Hvis du leder efter en parkeringsplads, koncentrerer du dig og kan glemme at være opmærksom på andre forhold. Nogle trafikanter bliver bare trætte af at lede, og parkerer bilen uden at tage hensyn til andres muligheder for at orientere sig. Risikoforhold kan også opstå, hvis den der parkerer ikke tager hensyn til, at andre kørende kan blive overrasket over situationen. De forventer måske, at trafikken fortsætter i et jævnt tempo. Denne situation er af og til skyld i ulykker. Når du laver en parkeringsmanøvre, skal du i øvrigt gøre det med en passende lav hastighed, så du har kontrol over styringen. Påkørsel af parkerede biler sker først og fremmest på tosporede veje i byer – og tit i mørke. Det er både cyklister, bilister og knallertkørere, der er indblandet i den type ulykke. Der sker sjældent alvorlige ulykker under selve parkeringsmanøvren, men der sker til gengæld mange uheld alene med materiel skade.

En parkering er enhver frivillig hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- og pålæsning af varer eller personer anses dog ikke for en parkering. Et køretøj som hensættes, fordi det på grund af uheld eller teknisk fejl ikke er i stand til at forsætte kørslen ved egen kraft eller ikke er i stand til at forsætte kørslen forsvarligt, anses for parkeret 18 timer efter, at det er hensat. Standsning og parkering må ikke ske, så det kan være til fare eller ulempe for færdslen. Det skal så vidt muligt ske uden for kørebanen. Du skal sikre, at påbudt tyverisikring er sat i funktion. Når du åbner døre, læsser af eller på, skal du sikre, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe for andre. Uden for tættere bebyggede områder ligger parkeringspladser ofte ved siden af vejen. Her skal du helst bruge parkeringspladserne i højre side. Standser eller parkerer du på et spor eller mindre end 2 m fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende, må du ikke gå længere væk fra bilen, end du kan nå at flytte den, hvis du opdager et tog. Hvis du i mørke parkerer en bil (uden påhængskøretøj) ved vejkanten i et tættere bebygget område, er det tilstrækkeligt at tænde parkeringslygten og den baglygte, der vender ud mod vejens midte. Lokalt kan der gælde særlige parkeringsbestemmelser. Det kan for eksempel være tilladt at stille en del af køretøjet på fortovet. Du skal indstille og anbringe parkeringsskive eller købe parkeringsbillet, hvor dette er påbudt.

Orientering og manøvrering

Standsning og parkering – sådan gør du:
– Imens du leder efter en parkeringsplads, skal du hele tiden huske på, at der er andre trafikanter end dig selv at tage hensyn til.
– Hold en passende lav hastighed og se bagud, før du sænker hastigheden endnu mere eller standser for at finde ud af, om du kan parkere. Giv tegn til standsning med stop- eller blinklys.
– Er pladsen stor nok – og er det lovligt at parkere der? Og kan du gøre det uden at være til unødig ulempe eller hindring for færdslen?
– Bedøm afstand til steder, som du skal holde en vis afstand til (se under “Standsning og parkering forbudt” samt “Parkering forbudt”).
– Parker bilen, som du lærte på den lukkede øvelsesplads.
– Parkerer du bilen op ad bakke ved en kantsten, kan du eventuelt dreje forhjulene helt til venstre, parkerer du ned ad bakke ved en kantsten, kan du dreje dem helt til højre, så bilen presses ind mod kantstenen i stedet for at trille ned ad bakke.
– Træk håndbremsen og sæt eventuelt bilen i gear.
– Tjek, om der kommer cyklister, gående eller andre, før du åbner bildøren.
– Vær sikker på, at du ikke frister nogen: fjern tændingsnøglen, aktiver tyverisikring og lås bilen!

Standsning og parkering forbudt

Der er nogle steder, hvor standsning og parkering er forbudt, selv om det ikke er afmærket. Det gælder på disse steder:

– På fodgængerfelt eller nærmere end 5 m. foran feltet.
– Nærmere end 5 m. før udkørsel fra cykelsti.
– I vejkryds eller inden for en afstand af 10 m. fra den tværgående kørebanes kant eller, hvor kørebane og cykelsti udmunder sammen, fra cykelstiens nærmeste kant. (i parkeringsbåse er det altid tilladt).
– Nærmere end 5 m. fra en spærrelinjes begyndelse ved vejkryds.
– Ved siden af en spærrelinie, hvis der er mindre end 3 m. mellem bilen og spærrelinjen, og der ikke er en punkteret linje til højre for spærrelinjen.
– På bro over motorvej, i viadukt eller tunnel.
– På jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel.

– På eller i nærheden af en bakketop.
– I eller ved et uoverskueligt vejsving.
– I krybespor.
– På afmærket plads for taxaer.
– På hele den afmærkede strækning ved et busstoppested. Og hvis der ikke er kantstensafmærkning, skal du holde mindst 12 m. før eller efter stopskiltet.

Parkering forbudt

På andre steder er det kun parkering, der er forbudt, selv om det ikke er afmærket:
– Nærmere end 30 m. fra en jernbaneoverkørsel.
– Foran ind- og udkørsler til ejendomme eller sådan, at til- og frakørsel er besværligt.
– Ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra tohjulede cykler, knallerter eller motorcykler uden sidevogn.
– Så tæt på et andet køretøj, at du ikke kan komme hen til det, eller køre væk derfra.

I mørke og tusmørke, eller hvis du kører mod en lavtstående sol, forringes orienteringsmulighederne en del. Det samme gælder, hvis du blændes af en modkørende. Risikoforhold kan opstå, hvis du kører for hurtigt i forhold til sigtforholdene og belysningen. Det kan være svært at bedømme hastighed og afstand under disse forhold, fordi der ingen synlige holdepunkter er.

Vær også opmærksom på uensartet lygteføring hos de kørende, især i tusmørke eller i lygtetændingstiden om dagen.

Langt de fleste ulykker i mørke og tusmørke er dog bilisters eneuheld.

Orientering og manøvrering

Du skal lære at lægge mærke til og klare de samme faresituationer som i dagslys. I mørke skal du køre med skærpet opmærksomhed over for mulige faretegn, blandt andet fordi orienteringsvilkårene er forringede.

Kørsel og brug af lyset i mørke og i lygtetændingstiden – sådan gør du

– Før du kører i mørke, skal du være sikker på, at bilens lygter lyser korrekt.
– Brug kørebanestriber og de reflekterende kant- og baggrundsafmærkninger til at orientere dig efter. Husk, at kantpæle i højre side har en orange refleks, og dem i venstre har en hvid refleks.
– Husk, at dine orienteringsmuligheder er forringede: Kan du nå at standse inden for rækkevidden af det lys, du kører med – og inden for den fri strækning du har forude?
– På belyste veje bruger du nærlyset. Positionslyset bruges kun ved parkering eller standsning.
-På veje uden belysning bruger du fjernlys, hvis nærlyset ikke er godt nok i forhold til hastigheden. Pas på ikke at blænde andre!
– I tåge eller kraftigt nedbør, kan du bruge tågelygter. Tågebaglygten skal du kun bruge, hvis der er meget tåget, og kun sådan at den ikke blænder andre trafikanter.
– Hvis du skal advare andre trafikanter, så blink med forlygterne i stedet for at bruge hornet. Brug kun hornet, hvis faren er overhængende.

Og sådan gør du i øvrigt ved møde:

– Hold øje med modkørende eller tegn på, at en modkørende nærmer sig, som for eksempel et lysskær.
– Find en passende afstand til at blænde ned til nærlys. Er den modkørende en bil eller motorcykel, blænder du ned cirka 200-300 m. før mødet, er den modkørende en cyklist eller knallert, blænder du ned cirka 100-150 m. før mødet.
– Skift til nærlys i passende afstand fra tog, der kører langs vejen, hvis der er risiko for, at lokoføreren blændes af fjernlyset.
– Antal og placering af den modkørendes forlygter fortæller dig, hvilken type køretøj, der er tale om.
– Stands, hvis en modkørende blænder dig, så du intet kan se.
Du kan formindske blænding ved ikke at kigge direkte ind i den modkørendes lys.
Se fremad langs højre vejkant:
– Det er her forhindringerne kan være.
– Skift til fjernlys lige før du passerer den modkørende.

Ved kørsel foran eller efter andre:

– Når du indhenter en forankørende, skal du bedømme afstanden og finde et passende tidspunkt til at skifte til nærlys, så du ikke blænder via spejlene.
– Find ud af, hvilket køretøj der er tale om ved at kigge på antal og placering af baglygter, samt eventuelle reflekser.
– Hold større afstand end du gør i dagslys – den forankørende har nemlig også forringede orienteringsmuligheder.
– Orienter dig også om bagvedkørende og deres hensigter. Hvis en bagvedkørende vil overhale, beholder du fjernlyset tændt for at hjælpe med overhalingen. Så snart den der overhaler er ved at trække ind i højre bane igen, skifter du til nærlys.

Ved overhaling:

– Hvis du vil overhale i mørke, skal du orientere dig ekstra godt på grund af de dårlige synsmuligheder.
– Indhenter du en forankørende, som du vil overhale, skifter du til nærlys for ikke at blænde.
– Skift til fjernlys lige før du overhaler, så har du de bedst mulige betingelser. Pas på ikke at blænde den, du overhaler.

Ved standsning:

– Brug stoplyset for at advare dem, der kommer bagfra.
– Positionslyset skal kun være tændt ved standsning eller parkering på dårligt oplyste veje.

Brug af lys i lygtetændingstiden om dagen:

– Brug nærlyset som det normale.
– Aldrig positionslyset.
– Når der er tåget, dis, regn, eller hvis oversigtsforholdene er dårlige.
– Hvis der er tæt tåge om dagen, kan du eventuelt bruge fjernlyset for at blive set.
– Tænd nærlyset under kørsel med lavtstående sol i ryggen af hensyn til modkørendes orientering.