Personbil
Køreskolens
teoribog
til kategori B

Afsnit 1.1 – 1.3: Indretning, udstyr og dokumenter.

Sådan fungerer bilen.

Efter du har læst dette afsnit, skal du ud at køre på en lukket øvelsesplads. Der vil din kørelærer vise dig de vigtigste ting ved bilens indretning og udstyr. Lige fra rat og lys til pedaler, gear og sikkerhedssele. Du kender nok de ting allerede, men som bilist skal du også vide, hvilke funktioner de har og hvilke krav, der stilles til dem. Det vil din kørelærer forklare dig.

Instrumenter og kontrollys.

Da nye biler er udstyret med en række kontrollys og advarselsanordninger er det vigtigt ,at du sætter sig grundigt ind i betydningen af disse. Det er også vigtigt, at du sætter dig ind i, hvor man påfylder olie, kølevand, sprinklervæske osv.

Men før du kommer ud på øvelsespladsen og prøver disse ting, skal du vide, hvordan bilen fungerer. Det lærer du i dette afsnit, og du behøver heldigvis ikke være mekaniker for at forstå det. Men det er vigtig viden. Har du den, er det lettere for dig at køre og behandle bilen rigtigt.

  1. Motorens opgave er simpelthen at få bilen til at køre.
  2. Koblingen overfører motorens bevægelser til gearkassen.
  3. Gearene skal bruges til at udnytte motorens omdrejninger bedst muligt.
  4. Bremserne bruges til at standse bilen.

Motor, tænding og speeder

Motorens opgave er simpelthen at få bilen til at køre. Men hvordan? Først drejer du tændingsnøglen helt højre om. Så snart motoren er startet, skal du slippe nøglen for ikke at ødelægge startkransen. Startmotoren, der drives af et batteri, starter bilens “rigtige” motor.

Biler kører primært på benzin eller diesel. I benzinmotorer antændes benzinen af gnister fra tændrør, og i dieselmotorer selvantændes dieselolien pga. et højt tryk. Fælles for begge typer brændstof er, at når det blandes med luft, sendes ind i motoren og antændes, så sætter det gang i nogle stempler, der kører op og ned.

Stemplerne er forbundet til en roterende krumtapaksel og på den måde bliver deres bevægelser omsat til en roterende bevægelse. Det er denne bevægelse, der via kobling og gear overføres til bilens drivende hjul. På de fleste biler er det forhjulene, der er drivende. Det kaldes en forhjulstrukket bil.

  1. Stempler
  2. Krumtapaksel

Motor og udstødningssystem

Der er nogle risikoforhold, som du skal lære at holde øje med. Det gælder f.eks.:

  • Hvis udstødningssystemet er utæt, eller hvis du for eksempel kører med bagklappen åben, er der en risiko for at indånde udstødningsgassen, der indeholder kulilte. Den er giftig og lugtfri, så du skal virkelig passe på!
  • Der er risiko for at ødelægge en katalysator, hvis du fylder blyholdigt benzin på bilen. I øvrigt bør du aldrig parkere en bil med katalysator over tørt græs, visne blade eller lignende. Katalysatoren er nemlig meget varm efter kørsel og kan antænde brand. Forsøg på at skubbe eller slæbe bilen i gang kan medføre at katalysatoren ødelægges.
  • For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet vil ødelægge motoren.

Der kan opstå fejl i motoren eller udstødningssystemet. De mest typiske fejl genkender du på denne måde:

  • Sort udstødningsrøg betyder ofte dårlig forbrænding på grund af fejl i motoren eller et tilstoppet luftfilter.
  • Usædvanlig støj når du trykker på speederen tyder på fejl i lyddæmperen.
  • Hvis du træder på speederen og hører, at motorens omdrejninger øges, uden at bilens hastighed øges, så er der muligvis fejl i koblingen.
  • Er det svært at skifte gear, eller larmer det meget, kan der være fejl i gearet eller i koblingen.
  • Hvis bilen bevæger sig langsomt fremad i 1. gear, selvom koblingspedalen er trådt i bund, tyder det på fejl i koblingen.

Du skal kunne udpege eller kontrollere følgende:

  • Motoren ikke udvikler unødig røg og støj.
  • Motoren ikke er snavset til af udsivende olie.
  • Udstødningssystemet er tæt og sidder fast.
  • Der er påfyldt tilstrækkeligt motorolie, aflæst på oliepindens max. og min. mærker eller efter instruktionsbogens anvisninger.
  • Der er påfyldt tilstrækkeligt kølervæske efter instruktionsbogens anvisninger.
  • Påfyldningsdæksel for olie og kølevand.

Kobling

Koblingen overfører motorens bevægelser til gearkassen. Koblingen virker ved, at en plade forbindes til det roterende svinghjul, der sidder på enden af krumtapakslen i motoren. På den måde overføres bevægelsen videre til gearkassen.

Når du træder koblingspedalen helt i bund, afbryder du forbindelsen mellem motoren og gearkassen. Det skal du gøre, når du for eksempel skifter gear eller standser. Men det er også en god idé at træde koblingspedalen i bund, inden du starter motoren.

Når du skal sætte bilen i bevægelse, skal du finde koblingspunktet, det vil sige dér, hvor motoren og gearkassen atter forbindes. Det kan være lidt svært. Løft koblingspedalen langsomt, når du starter i 1. gear, så undgår du, at bilen giver et hop fremad eller går i stå. På personbiler, hvor der indgår hydraulik til koblingen, skal du være opmærksom på, om der er nok væske på.

  1. Motor er tilkoblet
  2. Motor er frakoblet

Gear og gearkasse

Gearene skal bruges til at udnytte motorens omdrejninger bedst muligt. Du kender det sikkert fra en cykel med gear. Vælger du et lavt gear, kan du lettere starte, køre langsomt eller op ad en stejl bakke. Vælger du et højere gear, er det som regel, fordi du er oppe i fart. Du vælger altså gear afhængigt af, hvilken type kørsel du foretager. Bakgearet er som bekendt det gear du skal vælge, for at få bilen til at køre baglæns.

I gearkassen forbindes koblingen med drivhjulene. Gearkassen består af flere sæt tandhjul, som griber ind i hinanden. Det ene tandhjul er forbundet til koblingen, det andet er forbundet til drivhjulene. Størrelsen af tandhjulene afhænger af, hvilket gear du kører i. Det regulerer du med gearstangen. Og på den måde har du styr på, hvordan motorens bevægelser overføres til hjulene.

Styreapparatet

Styreapparatet er indrettet sådan, at når du drejer på rattet, drejer forhjulene med. I næsten alle biler drejer styreapparatet af sig selv til ligeudstilling, f.eks. efter du er drejet om et hjørne. Det hedder et selvoprettende styreapparat. Nyere biler har servostyring, som gør det lettere at dreje rattet. Hvis en bil med servostyring virker “tung”, kan det være, fordi der mangler væske. Det kan du se i servovæskebeholderen. Det kan også være, at drivremmen er knækket eller slidt. Servostyringen kan også være elektrisk og fejl i dette system vil også bevirke, at styringen virker ”tung”. Såfremt hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, kan det være tegn på slør i styreforbindelser. I så fald skal styreapparatet efterses. Nyere biler er forsynet med Elektronisk Stabilitets Control (ESC), som kan modvirke væltning og udskridning ved hjælp af afbremsning af et eller flere hjul.

Førerens og ejerens ansvar

§ Er du ejer eller registreret bruger af en bil, er det dit ansvar, at den opfylder lovens krav.

Som fører har du ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Du skal især holde øje med bilens styreapparat, bremser, lygter og horn, motoren og udstødningssystemet samt bilens bærende dele. Kører du med påhængskøretøj, skal du som fører tjekke, at tilkoblingen er forsvarlig.

Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold vedkøretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer.

Du kan opleve, at bilen drejer i en skarpere eller blødere kurve end den skulle, i forhold til rattets bevægelse. Det hedder henholdsvis overstyring og understyring. Tendensen forstærkes, hvis dæktrykket eller belæsningen er forkert.

Du skal kunne udpege eller kontrollere følgende:

Der må normalt ikke være ratslør. Det kontrollere du ved at hjulene straks følger rattets bevægelse (i biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor).

Har bilen servobeholder skal væske standen følge bilfabrikantens forskrifter. Det kontrollerer du ved enten, at væske standen er mellem min. og max. mærket, eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.

Evt. påfyldningsdæksel til olie til servostyringen.

Bremser

Ingen er vist i tvivl om, hvorfor bilens bremser skal virke. Når du træder på bremsepedalen, trykker du på et stempel i bremsesystemets hoved cylinder. På den måde opstår der et væske tryk. Det væske tryk bringes videre gennem bremserør og slanger til bremserne, hvor en bremsebelægning presses mod en tromle eller en skive, så hjulene bremses.
Når du bremser, stopper bilen ikke med det samme. Det stykke vej, bilen kører fra du begynder at bremse, til den holder helt stille, hedder bremselængden. Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hurtigt du kører, og hvor hårdt du bremser.

Nyere biler har ABS-bremser, det vil sige blokeringsfri bremser. Du kan ikke styre bilen, hvis hjulene blokerer. Med ABS-bremser er det teoretisk muligt, at styre og bremse samtidigt, fordi hjulene ikke blokerer heller ikke når der bremses meget kraftigt.
Den elektroniske føler sidder ved hjulene, hvor den registrerer hjulets omdrejninger og sender impulser til en elektronisk styreboks. Hvis du bremser og der er tendens til, at et eller flere hjul blokerer, så vil den elektroniske styreboks regulere trykket til bremserne. Sker det, kan du mærke rystelser i bremsepedalen.

Parkeringsbremsen (håndbremsen) virker på hjulbremserne gennem særlige forbindelser og skal være indrettet således, at den kan blive stående tilspændt. Parkeringsbremsen kan være elektrisk betjent.

Driftsbremsen (fodbremsen) er forsynet med en bremseforstærker, der forstærker det tryk, som opstår i bremsesystemet, når du træder på bremsepedalen. Hvis bremseforstærkeren svigter, kan det være uforsvarligt og ulovligt at køre videre.

Der findes to slags hjulbremser, nemlig tromlebremsen og skivebremsen.

Tromlebremsen hedder sådan, fordi bremsebelægningen presses ud mod en tromle.

Skivebremsen har fået sit navn, fordi to bremseklodser presses sammen mod en skive, der sidder på hjulets nav.

De fleste biler har skivebremser på forhjulene og tromlebremser på baghjulene.

Et to-kreds bremsesystem er konstrueret sådan, at hvis det ene system svigter, så virker det andet som et nødbremsesystem. Det er uforsvarligt og ulovligt at køre videre, hvis det ene bremsesystem ikke virker.

Det er ikke kun ved køreprøven, at disse ting skal være i orden. Hvis du som bilist opdager, at disse ting ikke fungerer, skal bilen bugseres til værksted.

Du skal være opmærksom på de fejl, der kan opstå i bremserne. Hvis bilen trækker skævt, når du bremser let på en plan vej, kan bremsebelægningerne være snavsede eller fugtige. Når du vasker bilen, kan der godt sive lidt vand ind på bremsebelægningerne, men det forsvinder ved en opbremsning. Foretag en lille opbremsning inden du bevæger dig ud i trafikken. Du kan også komme ud for, at bilen bremser ujævnt eller ligesom hugger i hjulene. Det kan skyldes fejl i bremsetromler, skiver eller belægninger.

Hvis bremsepedalen pludselig kan trædes længere ned end sædvanligt, er det et tegn på, at den ene bremsekreds er defekt. Og endelig, hvis kontrollampen for ABS-bremserne ikke slukker kort efter, du har startet bilen, er der noget galt, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.

Du skal kunne kontrollere, at:

  • Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund, når der trædes hårdt på pedalen. Pedalvandringen er i øvrigt afhængig af bilfabrikatet
  • Bremsepedalen føles fast og ikke synker, når du holder den nede med et konstant tryk da bilen har vakuumforstærkede bremser, så synker bremsepedalen lidt, når du holder den nede og starter motoren
  • Bremsevæskestanden er mellem min. og max. mærkerne, eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.

§ Loven siger om bremserne, at:

  • Driftsbremsen skal virke på alle hjul. Den skal være virksom, hurtig og sikker ved alle hastigheder og belastninger
  • Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på en hældende vej
  • Nødbremsen (parkeringsbremsen eller den ene kreds i et to-kreds bremsesystem) skal kunne bremse bilen sikkert, hvis driftsbremsen pludselig ikke virker.

Lygter, reflekser og horn

Bilen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser. De påbudte er naturligvis de vigtigste.

Lyset i forlygterne skal være hvidt eller gulligt.

Flere lys kan være sammenbygget i én lygte, f.eks. baglys og stoplys.

Og så er der de tilladte lygter og reflekser:

Ekstra fjernlyslygter – kørelyslygter – ekstra stoplygter – ekstra baglygter – tågelygter – baklygter – tågebaglygter – søge- og arbejdslygter – afmærknings- og markeringslygter – parkeringslygter – hvide reflekser foran – gule reflekser på siderne – ekstra, røde reflekser bagpå – fjern-/nærlyslygter kan være tilsluttet sådan, at de kan bruges som overhalingsblink, når du trykker på en fjederpåvirket kontakt.

Bemærk, at der er særlige regler for tilladte lygter, som ikke er nævnt her.

Du skal kunne kontrollere, at:

  • Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.
  • Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m)
  • Stoplygterne lyser væsentligt kraftigere end baglygterne, når der bliver trådt på bremsepedalen
  • Blinklygterne blinker med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys
  • Alle blinklygter kan tændes på én kontakt, for at kunne fungere som havariblink
  • At den bageste nummerplade er belyst med hvidt lys
  • Lygter i et lygtepar har ens farve, form og lysstyrke
  • Hornet skal have en klar, konstant tone
  • Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker.

§ Foran skal der være:

  • To lygter med fjernlys, der kan oplyse vejen mindst 100 m. foran bilen.
  • To lygter med asymmetrisk nærlys, der kan oplyse vejen mindst 30 m. foran bilen, uden at blænde.
  • To lygter med positionslys, der tydeligt kan ses 300 m. væk uden af blænde.
  • To blinklygter.

§ Bagpå skal der være:

  • To lygter med baglys, der tydeligt kan ses 300 m. væk uden at blænde.
  • Tre lygter med stoplys.
  • Mindst én nummerpladelygte, så nummerpladen tydeligt kan læses i mindst 20 meters afstand.
  • To blinklygter.
  • To røde reflekser.

§ Der skal være to blinklygter foran og bagpå bilen samt én på hver side af bilen. Biler, der er længere end 6 m, skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og sidemarkeringslygter, der skal være fordelt på bilens sider. Sidemarkeringslygter skal tydeligt kunne ses i mindst 300 meters afstand uden at blænde.
Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger, (eventuelt bedømt udefra på lys/mørkegrænsens placering).
På biler, der er bredere end 2,10 m. skal der være to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, der skal kunne ses i mindst 300 meters afstand uden at blænde.

Bærende dele

Bilens bærende dele er chassiset (eller chassisrammen), hjulene (dvs. dæk, fælg og hjullejer), hjulophænget (med aksler) samt fjedre og støddæmpere.

Der findes flere typer dæk:

Radialdæk, diagonaldæk og vinter-/terrændæk
(med >> M +S << – mærkning).

Desuden findes særlige nødreservehjul.

§ Loven siger, at:

  • Dæk, hjulfælge og hjullejer skal være ubeskadigede.
  • Alle fire dæk skal være af samme type (bortset fra nødreservehjulet), og de skal være pumpet op til det lufttryk, som fabrikanten foreskriver. Dæktrykket justeres med en luftpumpe og efterses med en dæktryksmåler.
  • Pigdæk kun må bruges fra den 1. november til den 15. april, og de skal være monteret på alle fire hjul.
  • Bilen skal have støddæmpere ved alle hjul.
  • Unormal støj eller rystelser fra hjulleje eller hjulophæng kan være tegn på fejl.

Dæk og støddæmpere

Du skal kunne kontrollere, at:

  • Hoved mønstret er mindst 1,6 mm. dybt. Det kan du eventuelt bedømme ved slidindikatorer.
  • Alle fire støddæmpere er i orden. Det vil sige, at bilen straks holder op med at vippe efter en kraftig påvirkning.
  • Eventuelt retningsbestemt dæk skal være monteret i korrekt omløbsretning.

Du skal være særligt opmærksom på disse fejl i de bærende dele.:

  • Det kan for eksempel være, at dækkene slides skævt eller ujævnt. Sker det, er der muligvis fejl i dæktryk, hjul eller hjulindstilling, bremser eller støddæmpere. Den slags skal ordnes snarest muligt.
  • Hvis bilen trækker skævt, når du bremser let, hvis den er meget følsom ved sidevind, eller hvis du oplever en unormal over- eller understyring, tyder det på, at dæktrykket er forkert. Det skal rettes straks.
  • Og knirker bilen, når du kører, kan der være fejl i fjedre eller støddæmpere.

Karrosseriet

Karrosseriet er bilens “skal”. Det vil sige tag og sider med skærme, motorhjelm, bagageklap, døre og vognbund. Udover at være bilens “skal”, kan karrosseriet også være bilens chassis. Alle nyere biler har selvbærende karrosseri.

Karrosseriet skal beskytte de mennesker, der sidder inde i bilen – og må ikke være til fare for andre trafikanter. Ingen skarpe kanter (for eksempel på grund af rust) eller bildele må rage ud fra karrosseriet. Heller ikke inde i bilen må der være noget, der kan være til fare for føreren eller passagerer.

Døre, motorhjelm og bagageklap skal have en lås, så de kan holdes lukket, når du kører. Desuden skal der være en sikringsstilling, så dørene ikke springer op, hvis låsen svigter.

Særligt udstyr

§ Loven siger om særligt udstyr til biler, at bilen normalt skal være forsynet med sikkerhedsseler på alle siddepladser. Og alle sikkerhedsseler skal være godkendte og uden beskadigelser.
Bilen skal være forsynet med nakkestøtter på forsæderne. Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vasker. Forruden skal som hovedregel være hel og uden beskadigelser.
Bilen skal have et indvendigt førerspejl og et udvendigt førerspejl i venstre side. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt udsyn bagud, skal der desuden være udvendigt førerspejl i højre side. Spejlene skal være rene, hele og korrekt indstillede.
Når du kører, bør du medbringe en godkendt advarselstrekant, så du har den ved hånden i de situationer, hvor du har pligt til at sætte den op.

Husk, at forruden skal kunne holdes ren. Tjek at der er nok sprinklervæske på. Det vil sige en sådan mængde, at du hvis forruden bliver beskidt, kan holde denne ren med sprinklervæske og viskere så længe det er påkrævet.

Særlige køretøjer

Med hensyn til indretning af og udstyr til andre køretøjer, som du kan køre med et kategori B kørekort (varebil, påhængskøretøj til person- og varebil, quadbike, 3-hjulet motorcykel, lille og stor knallert, traktor og motorredskab), så gælder der særlige regler. Det er regler omkring køretøjets længde og bredde, samt påskrifter om tilladt last og tilladt totalvægt, bremser, lygter, dæk, spejle og tilkobling til påhængskøretøj

For at en bil kan anvendes, skal den være registreret, og der skal være udstedt en registreringsattest. På registreringsattesten kan du finde bilens egenvægt/ køreklare vægt, dens tilladte totalvægt og evt. vægten på de påhængsvogne, der må kobles til den.

På grundlag af registreringsattester kan du afgøre, om bil og påhængskøretøj må sammenkobles.

§ Ved kørsel med påhængskøretøj skal bilens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes. Ved kørsel i udlandet, skal de originale attester, eller en af et motorkontor udstedt genpart, medbringes. Ved kørsel i Danmark kan der medbringes kopier. Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i omhandlede lande.

Energi- og miljørigtig kørsel

Energirigtig kørsel sparer brændstof. Men det kan også spare liv. For energirigtig kørsel betyder simpelthen, at du undgår høje hastigheder og unødvendige hastighedsændringer. Det vil sige, at du ikke kører aggressivt, men tilpasser hastigheden efter omgivelserne.
Energirigtig kørsel er ikke nødvendigvis sneglefart, men det er rolig, velovervejet kørsel. Når du for eksempel kører frem mod et lysreguleret kryds, kan du som regel vurdere, om du bliver nødt til at stoppe (for gult eller rødt lys) eller ej. Skal du det, er der ingen grund til at nærme dig krydset med høj hastighed – og så hugge bremserne i til sidst.
Energirigtig kørsel giver typisk 5-10% besparelse af brændstof og i mange tilfælde helt op til 25% besparelse. Når du sætter hastigheden ned, kan du reducere brændstofforbruget ved at slippe speederen helt – frem for at koble ud.
Det er også en god idé ikke at lade motoren gå i tomgang i længere tid – det forurener. Du kan nøjes med at starte motoren, lige inden du kører
§ Loven siger, at bilen skal køres på en måde, så den ikke laver unødvendig larm eller udvikler røg og gasarter i unødvendige mængder. Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse. Er det nødvendigt at køre her, skal du køre sådan, at andre forstyrres mindst muligt.
Bemærk, at mange kommuner har indført lokale forbud mod at lade motoren gå i tomgang mere end et minut.

Test din viden

Kat. B - Afsnit 1.1 - 1.3

Vælg de spørgsmål som du mener er de rigtige.

Startmotoren, der drives af et batteri, starter bilens “rigtige” motor?
Biler kører primært på hvad?
Hvorfor bør man ikke parkere en bil med katalysator over tørt græs, visne blade eller lignede?
Er det en god idé at træde koblingen i bund, inden man starter motoren?
Størrelsen af tandhjulene afhænger af hvad?
Tromlebremsen hedder sådan, fordi?
Nyere biler har ABS-bremser, det vil sige hvad?
Hvor langt skal man mindst være fra en bil for, at man tydeligt kan læse nummerpladen?
Skal alle 4 dæk være af sammen type?
Må karrosseriet have skarpe kanter?