I dette afsnit skal du bruge noget af den viden, du allerede har samlet i de foregående afsnit, men også lære en del nyt. Afsnittet er regler for og vejledning til, hvordan du orienterer dig og i øvrigt manøvrerer bilen i de enkelte situationer. Mange af manøvrerne og situationerne er lettere at forstå, hvis du gennemgår dem sammen med din kørelærer, både før og under køretimerne.

Afsnit syv er specielt, fordi du skal bruge det til at forberede dig på både teoriprøven og køreprøven. For hver af de 20 situationer, du nu skal læse om, er der flere punkter, som du skal lægge særligt mærke til.

For det første er der for hver situation et punkt, der siger, at du “skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer”. Det punkt betyder, at du skal lære at opfatte bestemte forhold i færdselssituationer eller på billeder (altså både under kørsel og i teorien), forstå hvad forholdene betyder og reagere rigtig på dem – eller finde de rigtige svar blandt flere spørgsmål, der handler om disse forhold. Det er altså både nogle generelle forhold og nogle helt konkrete situationer, du skal lære at “lægge mærke til og klare”.

Ved igangsætning og standsning ved kørebanekant skal manøvren ske uden fare eller unødig ulempe.
Der skal gives tegn med blinklyset ved igangsætning ligesom der skal gives tegn med stoplygterne og blinklys ved standsning.

Helleanlæg mv.

Risikoforhold og ulykker

For høj hastighed er den hyppigste årsag til alvorlige færdselsulykker. Mange eneulykker sker på grund af trafikanten selv. Oftest skyldes de en fejlbedømmelse af egen hastighed, af vejsvings skarphed eller af vejgrebet især i vejsving og i glat eller fedtet føre. Men eneulykkerne skyldes også tit træthed eller spirituspåvirkning.

Endelig kan eneulykker skyldes, at bilen ikke er i tilstrækkelig sikker stand, at dæktrykket er forkert, at dækmønstret er slidt, eller at bilen er forkert læsset.

Det er især unge bilister, der er særligt udsat for eneulykker. De mister pludselig herredømmet over bilen – og det skyldes som regel for høj hastighed. Desværre sker det ofte i forbindelse med spirituspåvirkning, narkopåvirkning eller uopmærksomhed.

Eneulykker sker lige så tit på lige strækninger som i vejsving. I vejsving sker eneulykker ved at bilisten kører ud over kørebanens kant i svingets yderside.

På smalle veje sker der flere eneulykker end på brede veje.

Der sker en del eneulykker, specielt ved højere hastigheder, hvor bilisten kommer for langt til højre eller venstre på kørebanen (eventuelt ud i rabatten) og for brat forsøger at dreje tilbage, hvorved man mister herredømmet.

Manøvrering på bakker

– Går det op ad bakke, skifter du i god tid til et lavere gear, hvis der er langsomt kørende trafikanter foran, eller hvis du kan høre, at motoren anstrenges eller at bilens eventuelle elektroniske indikator viser dette.
– Benyt krybesporet, hvis du ikke kan holde den påbudte mindste hastighed op ad bakken, for eksempel fordi du kører med en påhængsvogn eller campingvogn.
– Sæt eventuelt hastigheden ned før en uoverskuelig bakketop.
– Vælg et passende lavt gear til kørsel ned ad bakke i forhold til bakkens hældning og længde.
– Hold en jævn hastighed ned ad bakke ved at lette trykket på speederen, eventuelt skifte til et lavere gear eller bremse let med mellemrum. Undlad vedvarende bremsning over en længere strækning. Det kan gøre bremserne så varme, at de svigter.

Manøvrering i sving

– Vælg et passende gear i forhold til svingets skarphed og kør gennem det med en konstant hastighed, det vil sige uden hverken at accelerere eller bremse
– Accelerer let, når du kører ud af svinget, samtidig med at du retter bilen op.

Orientering og manøvrering

Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer ved vognbaneskift eller sammenfletning:
– Trafikanter, der kommer bagfra både fra højre og venstre, kan være skjult i blinde vinkler.
– Afpas hastighed og afstand til andre trafikanter under manøvren.
– Andre trafikanter, der er ved at skifte vognbane.
– Tegn på, at andre trafikanter ikke overholder deres flettepligt.

Ved vognbaneskift og sammenfletning må du ikke være til fare eller unødig ulempe og du kan bruge blinklyset, hvis det kan være til hjælp for medtrafikanter.

Vognbaneskift – sådan gør du

– Du skal i god tid orientere dig i spejle og ved at dreje hovedet, om muligheden for at skifte vognbane. Er der plads? Hvilken hastighed skal du vælge?
– Giv tegn med blinklyset, hvis det kan hjælpe for eksempel bagvedkørende trafikanter, der er tæt på dig.
– Så vidt muligt tilpasse hastigheden til færdslen i den vognbane, som du vil skifte til.
– Undgå at skifte vognbane, hvis det tvinger andre trafikanter til at sænke farten.
– Skift vognbane tilpas hurtigt, så du ikke kører på en vognbanelinje i længere tid Placer dig midt i den nye vognbane.
– Sluk blinklyset.

Før du vender eller kører baglæns skal du sikre dig at manøvren kan ske uden fare eller ulempe.
Ved vending skal der gives tegn med bliklyset. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.

U-vending fra vejens midte – sådan gør du

– Orienter dig ligesom du gør ved vognbaneskift og sammenfletning. Hold øje med trafik bagfra og eventuelt parkerede biler.
– Blink til venstre, tag farten af og placer dig ud mod vejens midte, eller i den vognbane, der er nærmest midterrabatten.
– Bedøm om et ophold i den modkørende færdsel er stort nok til, at U-vendingen kan foretages sikkert uden at være til fare eller ulempe for anden færdsel.
– Er der fri bane, drejer du skarpt.
– Midt i svinget accelererer du en smule for at lette opretningen.
– Fortsæt kørslen i forhold til den øvrige trafiks tempo.
– Sluk blinklyset.

Vending i kryds med signalregulering

Her gør du som U-vending fra vejens midte.
Du skal herudover bedømme modkørende færdsel, holde dig orienteret om lysreguleringen og orientere dig om den øvrige færdsel, især kørende fra venstre, der svinger til højre for grønt pil signal.

Vending fra højre kant – sådan gør du

– Se efter et passende sted til lovlig standsning i højre side.
– Giv tegn med blinklyset i god tid.
– Nedsæt hastigheden og foretag en blød opbremsning.
– Sæt bilen i frigear, slip koblingen, aktiver parkeringsbremsen og sluk blinklyset, hvis standsningen skal vare længere end nogle få øjeblikke.
– Orienter dig om den øvrige færdsel – især trafik bagfra og eventuelt andre standsede køretøjer i vejkanten ligesom ved igangsætning fra vejkant.
– Bedøm om du kan vende uden at være til fare eller ulempe for andre.
– Giv tegn med blinklyset og vend, som du lærte på den lukkede øvelsesplads, (øvelse nr. 9).
– Ret op og fortsæt kørslen i forhold til den øvrige trafiks tempo.
– Sluk blinklyset.

Baglænskørsel

– Indledes som ved vending fra højre kant.
– Du skal udføre baglænskørsel som indlært på lukket øvelsesplads.

Ved retlinet baglænskørsel.
– Forblive i korrekt vognbane igennem hele manøvren.

Baglænskørsel med svingning.
– Give tegn i god tid før svingningen.
– Svinge baglæns til højre ind på en sidevej.
– Tilpasse styringen til svingets skarphed.
– Forblive i korrekt vognbane under hele manøvren.
– Rette hurtigt nok op efter svingningen, så kursen på ny bliver retlinet.
– Ophøre med tegngivningen.
– Standse og skifte til frigear.