Risikoforhold

Du kan undgå at skabe farlige situationer ved at holde en tilpas lav hastighed. På den måde har du mulighed for at orientere dig eller standse før krydset. Er krydset færdselsreguleret, er der en række ting, du skal være særligt opmærksom på – det kan du læse om på de næste sider. I øvrigt gælder de samme risikoforhold i kryds, som ved vognbaneskift og kørsel foran andre.

Orientering og manøvrering

Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer ved fremkørsel mod kryds:
– Dårlig oversigt i krydset.
– Tegn på, at den, der kører foran dig, sænker hastigheden eller standser, for eksempel for at køre ind i en indkørsel lige før krydset.
– Tegn på, at den, der kører foran dig, sænker hastigheden eller standser brat op for gult lys eller for at dreje.
– Tegn på, at den, der kører i vognbanen til højre eller venstre pludselig skifter vognbane og kører ind foran.
– Tegn på, at fodgængere – især børn og ældre – på hjørnerne i krydset vil krydse kørebanen – også selvom de har rødt lys.
– Tegn på, at kørende fra venstre eller højre ikke overholder deres eventuelle vigepligt.

Fremkørsel mod kryds – sådan gør du:

– Når du nærmer dig krydset, skal du orientere dig om eventuelle signallys, påbudte vognbaner, vigepligtsforhold og oversigtsforhold.
– Vis dine medtrafikanter, at du agter at overholde din vigepligt.
– Placer dig i den rigtige vognbane.
– Hold øje med gående, der er på vej over kørebanen, eller ved eventuelt fodgængerfelt.
– Har vejen to eller flere vognbaner til færdsel i samme retning, men ingen vognbanepile, skal du ved højresving placere dig i vognbanen længst mod højre og ved venstresving placere dig i vognbanen længst mod venstre. Kører du ligeud, finder du den vognbane, der er mest hensigtsmæssig.
– Har vejen ingen markerede vognbaner, skal du før et højresving placere dig så langt til højre på kørebanen som muligt. Ved venstresving placerer du dig ved kørebanens midte.
– På veje med ensrettet færdsel, placerer du dig ved kørebanens venstre kant, når du vil svinge til venstre.

Og sådan gør du desuden i kryds med dårlig oversigt, hvor du har vigepligt:

– Nedsæt hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset for at vise, at du vil overholde din vigepligt og således, at du kan standse inden for afstanden til skæringen med den tværgående vej eller til hajtænder, stoplinje eller fodgængerfelt.
– Hvis der er dårlige oversigtsforhold, kan det blive nødvendigt at køre et lille stykke frem over et fodgængerfelt, en stoplinje eller hajtænder for at få et godt overblik.
– Selv om der er gode oversigtsforhold, skal du standse, hvis en tavle, et signal eller andet viser, at du skal standse.
– Uanset om der er fodgængerfelt eller ej, standser du om nødvendigt for gående, der er på vej over krydset.

Kryds med dårlig oversigt, hvor færdslen fra sidevejene har vigepligt:
– Selvom det ikke er dig, der har vigepligt, skal du køre hen til krydset med tilpas lav hastighed, så du kan nå at standse, hvis trafikanten fra sidevejen overser dig.

Kryds med dårlig oversigt, hvor udkørslen sker over fortov, rabat eller cykelsti:
– Hold tilbage for gående på fortovet og kørende på cykelstien eller kørebanen.
– Kør langsomt frem. Hvis det er nødvendigt at køre et lille stykke frem over fortovet, rabatten eller cykelstien for at få et godt overblik, så gør du det – og standser.

Kryds med god oversigt:
– Her standser du kun, hvis der er en stoptavle, eller hvis forholdene gør det nødvendigt.

Kryds med signalregulering:
– Hvis der er rødt, eller du kan se, at det snart skifter til rødt, forbereder du standsning.
– Stands før fodgængerfelt eller stoplinje, hvis signalet viser rødt.
– Hvis signalet skifter fra grønt til gult, og en bremsning kan medføre en faresituation, fortsætter du ind i krydset.
– Du standser for gående, der krydser vejbanen – også selvom de har rødt lys.
– Du skal ikke køre ind i krydset for grønt, hvis færdslen gør, at du ikke kan komme helt over krydset. På den måde kan du nemlig komme til at spærre for tværgående trafikanter, når de får grønt lys.

Ubetinget vigepligt

Den ubetingede vigepligt er nogle gange markeret med en STOP-tavle. Andre gange er det tavlen for Ubetinget vigepligt eller hajtænder,(vigelinje), der markerer denne vigepligt.

Afmærkningen kan kun udelades de steder, hvor vejens udformning tydeligt viser, at her er der ubetinget vigepligt, for eksempel udkørsel fra en gågade, opholds- og legeområde, markvej, sti eller lignende.

På disse steder har du ubetinget vigepligt, selv om det ikke er vist ved en særlig vejafmærkning:
– udkørsel fra en vej over fortov, cykelsti eller en rabat, der er hævet over kørebanens niveau. Overkørslen skal herudover være tydeliggjort ved, at overkørslens belægning er udført i en anden belægning end sidevejens (f.eks. brosten, betonsten) eller, at fortovet og/eller cykelstien er gennemgående på den vigtigere vej, eller ved at den er indsnævret i forhold til vejens bredde.

Orientering og manøvrering

Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer ved ligeudkørsel i kryds:
– Kørende med dårlige orienteringsvilkår, for eksempel børn og ældre på cykel, knallertkørere eller motorcyklister i dårligt vejr.
– Køretøjer med særlige fartegenskaber, der kan tage lang tid om at passere krydset.

– Motorcykler, knallerter og racercykler, hvis fartegenskaber let kan undervurderes.
– Køretøjer, der fylder mindre i billedet og let kan overses, når de er sammen med større køretøjer.
– Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage for dig.
– Tegn på at en cyklist eller knallertkører foran dig vil svinge til venstre, uden at se sig for.
– Forankørende, der sænker farten eller standser for at svinge ind i en indkørsel eller lignende lige efter krydset.
– Gående på krydsets fjerneste hjørner.

Efter du er standset i et kryds, sikrer du dig, at der er fri bane til at køre ligeud og sætter så hurtigst muligt i gang.

Ligeudkørsel i kryds – sådan gør du i.

Kryds med dårlige oversigtsforhold og i kryds, hvor du har vigepligt:
– Ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder, ved stoplinje eller der hvor du har et godt udsyn, orienterer du dig flere gange til begge sider.
– Er opholdet i færdslen stort nok til, at du kan køre helt over krydset uden at tvinge andre til at sænke hastigheden eller ændre placering?
– I kryds med højre vigepligt bedømmer du, om de kørende fra venstre overholder deres vigepligt. Hvis ikke holder du tilbage.
– Se efter gående, der træder ud på vejen ved krydsets modsatte hjørner.
– Orienter dig også om fri bane fremad, før du kører ud i krydset.

Højresving i kryds, sådan gør du:

– Giv tegn i god tid for at vise, at du vil dreje til højre.
– Hold en tilpas lav hastighed, så du i god tid kan orientere dig om forholdene i krydset. Er der cykelstier, og hvordan er eventuelle cyklister og knallertkørere placeret?
– Placer dig i den rigtige bane. Kør helt ind til kørebanens kant eller kantsten for at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af bilen. Så ved du, at de ikke er på siden af bilen, når du svinger.
– Er der mulighed for at overhale eventuelle cyklister og knallertkørere, før du trækker ud i højresvingsbanen? Hvis ikke, så kør ind bagved dem – og ikke for tæt på.
– Efter du er standset, orienterer du dig grundigt til begge sider og særligt i den blinde vinkel bagud til højre, hvor cyklister og knallertkørere let kan være skjult.
– Har du vigepligt, skal du vurdere om opholdet i færdslen fra venstre er stort nok til, at du kan svinge til højre uden at tvinge andre til at sænke hastigheden eller ændre placering.
– Overholder kørende fra venstre deres eventuelle vigepligt?
– Holder modkørende, der vil svinge til venstre, tilbage?
– Se efter gående, der er på vej ud i krydset.
– Sving hurtigst muligt, når der er fri bane. Husk at tage højde for hjørnets skarphed og vejgrebet.

Højresving i kryds – sådan gør du i kryds med cykelsti med og uden cykelfelt:

Se efter cyklister og knallertkørere, både dem der kommer forfra (på en dobbeltrettet cykelsti) og dem, der kommer bagfra samt cyklister på cykelfelter. Kan du svinge til højre uden at tvinge dem til at sænke hastigheden eller standse?

Kryds med signalregulering:
– Efter standsning for rødt lys, skal du holde øje med signallyset og eventuelle pil-signaler.
– Undgå at bruge al din opmærksomhed på lyssignalerne, hold også øje med færdslen i krydset, især gående, der er på vej over kørebanen. Også selvom de har fået rødt lys.
– Se efter modkørende, der vil til venstre. Er der tegn på, at de vil svinge uden at holde tilbage?
– Bedøm, om cyklister og knallertkørere standser for rødt cyklistsignal, før du svinger.

T-kryds med svingning fra sidevej:
Bliv holdende, hvis det er nødvendigt for at finde et ophold i færdslen fra venstre, der er stort nok til, at du kan svinge til højre. Vær også opmærksom i T-kryds med højre vigepligt, fordi trafikanter på den tværgående vej tit kører, som om trafikken fra sidevejen har ubetinget vigepligt.

Venstresving i kryds er én af de mest farlige manøvrer i trafikken. Nogle trafikanter har en tendens til at følge efter forankørende uden selv at orientere sig tilstrækkeligt. Desuden kører mange alt for hurtigt igennem svinget og mister herredømmet over bilen.

Nogle forventer, at kørende fra siderne altid overholder deres vigepligt eller respekterer lyssignalet. Men sådan går det ikke altid.

Faresituationer kan også opstå hvis du fejlbedømmer afstand til og hastighed hos den tværgående trafik, eller den modkørende trafik. Det kan også være farligt at koncentrere sig for meget om de modkørende, fordi det kan betyde, at du overser andre risikoforhold. Farer kan desuden opstå, hvis du holder for godt øje med signallyset.
Mange kører frem for grønt lys uden at lægge mærke til, om der er modkørende, som endnu ikke er helt ude af krydset. Nogle mennesker føler irritation eller ubehag ved at vente længe i en udsat position midt i krydset. Andre bliver utålmodige, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for. Andre bliver nervøse for at komme i vejen, når de tværgående trafikanter får grønt lys. Endelig kan der opstå faresituationer, hvis trafikanten ikke orienterer sig ordentligt fremad om krydsende fodgængere, og bagud om cyklister og knallertkørere, for eksempel på en dobbeltrettet cykelsti.

Ved venstresving i kryds sker der mange ulykker med unge bilister. Ulykkerne skyldes først og fremmest at den venstresvingende ikke holder tilbage for modkørende. Ulykkerne sker både med biler, cykler og motorcykler.

Ofte sker der ulykker med kørende, der kommer fra siderne, eller bagfrakommende trafikanter, som kører i den blinde vinkel på bilens venstre side.
Endelig er gående udsatte, når de krydser den kørebane, som den venstresvingende kører ind på.

Orientering og manøvrering

Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer ved venstresving i kryds:
– Trafikanter, der kommer bagfra på venstre side af bilen.
– Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej.
– Nedsat vejgreb på grund af vejens belægning eller føret.
– Kørende fra venstre side med særlige orienteringsvanskeligheder.
– Køretøjer, hvis fartegenskaber let kan undervurderes.
– Køretøjer, der fylder mindre i billedet og let kan overses, når de er sammen med større køretøjer.
– Cyklister og knallertkørere, der kommer fra venstre på en dobbeltrettet cykelsti.
– Modkørende, der skal ligeud i krydset, som er helt eller delvist skjult af køretøjer, der venter på at kunne svinge til venstre.
– Gående, der krydser kørebanen eller er på vej ud i fodgængerfelt ved udkørslen af krydset.
– Børn på hjørnerne ved udkørslen af krydset.

Venstresving i kryds – sådan gør du:

– Er der bagfrakommende på venstre side af bilen?
– Giv i god tid tegn til, at du vil svinge til venstre.
– Placer dig i vognbanen længst til venstre, eller i den påbudte vognbane.
– Hold en tilpas lav fart, så du kan tilpasse dig oversigts- og vigepligtsforholdene.
– Hold tilbage for modkørende.
– Orienter dig flere gange til begge sider.
– Er opholdet i den modkørende færdsel eller færdslen fra venstre eller højre stort nok til, at du kan svinge til venstre eller køre frem til svingbanen midt i krydset, uden at tvinge andre til at sænke hastigheden eller ændre placering?
– Overholder kørende fra begge sider i krydset deres eventuelle vigepligt?
– Er der en dobbeltrettet cykelsti i venstre side i krydset, holder du øje med cyklister og knallertkørere, der kommer bagfra.
– Se efter gående, der er på vej ud i krydset.

Og sådan gør du i alle kryds:

– Ved placering eller kørsel frem mod krydsets midte, skal du vise modkørende, der også vil svinge til venstre, hvordan du vil køre forbi dem.
– Hold om nødvendigt tilbage for gående, der er på vej over den kørebane, du svinger ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.
– Hold tilbage for cyklister og knallertkørere, der kører ud i krydset fra en cykelsti.
– Placer dig i højre side af den kørebane, du svinger ind på. Er der flere baner i samme retning, skal du, før du svinger, vælge den bane der er mest hensigtsmæssig for dit mål og den øvrige færdsel.

Kryds med signalregulering:

– Efter standsning for rødt lys, skal du holde øje med signallyset og eventuelle pil-signaler.
– Undgå at bruge al din opmærksomhed på lyssignalerne, men hold også øje med færdslen i krydset, især gående, der er på vej over kørebanen. Også selvom de har fået rødt lys.
– Slut op bag eventuelle forankørende, der også skal til venstre, men kun hvis du skønner, at du kan fuldføre venstresvinget, før lyset skifter til grønt for den tværgående færdsel.
– Bedøm om modkørende holder tilbage. Vær sikker på, at krydset er frit, når det skifter til gult lys eller viser grøn venstrepil, og vær i øvrigt klar til at bremse.
– Sving hurtigst muligt, når der er fri bane, og når signallyset viser grønt lys, grøn venstrepil eller repetitionssignalet viser gult/rødt lys.

Kryds, hvor du har ubetinget vigepligt:

– Bliv holdende, hvis det er nødvendigt for at vente på et tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre venstresvinget.
– Har krydset en svingbane ude i krydset eller venteplads midt på vejen, venter du der, indtil der er plads nok til et venstresving.

Kryds med højre vigepligt:

– Bliv holdende ved krydsets begyndelse, indtil du kan køre frem uden risiko for at blokere for færdslen.
– Afvent tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel og i færdslen fra højre side, før du fuldfører venstresvinget.

Kryds, hvor den tværgående trafik har ubetinget vigepligt, og T-kryds ved svingning ind på sidevej:

– Kør langsomt frem mod midten af krydset og vent, indtil der er plads nok til, at du kan svinge til venstre.

Skal du svinge til venstre fra midten af en vej uden svingbane og uden midterrabat, skal du undlade at dreje forhjulene mod venstre, før du begynder at svinge.

T-kryds med svingning fra sidevej:
– Her bliver du holdende ved skæringen med den tværgående vej (eventuelt ved hajtænder eller stoplinje) for at vente på plads til at svinge. Det gælder også i T-kryds med højre vigepligt, for trafikanter på den tværgående vej kører tit, som om trafikken fra sidevejen har ubetinget vigepligt.
– Slut op bag eventuelle forankørende, der også skal svinge til venstre, men kun hvis du skønner, at venstresvinget kan fuldføres før lyssignalet skifter til grønt lys for den tværgående færdsel.

Kører du for hurtigt frem mod en rundkørsel, bliver orienteringen dårlig, og det er svært at overholde vigepligten. Er farten for høj i selve rundkørslen, er det vanskeligt at holde den rigtige placering.

Fejlbedømmelse af vejgrebet eller af hastigheden hos andre kørende i rundkørslen, kan også medføre faresituationer.

Orientering og manøvrering

Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer ved kørsel i rundkørsel:
– Nedsat vejgreb på grund af føret.
– Køretøjer fra venstre side inde i rundkørslen med fartegenskaber, der let kan undervurderes.
– Bagfrakommende cyklister og knallertkørere der kan være skjult i den blinde vinkel bagud til højre.
– Tegn på, at idet du kører ud fra rundkørslen, er der cyklister og knallertkørere, som fortsætter, selvom der er rødt cyklistsignal, grøn højre pil eller grønt lys for biler.
– Gående, der er på vej til at krydse kørebanen, idet du kører ud fra rundkørslen.

Fremkørsel mod rundkørsel – sådan gør du

– Kør med så lav hastighed, at du kan orientere dig om eventuelle anviste vognbaner, signallys og vigepligt, når du nærmer dig en rundkørsel.
– Er der cyklister og knallerter til højre for dig?
– Vælg den anviste vognbane, eller den der er mest hensigtsmæssig.
– Før placering i højre vognbane, orienterer du dig som ved højresving, og før placering i venstre vognbane, som ved venstresving.
– Er der krydsende fodgængere og kørende fra venstre?
– Hold om nødvendigt tilbage for gående.
– Hvis du skal ud ad første sidevej, vælger du højre vognbane og blinker til højre.
– Hvis du skal ud ad sidste sidevej, kan du give tegn med venstre blinklys, for at vise andre trafikanter din hensigt.