personbil
Køreskolens
teoribog
til kategori B
Afsnit 4.1 – 4.7: Trafikantadfærd
Trafikant = menneske i trafikken
Uheldsfordeling
85-90% af alle trafikulykker sker på grund af trafikanten, altså mennesket i trafikken. Kun 10-15% sker på grund af køretøjet eller vejtekniske forhold.
Opfattelse og reaktion
Langt de fleste færdselsulykker skyldes manglende opmærksomhed, forkert bedømmelse af færdselssituationen eller uansvarlig kørsel. Eller med andre ord: Ulykker sker ofte på grund af menneskelige fejl. Din køresikkerhed afhænger altså ikke kun af, hvor god du er rent køreteknisk til at køre bilen. Køresikkerheden afhænger også af, hvordan du opfatter og bedømmer trafikken. Og her vil du ligesom alle andre mennesker i trafikken have nogle begrænsninger. Dem skal du kende.
Dit syn er det “apparat”, der giver dig flest informationer om færdselsforholdene. Så derfor, hvis du er i tvivl om dit syn er tilstrækkeligt godt, bør du få det tjekket.
Din reaktionstid forøges, hvis der for eksempel er tæt trafik, hvor du skal holde øje med mange ting på én gang.
Reaktionstid
Din reaktionstid i trafikken er den tid, der går fra et faretegn viser sig og er mulig at opfatte, til du reagerer på det, for eksempel ved at bremse eller dreje. Reaktionstiden kan vare lige fra et par sekunddele til flere sekunder afhængigt af blandt andet din opmærksomhed og rutine.
Tit er den rolige, sikre reaktion bedre end den lynhurtige. Det er svært at reagere roligt og sikkert, når du er ny bilist, men det bliver lettere efterhånden, som du bliver mere rutineret.
Opfattelses- og reaktionsevnen
Der kan være lang vej, fra du opfatter et faretegn, til du begynder at bremse. Hvor lang vejen er, afhænger blandt andet af din hastighed, din beslutsomhed og reaktionsevne.
Selv om du måske ser alle enkeltheder i en færdselssituation, kan du ikke nå at opfatte og reagere på dem alle. Du kan højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund. Og jo hurtigere du kører, desto mindre er dine chancer for at kunne opfatte og reagere. Derfor, hvis du er ude i en færdselssituation med mange signaler, skal du sænke hastigheden.
Her ser du forskellige reaktionslængder ved forskellige reaktionstider (den tid der går, fra du opfatter, til du reagerer) ved henholdsvis 50 km/t og 80 km/t. Hertil skal du lægge bremselængden!
Du bør i øvrigt aldrig fastholde dit blik i en bestemt retning for længe ad gangen, for din synsskarphed er begrænset. For at være bedst orienteret, er det altså en god idé stille og roligt at lade blikket flytte sig lidt med korte mellemrum.
Du kan faktisk forbedre din opfattelses- og reaktionsevne lidt, blot ved at være bevidst om de fejl, du typisk kommer til at gøre.
Stol på, hvad du ser, men husk også, at ingen kan opfatte alt perfekt eller på samme måde.
Og kør så altid, så du kan nå at standse eller undvige før en eventuel forhindring. Du skal altså ikke kun begrænse din hastighed, men også køre på en måde, så du altid har kontrol over bilen.
Dit blik vil let blive fanget af usædvanlige eller iøjnefaldende mennesker eller begivenheder, eller ting, som du interesserer dig for. Derfor: Koncentrer dig om trafikken uanset hvor spændende det ser ud!
Der kan også være strækninger, hvor der absolut ikke er nogen fare på færde. Her kan du trygt køre videre.
Mobiltelefon
Anvendelse af mobiltelefon, telefonering eller brug af SMS, vil altid aflede din opmærksomhed i trafikken, så din reaktionstid forlænges.
Hvis det er absolut nødvendigt for dig at tale i mobiltelefon, når du kører, skal du bruge et håndfrit sæt.
Desværre er et håndfrit sæt ikke nok til at sikre, at du er tilstrækkeligt opmærksom på trafikken. Et opkald vil altid formindske din opmærksomhed på trafikken, fordi du skal lytte. Og det bliver endnu værre, hvis samtalen går dårligt igennem, eller hvis budskabet er svært at forstå eller ubehageligt.
Undgå at tale i mobiltelefon i tæt trafik, eller hvis du er stresset. Det gør dig endnu mere uopmærksom.
Når du er uopmærksom, kan du let komme til at ændre hastighed, eller placere dig forkert på vejen. Derfor er det en god idé at standse bilen (hvor du ikke generer den øvrige trafik) og tale. Eller endnu bedre afbryd samtalen og ring tilbage senere!
Distraktion
Distraktion forekommer, når du foretager dig noget, der tager din opmærksomhed væk fra kørslen. Typiske dagligdags aktiviteter, som f.eks. at finde ting i handskerummet, læse kort, skifte CD, spise et æble eller tale med en passager, kan aflede din opmærksomhed fra trafikken. Anvendelse af elektronisk udstyr som GPS eller bærbar computer vil endvidere kunne aflede din opmærksomhed fra trafikken.
Syn og bevægelse
Dit syn og dine bevægelser hænger nøje sammen. Ofte vil du automatisk styre i den retning, du kigger. Det er både en fordel og en ulempe.
Det er en fordel, fordi du kan bruge blikket til at holde kursen i en bestemt retning, når du kører. Når du kører på lange, åbne vejstrækninger, skal du altid kigge så langt frem som muligt.
Dine bevægelsers afhængighed af synet kan også være en ulempe. Hvis du f.eks. kigger for længe på noget, du skal undgå at køre ind i, så er der faktisk større risiko for, at du gør det. Derfor skal du aldrig kigge for længe på modkørende trafikanter, hverken når du møder dem på vejen eller i et kryds, men blot orientere dig og lade blikket falde tilbage på kørselsretningen.
Når du kører i et vejsving uden en midterlinje, kan du køre i en jævn bue, hvis du lader blikket følge den mest krumme vejkant.
Hvis vejen har en midterlinje og drejer til venstre, kan du lade blikket følge linjen. Drejer vejen til højre, skal dit blik følge den mest krumme vejkant.
Bedømmelse af hastighed og afstand
Din egen og andres hastighed og afstand er svær at bedømme.
- Afstande under 50 m. er nogenlunde lette at bedømme. Afstande over 50 m. overvurderes tit, det vil sige de opfattes som længere, end de faktisk er. Din opfattelse af afstand afhænger især af dit syn og af, hvordan du opfatter tings størrelse forude, eller i horisonten.
- For eksempel kan små biler nemt se mindre ud, end de er, og faktisk være tættere på, end du tror. Andres hastighed er nogenlunde let at vurdere, hvis afstanden er under 50 m. og hastigheden under ca. 50 km/t. Hvis de kører hurtigere end 50 km/t., vil du ofte vurdere dem til at køre langsommere, end de i virkeligheden gør. Eller med andre ord: De nærmer sig hurtigere, end du tror. Hvis en bil er mere end 200 m. væk, har de fleste mennesker meget svært ved at bedømme dens hastighed og afstanden til den.
- Især et stort køretøj, for eksempel en lastbil, vil du ofte vurdere til at køre hurtigere, end det faktisk gør. Og et lille køretøj, for eksempel en motorcykel, vil du vurdere til at køre langsommere end den gør og være længere væk, end den faktisk er.
- Din opfattelse af din egen hastighed er blandt andet afhængig af, hvor hurtigt faste holdepunkter ved vejen passeres for eksempel huse, træer og striber på kørebanen og af hvor meget bilen støjer og ryster.
- Hvis du kører på en vej med få faste holdepunkter, kommer du let til at køre hurtigere, end du tror. Det samme sker, hvis du kører i en bil, der ikke støjer særligt meget eller har en god affjedring.
- Du kan let komme til at undervurdere hastigheden, for eksempel efter du kommer fra en motorvej ind på en landevej, hvor du skal køre noget langsommere. Det kaldes fartblindhed.
Lovbestemmelser om køreevne og helbred
Alkohol
Selv små mængder øl, vin eller spiritus kan svække din opfattelses- og reaktionsevne, også selvom promillen er lav.
Hvis du kører i bil til et sted, hvor der serveres alkohol, bør du på forhånd beslutte, om du vil køre derfra. Hvis du vil køre derfra, bør du undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt.
Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke kan køre bilen på betryggende måde.
Du skal kunne angive indholdet af følgende retsregler:
Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes du for spirituskørsel. Hvis du ikke kan køre sikkert, straffes du for spirituskørsel, selv om promillen er lavere.
Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes du første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes du fængselsstraf.
Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes du første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes du normalt førerretten ubetinget.
Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten motorcykel eller bil, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år), vil få et kørselsforbud.
Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.
Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøver af dig.
Du skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
Det er ulovligt at køre bil eller blot forsøge det, hvis du har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden.
Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan du omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.
Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes du første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten (svarende til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21).
Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.
Narkotika
Indtager du bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), påvirker det evnen til at køre bil og forøger risikoen for trafikulykker.
Hvis du indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.
Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer. Politiet kan til enhver tid kræve, at du som fører afgiver spyt- eller svedprøver eller lader dine øjne undersøge.
Lovbestemmelser om køreevne og helbred
Alkohol
Selv små mængder øl, vin eller spiritus kan svække din opfattelses- og reaktionsevne, også selvom promillen er lav.
Hvis du kører i bil til et sted, hvor der serveres alkohol, bør du på forhånd beslutte, om du vil køre derfra. Hvis du vil køre derfra, bør du undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt.
Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, men du bør i øvrigt snakke med din læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen.
Sygdom, medicin, træthed og lignende:
Loven siger, at du ikke må køre bil og heller ikke forsøge på det, hvis du ikke er i stand til at gøre det sikkert, fordi du er syg, træt eller har fået medicin eller er påvirket af opstemmende eller bedøvende midler.
Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis du er syg eller for eksempel har fået nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende. Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis du samtidig indtager alkohol.
Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes også af både kropslig og psykisk træthed eller stress, Derfor skal du lade bilen stå, hvis du ikke har sovet nok eller skal hjem efter en trættende begivenhed. Det samme gælder, hvis du er påvirket af en sindsbevægelse, f.eks. i forbindelse med en traumatisk oplevelse.
Mange bilister overvurdere deres egne kræfter og kører lange strækninger på tidspunkter, hvor de plejer at slappe af, hvile eller sove. Det er skyld i mange ulykker.
Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at du ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (let, middel, svær eller beruset). Du straffes på samme måde som ved spirituskørsel. Du må ikke overlade bilen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde.
Andre trafikanters adfærd
Ulykker, alder og trafikantart
Nogle trafikanter og aldersgrupper er mere udsatte i trafikken end andre. Der sker særligt mange ulykker med:
– Fodgængere i 5-10 års alderen.
– Cyklister i 10-15 års alderen.
– Knallertkørere i 15-19 års alderen.
– Motorcyklister i 18-22 års alderen.
– Bilister i 18-24 års alderen.
– Ældre fodgængere og cyklister fra omkring 70 års alderen.
Ulykkerne sker tit pga. begynderproblemer, hvor personen endnu ikke har nogen betydelig erfaring som trafikant. Men de kan også skyldes, at man som barn eller ældre for eksempel ikke reagerer særligt hurtigt, og derfor er en udsat trafikant.
Aldersbetingede vanskeligheder
Det er faktisk muligt at sige noget generelt om forskellige aldersgruppers vanskeligheder og måder at opføre sig på i trafikken.
Antal af fodgængere og cyklister indblandet i færdselsulykker på et år fordelt efter alder.
Knallertkørere, motorcyklister og bilister indblandet i færdselsulykker på et år fordelt efter alder.
Småbørn, der færdes alene er et klart faretegn og det betyder, at du skærper opmærksomheden, sætter hastigheden ned og er klar til at bremse. Selvom de ser ud, som om de er opmærksomme, skal du ikke stole på, at de faktisk er det.
Gående børn
Småbørn under cirka 5 år er fysisk og psykisk svage trafikanter, blandt andet fordi de ikke er særligt hurtige og ikke kan opfatte en mulig faresituation.
Små børn følger pludselige indskydelser, ligesom de gør, når de leger. Desuden er de ikke så sikre på benene og kan let snuble eller falde. Brug ikke hornet over for børn høje lyde kan få dem til at gå i panik.
Mindre skolebørn i 6-10 års alderen kender måske de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de også selv skal passe på, hvor andre har pligt til at holde tilbage for eksempel i et fodgængerfelt.
6-10 årige har svært ved at koncentrere sig om trafikken i længere tid og kan også finde på at reagere på en pludselig indskydelse. Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter trafiksituationen langsomt. De kan måske godt forstå en tydelig faresituation men ikke en faresituation, der er ved at udvikle sig.
Endelig har mindre skolebørn endnu sværere ved at bedømme fart og afstand end voksne.
Cyklende børn
De fleste cykelulykker rammer børn i 10-15 års alderen, men allerede i 5-6 års alderen sker der mange ulykker. Det skyldes nogenlunde de samme årsager som for ulykker med gående og mindre skolebørn. Det er kun de færreste børn, der får tilstrækkelig undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken og dertil kommer, at de ofte har problemer med at beherske cyklen, det vil sige holde balancen, styre og bremse. Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud.
Alle børn kan lide at prøve deres færdigheder af i leg og andre eksperimenter og her er cyklen et populært redskab.
Unge mennesker har den bedste opfattelses- og reaktionsevne, men alligevel er det dem, der forårsager flest ulykker pga. manglende erfaring og en ukritisk holdning til trafikken og egen kørselserfaring. Det viser sig især vanskeligt at bedømme farer i forbindelsen med høj hastighed, egne manøvremuligheder og andre trafikanter.
Unge motorkørende
Nogle unge bruger køretøjet til at afreagere, afprøve deres egne evner eller bare for spændingens skyld. Ofte bringer de sig selv og andre i fare uden at forstå det. Det er ikke nødvendigvis, fordi de har en ligegyldig holdning til trafik, regler og hensynsfuldhed, men fordi de ikke kan omsætte de holdninger til deres egen kørsel. De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse.
Ældre
Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse, som medfører langsom opfattelse og reaktion. Nogle ældre opfatter fodgængerfelter som “sikre” steder og kigger sig ikke for, før de går over. Det samme gør sig gældende ved grønt lys i et lyssignal. Ældre, der i forvejen er nervøse i trafikken, kan blive forskrækkede ved for eksempel høje lyde og det kan udløse farlige paniksituationer. Så undgå at bruge hornet.
Ældre, der er dårligt gående, vil tit koncentrere sig om at gå og undgå at falde og er derfor ikke særligt opmærksomme på den øvrige trafik.
Bedømmelse af andre trafikanter
Der er nogle kendetegn og typiske fejl, som du skal være særligt opmærksom på hos andre trafikanter, for de kan give dig et signal om, at du skal passe på.
Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt
– alder kan fremgå af trafikantens højde, hårvækst og farve, kropsholdning, måde at gå på, tøj og for eksempel legetøj eller stok.
Opmærksomhed kan afsløres ved trafikantens hoved drejning, synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som opmærksomheden er rettet mod.
– Manglende opmærksomhed på den øvrige færdsel, der fremgår af trafikantens handlinger, f.eks. anvendelse af mobiltelefon.
– Hensigt kan fremgå af trafikantens handlinger, bevægelser eller den retning trafikanten bevæger sig i. Her skal du ofte betragte den aktuelle færdselssituation som helhed for at forstå, hvad trafikanten vil.
Særligt udsatte trafikanters typiske fejl
Vær især opmærksom på disse faremuligheder:
– Småbørns helt uberegnelige adfærd kræver, at du sætter farten ned til et minimum og hurtigt kan bremse
Cyklende børn laver især fejl ved ligeudkørsel, hvor de ikke tænker over en evt. vigepligt. Det samme gælder i kryds ved venstresving eller ved indkørsler, hvor de ikke orienterer sig ordentligt eller ikke holder tilbage.
– Gående børn kan finde på pludseligt at krydse vejbanen. Pas på når, du møder gående børn i vejkryds, på boligveje
– Og når de færdes i flok
– Unge motorkørende laver især fejl ved krydsning og venstresving
– Ældre fodgængere kan være en mulig fare, når de vil krydse vejen.
En ting som man især skal være opmærksom på, er de el-løbehjul, segways og andre “køretøjer” som brugerne hurtigt mister kontrol over. En forkert bevægelse kan føre til mistet herredømme, med resultat af pludselig fremkommende “køretøj”, “fører” eller begge i din kørebane.
Et barn kan let være skjult af biler, der er parkeret i vejkanten. Nogle hoverboards og segboards ombygges til børn, så de kan sidde i en form for lille vogn.
Disse kører betragteligt hurtigt og kan pludselig komme ud bag en evt. parkeret bil og havne på kørebanen.
Cyklende børn.
Skulte børn.
Egne holdninger, adfærd og kørselskompetencer
Alle trafikanter skal lære at udvise positive holdninger og en positiv adfærd over for sine medtrafikanter og til trafikafviklingen generelt og dermed medvirke til en både hensynsfuld og sikkerhedsmæssig forsvarlig trafikafvikling. Det er vigtigt, at alle lærer en defensiv færdselsadfærd for derved at minimere risikoen for ulykker.
Holdninger
Du skal kunne angive betydningen af følgende.
Du skal:
– Altid være positiv og hjælpsom, også når andre trafikanter begår fejl samt være særlig hensynsfuld ved passage af vejarbejde.
– Være særlig hjælpsom og hensynsfuld over for køretøjer under udrykning, samt forstående over for andre trafikanters vanskeligheder (f.eks. manglende stedkendskab).
– Være forstående over for manglende rutine hos andre trafikanter, og for nogles ønske om at komme hurtigere frem end andre.
– Være forstående over for, at andre – måske især ældre – udviser forsigtighed i trafikken. Du må aldrig lade dig påvirke/ophidse af andres fejl eller letsindigheder.
– Aldrig føle dig fristet til eller lade dig provokere til at foretage uforsvarlige handlinger.
– Altid være forudseende og risikobevidst.
Adfærd
Senest efter undervisningen i afsnit 7. “Manøvrer på vej” skal du i praksis beherske nedenstående adfærdsfærdigheder:
– Være tilbageholdende og hjælpe andre trafikanter, også selv om de har lavet fejl.
– Hjælpe andre trafikanter, der tilsyneladende har vanskeligheder med at finde vej, f.eks. ved at tillade dem at skifte vognbane eller ændre placering i/ved kryds, også selv om det er dem, der har pligterne.
– Give god plads til store køretøjer, der skal foretage bestemte manøvrer som f.eks. svingning, baglænskørsel og lignende, også selv om det er dem, der har pligterne.
– Holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre/urutinerede.
– Køre med særlig lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på kørebanen eller i umiddelbar nærhed heraf samt holde god afstand til disse.
– Holde vejen åben for køretøjer under udrykning (f.eks. på veje med 2 vognbaner i samme færdselsretning trækker trafikanterne i vognbane 1 til højre, og trafikanterne i vognbane 2 trækker mod venstre og i vejkryds, hvor du holder for rødt lys, kører du f.eks. lidt frem mod venstre/højre for at give plads).
– Undlad at give signal (lys/lyd) til en kørende, der er lidt langsom til f.eks. at sætte i gang ved et lyssignal.
– Undlad at give tegn eller signal (lys/lyd) til en kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden.
– Undlad at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter.
– Altid være beredt (f.eks. ved at flytte foden/hånden til bremsen), hvis situationen er uoverskuelig eller usikker.
Kørselskompetencer
Personlige faktorer såsom selvkontrol
– men også livsstil, holdninger, køn, alder, selvopfattelse, tilhørsforhold og bilen som førerens identitet, har indflydelse på førerens valg og adfærd i trafikken.
Risikoblindhed
Du skal have kendskab til følgende forhold:
– Når du har opnået nogen kørselserfaring, kan du blive tilbøjelig til at undervurdere risikoen i konkrete situationer, fordi det plejer at gå godt. Du bliver blind for risikoen.
Risikoblindhed viser sig ved følgende:
– Hastighedsvalg i usigtbart vejr eller dårligt føre, hvor du ikke sætter hastigheden tilstrækkelig langt ned til, at det er muligt at standse før en eventuel forhindring. Det kan derfor indebære en risiko ukritisk at følge de andre trafikanters hastigheds niveau under sådanne kørselsvilkår.
– Du kører for tæt på forankørende, så du ikke er i stand til at standse, hvis den forankørende bremser pludseligt op.
-Som fører foretager du dig ting i bilen, der ikke har med kørselsopgaven at gøre, og som medfører, at du i for lange tidsrum ikke har den fornødne opmærksomhed rettet mod kørslen.
– Du overser også andre risici, når du er for træt til at køre forsvarligt.
Test din viden
Kat. B - Afsnit 4.1 - 4.7
Vælg de spørgsmål som du mener er de rigtige.
DA_DK 
EN_GB 
TR 
UK 
DE 
ET 
LT 
LV 
PL