Teoribog kategori B – Afsnit 5.1-5.2

Personbil
Køreskolens
teoribog
til kategori B

Test din viden
Kat. B - Afsnit 5.1 - 5.2

Afsnit 5.1 – 5.2: Vejforhold

Vejenes sikkerhed og sikkerhed på vejene

I dette afsnit kan du læse om, hvordan både vejteknik og trafikanters adfærd er med til at afgøre vejenes sikkerhed.

Et byskilt fortæller dig, at herfra gælder en fartgrænse på 50 km/t., men det fortæller dig også, at nu kører du ind i et område, hvor risikoen for ulykker er stor. Så hvis trafikken og andre trafikanter gør det nødvendigt, skal du naturligvis køre langsommere.

Vejenes sikkerhedsmæssige udformning

Grænser for vejes sikkerhed Krav om vejes fremkommelighed og sikkerhed er vigtige, men der vil altid være økonomiske eller tekniske grænser for, hvor meget færdselssikkerhed man kan indbygge i en vej. Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed for vejbygning og vejvedligeholdelse. Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko ved at færdes på vejene. Det er til enhver tid de trafikanter, som færdes på vejen, der i sidste ende afgør dens sikkerhed. Du har med andre ord et ansvar for, hvor sikker en vej er.

Benyttelse af vejene Som bilist skal du være opmærksom på, at fartgrænsen ikke betyder, at du skal køre med den højeste tilladte hastighed. I øvrigt siger fartgrænsen ikke særligt meget om trafiksikkerheden på vejen. Den skal du altid selv vurdere. Kør med en sund portion skepsis og stol aldrig blindt på andre trafikanters adfærd – og heller ikke på tekniske indretninger som f.eks. et lyssignal.

Risikoforhold ved vejene

Risikoforholdene ved en vej er en blanding af mange faktorer. De faktorer skal du have kendskab til.

Kendetegn på risikoforhold:
– Vejens omgivelser som f.eks. bebyggelse, bevoksning, skov eller åbne marker langs vejen.
– Vejens udstyr eller standard som f.eks. kørebanens bredde, belægning eller striber. Det kan også være vejbump, fortov, cykelsti, fodgængerfelt eller vejbelysningen.
– Vejens forløb som f.eks. vejkryds, rundkørsler, sving, tunneller, bakker, jernbaneoverkørsler eller vejindsnævringer.
– Vejens brug som f.eks. trafikkens type og tæthed, herunder har det betydning, om vejen ligger ved en skole, en station, et indkøbscenter eller lignende.
– Vejens type eller klasse som f.eks. motor- eller motortrafikvej, tunneller, travle veje eller trafiksanerede veje.

Vejens omgivelser
Ved bymæssig bebyggelse.:
Der er særlige risici i byer eller ved bymæssig bebyggelse. Ikke mindre end 2/3 af alle færdselsulykker sker i byområder, og i forhold til trafikmængden er uheldstallet også størst her.

Vær særligt opmærksom, når du kører på butiksgader og boligveje, især forbi fodgængere og holdende biler. Og hold godt øje med andre trafikanter i kryds.

Risikoen for ulykker er størst i butiksgader, på boligveje og særligt i vejkryds. De fleste ulykker med mindre, gående børn sker på boligveje og på strækninger mellem vejkryds.

Om foråret og efteråret vil der på grund af jord fra traktorer, som har travlt med markarbejdet, være risiko for fedtede veje.
Efterårets nedfaldne blade kan også gøre vejene fedtede.

Særlig risiko uden for byer

Når årstiden skifter fra efterår til vinter eller fra vinter til forår, er der særlig risiko for en pletvis glat kørebane, der hvor vejen går gennem eller forbi fugtige områder som skove, moser, lavninger, samt ved sø og strand. Den samme risiko gælder langs jordvolde samt på og under broer.

I de perioder, hvor temperaturen ligger omkring frysepunktet, skal du være særlig opmærksom på din hastighed, når du kører, hvor der er fugtige områder langs vejen, ved jordvolde og på broer. Vær også særlig opmærksom på hastigheden, når du kører på veje, hvor der i nogle perioder er hyppig traktorkørsel og dermed forurening af vejen.
Og endelig skal du køre med passende lav hastighed.

Vejens udstyr eller standard

Fortov og cykelsti:
– På veje uden cykelsti er der dobbelt så stor risiko for at påkøre cyklister, og en forøget risiko for at påkøre knallertkørere, end på veje med cykelsti.
– Cykelstier og cykelfelter i kryds skal også bruges af dem, der kører på små knallerter, hvis ikke andet er oplyst på færdselstavler.
– Cyklister og knallertkørere, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen (ikke fra cykelstiens udmunding i et kryds), har ubetinget vigepligt, men overholder den desværre ikke altid.
– Cykelstier afmærkes med færdselstavlen “Cykelsti”, hvis ikke vejbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti. Det kan for eksempel være et hvidt cykelsymbol i en afgrænset bane med en hvid, ubrudt kantlinje, der er malet på kørebanen.
– Et cykelfelt i et kryds afmærkes med en bred, punkteret linje eller med en blå farve.
– En dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen Cykelsti og en undertavle, der viser, at der er færdsel i begge retninger. En anden undertavle kan vise, at cykelstien ikke længere har færdsel i begge retninger.

Vær særligt opmærksom på din placering, når du kører på en vej uden fortov eller cykelsti, eller hvor oversigten ikke er særlig god. Er det mørkt, skal du være endnu mere forsigtig.

Cykelsti

Dobbeltrettet cykelsti

Ophør af dobbeltrettet cykelsti

Vær opmærksom på fodgængere, der går over vejen, når du ser en gangbro eller fodgængertunnel forude.

Fodgængerfelter, gangbroer og tunneller

– På strækninger mellem vejkryds er det ikke ret mange fodgængere, der går en omvej hen til et fodgængerfelt for at krydse vejen. Det gælder også selv om der er lysregulering ved fodgængerfeltet.

– I områder lige før og efter et fodgængerfelt, er risikoen for at påkøre krydsende fodgængere større end på strækninger helt uden fodgængerfelter. Det skal du være særligt opmærksom på, når du kører forbi en fodgænger i sådan et område.

– Gangbroer og tunneller bruges faktisk kun af fodgængere, hvis de kan spare tid. Ofte vil de krydse kørebanen i stedet.

Kørebanestriber

Du bruger afstribninger på kørebanen (vognbanelinjer, spærrelinjer, kantlinjer) til at finde den rigtige placering på vejen og til at manøvrere efter. Striberne er særligt effektive, hvis det er mørkt, eller hvis der er dårlige lysforhold.

Uden for bymæssig bebyggelse er der øget risiko for ulykker på de veje, der ikke har afstribninger.

Vær særligt opmærksom på din placering, når du møder eller overhaler andre på en vej uden afstribning, men også når du kører frem mod eller svinger i et kryds.

På smalle veje (eller ved fremkørsel mod sideveje eller ud- og indkørsel) er det ikke kun din placering, men også din hastighed, du nøje skal overveje.

Kørebanens bredde

Brede 4-sporede veje er ikke meget mere sikre end 2-sporede veje.

På helt smalle veje er der risiko for eneulykker, mødeulykker og for påkørsel af knallertkørere, cyklister og fodgængere. Den risiko er størst, der hvor mindre veje udmunder, og ved ind- og udkørsler fra f.eks. boliger. Risikoen for fodgængere er størst, når de krydser flersporede veje i byområder.

Brede 4-sporede veje

Midterrabat

Almindelige 4-sporede veje med en midterrabat er ikke meget mere sikre end veje uden en midterrabat. En midterrabat nedsætter dog risikoen for mødeulykker og forhindrer venstresving til og fra mindre veje. En midterrabat uden autoværn eller hegn nedsætter ikke risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående.

Vej med en midterrabat

Kørebanens belægning

Kørebanens belægning har stor betydning for vejgrebet. Vejgrebet er et udtryk for, hvor godt bilen står fast på vejen.

Vejgrebet er vigtigt, fordi det er afgørende for, at bilen kan accelerere, bremses og styres. Om vejgreb skal du vide, at vejgrebet er nedsat, når vejen er glat, for eksempel når der ligger sne eller løst sand på vejen og vejgrebet kan også være nedsat, når vejen er våd. Kør forsigtigt og hold en lav hastighed.
Det bedste vejgreb finder du på en grov, tør asfalt. Kører du over 40 km/t. på ny asfalt med småsten, kan det give stenslag. Vis derfor hensyn over for dine medtrafikanter en regnbyge efter en meget tør periode kan gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og oliespild hedebølger kan opbløde asfalten og gøre vejen glat.

Vær opmærksom på kørebanens overflade ved tøvejr efter en lang frostperiode og kør ikke for hurtigt. Det samme gør sig gældende efter en regnbyge, der falder efter en lang tørkeperiode, eller ved hedebølge. Kørebanen kan være glat, uden at du kan se det.

Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb. Derfor skal du køre langsomt for at undgå udskridning. Vær særlig forsigtig i sving og når du skal bremse. Det samme gælder på brosten, der hurtigt bliver glatte i vådt føre.

Om foråret er kørebanens belægning tit hullet og ujævn efter frostvejr og saltning.

Vejbump kan have mange udformninger, denne med chikaner i siderne.

Vejbump

Det er ikke bare ubehageligt at sidde i en bil, der kører for hurtigt over et bump, det kan også give skader på rygsøjlen eller bilen. Kør derfor ikke hurtigere end den hastighed, der gælder på stedet. For at undgå gener skal lastbiler og busser køre endnu langsommere over et vejbump end personbiler.

Bemærk den store forskel, på ikke belyst og belyst vej.

Vejbelysning

Risikoen for uheld i mørke er dobbelt så stor på veje, der ikke har belysning, som på veje med belysning. Risikoen er særlig stor, når du møder gående, der krydser vejen eller køretøjer der blænder. Hvis det regner, kan vejbelysningen reflekteres i vandet og gøre det svært at orientere sig.

Vejkryds og rundkørsler er der hvor flest ulykker sker.

Vejens forløb

Vejkryds og rundkørsler
Vejkryds er de steder, hvor der sker flest uheld. Det skyldes, at trafikken kommer fra flere retninger, og at både gående og kørende skal finde ud af det sammen:
– 4-benede vejkryds på landet, altså kryds med fire sideveje, uden lyssignaler har det største antal uheld i forhold til trafikmængden.
– Vejkryds med smalle veje er lige så farlige som vejkryds med brede veje.
– Vejkryds uden afstribede vognbaner (især venstresvingsbaner), helleanlæg eller spærreflader er farligere end kryds med afstribning. Afstribning hjælper de kørende med at opfatte krydset bedre.
– I lygtetændingstiden er et vejkryds uden vejbelysning farligere end et vejkryds med belysning.
– Vejkryds med lyssignaler nedsætter risikoen for uheld med ligeud kørende på hver sin vej, men øger til gengæld risikoen for uheld med venstresvingende, der ikke holder tilbage for ligeud kørende.

Rundkørsler nedsætter uheldsrisikoen for bilister i forhold til almindelige kryds. Desværre forbedrer rundkørsler ikke situationen for cyklister. De rammes ofte af biler, der er på vej ind i eller ud af rundkørslen.

Vejbump kan have mange udformninger, denne med chikaner i siderne.

Vejsving

Vejsving er farlige. Jo skarpere svinget er, desto mere stiger risikoen for ulykker. Et enkelt skarpt sving på en vej, der ellers kun har bløde sving og god oversigt, er særligt farligt. Vejsving på smalle veje, hvor der kun er oversigt 100 m. eller mindre fremad, er farligere end sving med en bedre oversigt. Faren ved skarpe vejsving på landet forøges, hvis svinget ikke har afmærkning af vejkanten. Vejsving, hvor kørebanen hælder ud mod svingets yderside, er særligt farlige, fordi de gør styringen gennem svinget vanskelig selv ved normal hastighed.

Jernbaneoverkørsler

Risikoen for uheld ved jernbaneoverkørsler er særligt høj, hvis der ikke er bomme, men blot lys- og lydsignal. Med bomme er overkørslerne mere sikre, men vær opmærksom på, at teknikken kan svigte og se dig altid for, inden du kører over.

Jernbaneoverkørsel uden bomme.

Bakker

Bakker begrænser oversigten. Risikoen for uheld er særlig stor på bakker, der hælder mere end 4%. Lige før foden af bakken eller lige før bakketoppen sker der tit påkørsel bagfra, især hvor tunge og lette køretøjer kører efter hinanden.

Bakke med dårlig oversigt.

Tunneller

Risikoen for uheld er særlig stor ved for hurtig kørsel ind i en tunnel fra fuldt dagslys, fordi synsskarpheden reduceres, så hvis du har solbriller på, skal du tage dem af. Kørsel i tunneller kan blandt andet være farlig, fordi en del trafikanter glemmer at sikre sig, at der er nok brændstof på bilen. Hvis det røde stopsignal er tændt, skal du standse. Husk at tænde for nærlyset, inden du kører ind i tunnelen, hvis det ikke allerede er tændt.

Tunnel som er mørk og kræver omstilling af øjnene.

Vejindsnævring

En vejindsnævring betyder ganske enkelt, at der er større risiko for at støde sammen med andre kørende.

Vej som indsnævrer.

Vejens brug

Der sker flest uheld på veje med tæt trafik. Jo større og mere blandet trafikmængden er, desto større er risikoen for uheld. Det kan også være særlige formål på en vej, der øger risikoen for uheld, f.eks. busholdepladser, togstationer, skoler, alderdomshjem, sportspladser og forlystelsessteder.

Nogle veje i et lokalområde tiltrækker bestemte trafikanter. Det kan f.eks. være skoleveje, veje ved færgehavne, veje til og fra bycentre, ”smutveje” og butiksgader.
Her øges risikoen for uheld.