Personbil
Køreskolens
teoribog
til kategori B

Afsnit 3.1 – 3.2: Køretøjers manøvreegenskaber

Du lærer at bedømme andre køretøjer

Som bilist skal du ikke kun vide, hvad det vil sige at køre bil. Du skal også forstå, hvordan andre køretøjer “opfører sig”. På den måde kan du være forudseende og hensynsfuld i trafikken og hjælpe med til at forhindre alvorlige ulykker.

Afsnit tre er specielt, fordi det forbereder dig til både teoriprøven og til køreprøven. Afsnittet fremhæver de faremuligheder, du oplever i forbindelse med andre køretøjer. De faremuligheder skal du kunne opfatte, bedømme og reagere hensigtsmæssigt over for. Eller med andre ord: dette afsnit skal gøre dig opmærksom på nogle typiske faremuligheder, som du skal lære at lægge mærke til og klare dig ud af både i teoriundervisningen og i praksis.

Du skal lære at forstå andre køretøjers manøvreegenskaber og nogle af de vanskeligheder, de typisk har. Det vil sige, du skal vide noget om deres fartegensskaber og styreegenskaber, men også om de orienteringsvilkår førere af køretøjerne har.

Disse forhold kan være medvirkende til ulykker, derfor er det vigtigt, at din kørelærer forklarer dig de typiske faretegn, både i teorien, men også når du har køretimer.

Fartegenskaber

Fartegenskaber Et køretøjs fartegenskaber afhænger blandt andet af accelerationsevne, tophastighed og bremseevne.

  • Accelerationsevnen fortæller, hvor hurtigt et køretøj får fart på. Accelerationsevnen afhænger af motorens størrelse i forhold til køretøjets vægt. For eksempel kan en lastbil, der kører uden læs, accelerere næsten lige så hurtigt som en personbil.
  • Tophastigheden fortæller, hvor hurtigt et køretøj højst kan køre.
  • Bremseevnen fortæller, hvor hurtigt farten kan nedsættes igen.

Accelerationsevne og tophastighed

Styreegenskaber

Styreegenskaberne afhænger blandt andet af styrevillighed, retningsstabilitet og sidevindsfølsomhed. Et køretøj, der har størst vægt på bagakslen, er som regel mere styrevilligt, mere sidevindsfølsomt og mindre retningsstabilt. Desuden har et køretøj med størst vægt på bagakslen en tendens til overstyring. Et køretøj, der har størst vægt på forakslen, er mindre styrevilligt, mindre sidevindsfølsomt og mere retningsstabilt. Desuden har et køretøj med størst vægt på forakslen en tendens til understyring.

  • Styrevilligheden siger noget om, hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes.
  • Retningsstabiliteten siger noget om, hvor godt køretøjet holder kursen, når det kører ligeud.
  • Sidevindsfølsomheden afhænger af, hvor let køretøjet påvirkes af sidevind.

Over-/understyring

Person- og varebiler

Fartegenskaber

  • Person- og varebiler er blandt de hurtigste køretøjer med hensyn til accelerationsevne og tophastighed.
  • Af alle slags køretøjer har de den bedste bremseevne.
  • Der er dog stor forskel på de enkelte person- og varebilers accelerationsevne. Det skal du især være opmærksom på, når du overhaler eller sætter i gang fra en vejkant. Men det er også vigtigt, når du skal vælge vognbane, for eksempel i et kryds.

Særligt hurtige biltyper genkender du på brede dæk, stor sporvidde og et lavt karrosseri i forhold til bilens bredde.

Styreegenskaber

Der er ikke den store forskel på person- og varebilers styrevillighed. Til gengæld kan retningsstabiliteten og sidevindsfølsomheden variere, afhængigt af karrosseriets opbygning og køretøjets belæsning.

Orienteringsvilkår

  • På nogle biler er de forreste vinduesstolper brede nok til at skjule en tværgående bil på cirka 100 meters afstand.
  • På alle biler danner de bageste vinduesrammer blinde vinkler til både højre og venstre. De kan helt skjule en trafikant, som kører tæt bagved.
  • Sidespejlene kan ikke afsløre, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude.
  • Varebiler uden bagrude og/eller med blændede sideruder gør det ekstra svært for dig at orientere dig.
  • Snavs, dug, is, sne eller plakater på ruderne nedsætter dit udsyn alvorligt.

Spejle, vinduesrammer og karrosseri giver alle person- og varebiler blinde vinkler. Vær især opmærksom på de blinde vinkler, når der skiftes vognbane eller overhales. Men også ved kørsel i vejkryds og vejsving.

Lastbiler, herunder busser

Fartegenskaber

  • Lastbiler og busser accelererer langsommere end personbiler. Det skal du for eksempel være opmærksom på, når du bagfra nærmer dig en lastbil eller bus, som vil flette ind eller skifte vognbane.
  • Læg også mærke til, at lastbiler på grund af en ringe accelerationsevne tit samler sig i klynger på landeveje. Derfor skal du passe på, når du overhaler lastbiler på landeveje
  • De har en lavere tophastighed.
  • I tættere bebygget område må lastbiler følge de lokale hastigheder, dog højst 70 km/t.

Lastbiler og busser har en dårligere bremseevne end personbiler. Det skal du for eksempel være opmærksom på, når du kører foran en lastbil, der kører tæt på dig.

Styreegenskaber

  • Lastbiler er normalt meget retningsstabile og ikke særligt sidevindsfølsomme på grund af den store vægt og lange afstand mellem akslerne.
  • Mellemstore og meget store lastbiler har brug for meget plads til at svinge og for eksempel vende. Og hvis lastbilen har læs, der rager ud, skal der bruges endnu mere plads. Det skal du for eksempel være opmærksom på, hvis du overhaler eller kører forbi en lastbil, der svinger.

Høje lastbiler med let last, og tomme lastbiler med høj kasse er sidevindsfølsomme. Dem skal du passe på, ved overhaling eller møde, især hvis det blæser kraftigt.

Orienteringsvilkår

  • Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. Det skal du huske, når der f.eks. køres tæt i kolonner eller i rækker. Men også før du skifter vognbane, overhaler, krydser, eller svinger.

Tæt langs lastbilens sider er der blinde vinkler, som kan være så store, at de helt kan skjule et mindre køretøj.

  • De store udvendige spejle kan gøre de blinde vinkler fremad endnu større.
  • Hvis læs eller varekasse dækker førerhusets bagrude, har føreren et dårligt udsyn bagud.
  • Lastbilers førerhuse er lydisolerede, og det gør det svært for føreren at høre lyde udefra. Vær opmærksom på det i trafikken.

Pas på når du møder en lastbil i et sving. Den har nemlig brug for meget plads og kan have læs, der rager ud.

Biler med påhængskøretøj

Fartegenskaber

Person- eller lastbiler, der kører med et påhængskøretøj accelererer som regel ikke særligt hurtigt. De har også en lavere tophastighed og ofte en ringere bremseevne end biler uden et påhængskøretøj. Med hensyn til fartegenskaber skal du tage de samme forbehold over for biler med påhængskøretøj som over for lastbiler.

Styreegenskaber

  • Biler med et påhængskøretøj har tendens til at slingre. Derfor passer du på, når du overhaler.
  • Selvom lastbiler generelt har en god retningsstabilitet, kan den forringes, når de kører med et påhængskøretøj.
  • Påhængskøretøjer kan, hvis der for eksempel er glat eller hvis der bremses kraftigt på vej ned ad en bakke, let skride og svinge på tværs af kørebanen. Det skal du være opmærksom på, hvis du for eksempel overhaler eller møder en bil med et påhængskøretøj.
  • En person- eller varebil med påhængs- eller campingvogn er mindre retningsstabil og mere sidevindsfølsom.
  • Biler med påhængskøretøj har mindst lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler.

Orienteringsvilkår

Du kan gå ud fra, at føreren af en bil med et højt påhængskøretøj ikke har bedre orienteringsvilkår end en fører af en lastbil. Derfor skal du tage de samme forbehold.

Vær opmærksom når du for eksempel indhenter en bil med en campingvogn. Føreren af bilen har meget dårlige orienteringsvilkår og mange er ikke vant til kun at bruge spejlene til at orientere sig bagud.

Traktorer, herunder motorredskaber

Fartegenskaber

  • Traktorer har god accelerationsevne.
  • De fleste traktorer bremser kun på to hjul. Derfor har traktorer og traktorvogntog som regel en ringere bremseevne end andre køretøjer. Desuden er det ikke alle påhængskøretøjer til traktor, der skal være forsynet med bremser. Vær især opmærksom på traktorens ringe bremseevne i de tilfælde, hvor du møder en traktor, der har vigepligt.
  • Hvis en traktor bremser hårdt samtidig med at den svinger, kan den vælte.
  • Traktorer, især dem med påhængskøretøj, kan let forveksles med lastbiler. Faktisk er trekanten bagpå og hastigheden det eneste, der kan fortælle dig, om det er et traktorvogntog eller en lastbil, der kører foran dig. Og hastigheden er altid svær at bedømme.

Traktorer har en lav tophastighed. En traktor må højst køre 40 km/t, men kan som regel køre hurtigere. Som alle andre langsomt kørende køretøjer skal den altid være udstyret med en rød trekant bagpå. Du skal for eksempel være opmærksom på den lave tophastighed, når en traktor kører ud fra en sidevej, eller når du i øvrigt overhaler eller møder den på landevej eller i byen.

Styreegenskaber

Traktorer, der transporterer udstyr, er temmelig ustabile og kan derfor slingre. Det skal du være opmærksom på, for eksempel når du møder en traktor i et vejkryds eller -sving.

Traktorer med påhængskøretøj har samme ustabile styreegenskaber som biler med påhængskøretøj.

Ligesom biler med påhængskøretøj har brug for meget plads til forskellige manøvrer, har traktorer med påhængskøretøj også brug for ekstra meget plads.

Orienteringsvilkår

Kører traktoren med påhængsredskab eller med læs, kan førerens udsyn bagud være meget nedsat. Så vær forsigtig, hvis du kører bagved sådan et traktorvogntog. Traktorens motorstøj gør det svært for føreren at høre lydsignaler udefra. Det skal du også være opmærksom på.

Ligesom biler med påhængskøretøj har brug for meget plads til forskellige manøvrer, har traktorer med påhængskøretøj også brug for ekstra meget plads.

Særlige forhold

  • Ældre traktorer behøver ikke at være udstyret med bliklys, men skal da være forsynet med lygtebom, og føreren skal give tegn med armen. Vær særlig opmærksom på det, for eksempel når du møder en traktor i et vejkryds.
  • Det kan være svært at overhale traktorer med påhængsredskaber, fordi de tit er bredere end andre køretøjer. Nogle gange er brede påhængsredskaber markeret med et gult blinklys.
  • Traktorer, der har udragende læssegrabbe eller lignende foran og måske også bagved kan vippe så meget, når de kører, at forhjulene slipper vejen. Styringen forringes altså alvorligt. Så pas på ved møde og overhaling.
  • Traktorer kan have op til 2 tilkoblede påhængskøretøjer. Vær særlig opmærksom på det for eksempel ved overhaling.

Hvis traktorens eller rendegraverens forhjul letter er styring umulig.

Motorcykler

Fartegenskaber

  • Motorcyklers accelerationsevne er ofte større end personbilers. Det skal du for eksempel være opmærksom på, hvis du drejer ind fra en sidevej, eller hvis du foretager et venstresving foran en modkørende motorcyklist samt ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt.
  • Motorcyklers tophastighed er nogenlunde som personbilers.
  • Motorcykler bremser lige så godt som personbiler, men tillægges ofte en dårligere bremseevne. Det skyldes blandt andet, at de færreste motorcyklister behersker den helt rigtige bremseteknik. Vær derfor altid opmærksom, hvis du kører foran eller bagved en motorcykel især i dårligt føre.
  • Hvis der er glat eller vådt føre, vil en motorcykel let kunne skride ud eller vælte.

En motorcykel kan let forveksles med en knallert, der jo er meget langsommere. Du kan genkende motorcyklen på bredere dæk, kraftigere stel og nummerpladen, der er anderledes end nummerpladen på en knallert. Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem.

Styreegenskaber

En solomotorcykel har følgende styreegenskaber:

  • Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små, lette motorcykler, især scootere.
  • Alle motorcykler er særdeles sidevindsfølsomme, det skal du være opmærksom på, når du møder eller overhaler en motorcykel ikke mindst, hvis det blæser kraftigt.
  • I trafikken skal du især være opmærksom på store motorcyklers retningsstabilitet f.eks. ved kørsel i sving.

Der gælder særlige forhold for motorcyklens styreegenskaber, når den har en sidevogn eller et påhængskøretøj:

En motorcykel med sidevogn har følgende styreegenskaber:

  • Den er mindre retningsstabil end en solomotorcykel. Det skal du være opmærksom på, hvis du møder den i et vejsving eller i et vejkryds.
  • Når den accelererer, har den tendens til at trække til højre.
  • Når den bremser, har den tendens til at trække til venstre.
  • Når den svinger til venstre, er der mulighed for, at motorcyklens baghjul løfter sig fra kørebanen.

En motorcykel med påhængskøretøj har følgende styreegenskaber:

  • Ligesom biler med påhængskøretøj, har en motorcykel med påhængskøretøj tendens til at slingre. Det gælder især, hvor tilkoblingen er en enkelt kuglekobling.

Når den svinger til højre, er der mulighed for, at sidevognens hjul løfter sig fra kørebanen.

Orienteringsvilkår

  • Motorcyklistens orienteringsmuligheder kan begrænses af blandt andet styrthjelm, visir, motorbrillernes stel og eventuelt vindskærm. Vær opmærksom på motorcyklistens begrænsede orienteringsmuligheder, når du møder motorcyklen i trafikken.
  • Snavs, regn eller dug på for eksempel motorbriller eller visir kan hurtigt nedsætte motorcyklistens udsyn.

En motorcyklist, der kører ude motorbriller eller med visiret slået op, vil som regel knibe øjnene sammen eller dreje ansigtet lidt til siden. Det forringer orienteringen.

  • Hvis en motorcykel ikke har et spejl, vil motorcyklisten ofte lade være med at orientere sig ordentligt bagud. Det kræver nemlig, at motorcyklisten skal dreje sig i en ubekvem retning med hovedet og kroppen. Vær altid ekstra opmærksom, når du kører bagved en motorcykel.
  • På grund af styrthjelmen har motorcyklisten tit svært ved at høre lydsignaler.
  • Vær meget opmærksom på motorcyklisters tendens til pludselige vognbaneskift f.eks. ved kørsel i rækker.

Passager på motorcykel
En bagsædepassager, der ikke er vant til at sidde bagpå en motorcykel, vil måske ikke læne sig til samme side som føreren, sådan som det er nødvendigt for at svinge rigtigt. Det gør det svært for føreren at styre motorcyklen.

Knallerter

Fartegenskaber

  • Knallerter kan have en accelerationsevne, der ligger på højde med små motorcyklers, men den højest tilladte hastighed er meget mindre.
  • Knallerter kan nemt forveksles med små motorcykler og kan kun skelnes fra disse ved nummerpladen.
  • Selv om knallerter hører til de langsomme køretøjer, er der som regel klar indbyrdes forskel på dem, idet store knallerter må køre 45 km/t og små knallerter må kun køre 30 km/t.
  • Nogle knallerter er ulovligt ændrede, så de kan køre betydelig hurtigere end de tilladte hastigheder.
  • Knallerter har som regel en ringere bremseevne, fordi de færreste knallertkørere helt behersker den rette bremseteknik. Vær især opmærksom på det hvis du kører foran eller efter en knallertkører.
  • Ved enhver kraftig opbremsning af en knallert er der stor risiko for udskridning eller væltning.

Vær opmærksom på, at en knallert har en ringe tophastighed i forhold til biler og motorcykler. I byer kører knallertkørere forholdsvis hurtigere end cyklister. Det skal du huske, når du f.eks. svinger til højre eller krydser en vej.

Styreegenskaber

  • Knallerter er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme.
  • Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. Vær især opmærksom på det ved møde med svingende knallertkører.
  • Knallertkørerens hoved- og kropsbevægelser påvirker straks knallerten og giver slingrende kørsel. Vær især opmærksom på slingretendensen ved forbi kørsel af igangsættende knallerter og ved overhaling af knallertkører op ad bakke.
  • Knallerter er ligesom motorcykler sidevindsfølsomme.
  • Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på knallerter der medbringer stor eller tung bagage.

Orienteringsvilkår

  • Knallertkørernes orienteringsvilkår svarer til motorcyklistens, så du tager de samme forbehold her.
  • Knallertkørere uden motorbriller er ligesom motorcyklister tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller dreje ansigtet lidt til siden. Især hvis det regner eller sner så bliver muligheden for at orientere dig forringet.

Cykler

Fartegenskaber

  • Cykler hører til de langsomme køretøjer, men der er ofte stor forskel på dem. Racercykler og Elcykler kan køre hurtigere end små knallerter.
  • Cykler har en ringe bremseevne, fordi de færreste cyklister helt behersker den rette bremseteknik. Vær især opmærksom på det, ved kørsel foran eller efter en cyklist.
  • Ved enhver kraftig opbremsning af en cykel, er der stor risiko for udskridning eller væltning.

I byer kører cykler forholdsvis hurtigt sammenlignet med den øvrige trafik. Det skal du huske, når de f.eks. svinger til højre eller krydser en vej.

Styreegenskaber

  • Cykler er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme.
  • Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. Vær især opmærksom på det ved møde med svingende cyklist.
  • Cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt cyklen og giver slingrende kørsel. Vær især opmærksom på slingretendensen når du kører forbi en igangsættende cyklist, og når du overhaler en cyklist op ad bakke.

Sidevindsfølsomheden og tendensen til at slingre forøges, hvis en cykel kører med stor eller tung bagage eller børn.

Test din viden

Kat. B - Afsnit 3.1 - 3.2

Vælg de spørgsmål som du mener er de rigtige.

Kan en lastbil uden læs, accelerere næsten lige så hurtigt som en bil?
Et køretøj med størst vægt på bagakslen en tendens til hvad?
Er accelerationsevnen den samme for person- og varebiler?
På nogle biler er de forreste vinduesstolper brede nok til at skjule en tværgående bil på, hvor mange meters afstand?
Skal du tage de samme forbehold over for biler med påhængskøretøj, som over for lastbiler?
De fleste traktorer bremser kun på, hvor mange hjul?
Hvad skal ældre traktorer der ikke behøver blinklys, ellers være forsynet med?
Kan en motorcykel have samme eller mindre størrelse som en knallert?
Er knallerter er lige så sidevindsfølsomme som motorcykler?
Kan racercykler og el-cykler køre lige så hurtigt som en knallert?