på kortest mulige bremselængde også med en hastighed op til 70 km/t. Du skal lære at koble ud og bruge begge bremser. Når du er sikker, skal din kørelærer med som passager.

3) Slalomkørsel og kontrastyring. Med 40-50 km/t. skal du køre slalom omkring mindst 6 kegler med mindst 20 meters afstand. Derefter gennemføres øvelsen med rytmisk kontrastyring. Kontrastyring betyder, at du starter styringen ved at dreje styret den modsatte vej, som du ønsker at køre. Vil du f.eks. undvige til højre, drejer du først styret til venstre. Kontrastyringen forbereder dig til undvigeøvelsen.

4) Du skal lære at finde ideallinjen i et sving. Først med markeringer og senere uden. Du skal ind i svinget både fra højre og fra venstre. Senere skal du have din kørelærer med som passager.

5) Bremsning med undvigeøvelse. Du skal lære at koble ud, bremse med begge bremser, slippe bremsen og kontrastyre uden om en forhindring. Dette er en vigtig øvelse! Bliv god til den og prøv derefter en dobbelt undvigeøvelse.

Kørsel med sidevogn

Når du er blevet fortrolig med solo motorcyklen, skal du for en kort tid glemme det meste af den teknik, for nu skal du prøve at køre motorcykel med sidevogn.
En motorcykel med sidevogn er et ”skævt” køretøj, og det påvirker styringen, når du sætter i gang, accelererer, bremser og kører i et sving. F.eks. kan du ikke hælde en motorcykel med sidevogn i et sving. Du er nødt til at dreje styret under svinget, og det kan være en tung opgave. Når du sætter i gang eller giver gas, har køretøjet en tendens til at trække til højre pga. den tunge sidevogn. Når du bremser eller tager hastigheden af, har køretøjet en tendens til at trække til venstre pga. bevægelsesenergien i sidevognen. Hvis sidevognen har bremser, trækker den mindre til venstre. Er køretøjet tungt læsset, eller har sidevognen et langt læs, vil styringen blive endnu mere påvirket af sidevognen. Jo langsommere du kører, jo mere er det dig der har styringen. En sidevogn kan være beregnet enten til varetransport eller til persontransport. På en varesidevogn skal dens totalvægt og –last være skrevet på siden. En personsidevogn må kun transportere det antal
personer, den er godkendt til plus et barn under 10 år. Og her gælder pligten til at bruge hjelm også.

Selv en blød højredrejning, f.eks. under en overhaling, kan være nok til at få sidevognen til at løfte sig. Hvis du kører for stærkt i et venstresving, vil baghjulet have tendens til at lette. Det kan du modvirke ved at læne dig skråt bagud til venstre. Letter baghjulet, lukker du for gassen med det samme og styrer ind mod sidevognen. Hvis du bremser inden motorcyklen er rettet op, er der stor risiko for at vælte. Der skal ikke ret meget hastighed til, før du vælter under denne øvelse.

Øvelser med sidevogn

På det køretekniske anlæg oplever du, hvordan en motorcykel med sidevogn er anderledes at køre med end en solo motorcykel. Du skal prøve forskellige styre-, accelerations- og bremseøvelser.

1) Kørsel i ottetal omkring to kegler, som står så tæt ved hinanden som muligt.

2) Slalom imellem mindst 9 kegler med trinvis formindsket afstand.

3) Acceleration og bremsning. Med 70 km/t. skal du standse ved et markeret mål ved at bruge begge bremser. Du vælger selv bremsestyrke og tidspunkt. Derefter skal du bremse med kortest mulig bremselængde med trinvis stigende hastighed op til 70 km/t.

4) Du kører i en cirkel og øger hastigheden, indtil sidevognshjulet løfter sig fra kørebanen.

5) Svingning fra højre til venstre.

Øvelserne på det køretekniske anlæg er en sidste afpudsning af dine nye færdigheder. Og du burde nu være køreklar! Er du det? I det næste kapitel kan du læse lidt om, hvad du kan forvente ved teoriprøven og ved den praktiske prøve.

Test din viden