Personbil
Køreskolens
teoribog
til kategori B
Afsnit 7.18 – 7.21: De sidste manøvrer på vej
18. Standsning og parkering
Risikoforhold og ulykker
Hvis du leder efter en parkeringsplads, koncentrerer du dig og kan glemme at være opmærksom på andre forhold. Nogle trafikanter bliver bare trætte af at lede, og parkerer bilen uden at tage hensyn til andres muligheder for at orientere sig. Risikoforhold kan også opstå, hvis den der parkerer ikke tager hensyn til, at andre kørende kan blive overrasket over situationen. De forventer måske, at trafikken fortsætter i et jævnt tempo. Denne situation er af og til skyld i ulykker. Når du laver en parkeringsmanøvre, skal du i øvrigt gøre det med en passende lav hastighed, så du har kontrol over styringen. Påkørsel af parkerede biler sker først og fremmest på tosporede veje i byer – og tit i mørke. Det er både cyklister, bilister og knallertkørere, der er indblandet i den type ulykke. Der sker sjældent alvorlige ulykker under selve parkeringsmanøvren, men der sker til gengæld mange uheld alene med materiel skade.
En parkering er enhver frivillig hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- og pålæsning af varer eller personer anses dog ikke for en parkering. Et køretøj som hensættes, fordi det på grund af uheld eller teknisk fejl ikke er i stand til at forsætte kørslen ved egen kraft eller ikke er i stand til at forsætte kørslen forsvarligt, anses for parkeret 18 timer efter, at det er hensat. Standsning og parkering må ikke ske, så det kan være til fare eller ulempe for færdslen. Det skal så vidt muligt ske uden for kørebanen. Du skal sikre, at påbudt tyverisikring er sat i funktion. Når du åbner døre, læsser af eller på, skal du sikre, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe for andre. Uden for tættere bebyggede områder ligger parkeringspladser ofte ved siden af vejen. Her skal du helst bruge parkeringspladserne i højre side. Standser eller parkerer du på et spor eller mindre end 2 m fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende, må du ikke gå længere væk fra bilen, end du kan nå at flytte den, hvis du opdager et tog. Hvis du i mørke parkerer en bil (uden påhængskøretøj) ved vejkanten i et tættere bebygget område, er det tilstrækkeligt at tænde parkeringslygten og den baglygte, der vender ud mod vejens midte. Lokalt kan der gælde særlige parkeringsbestemmelser. Det kan for eksempel være tilladt at stille en del af køretøjet på fortovet. Du skal indstille og anbringe parkeringsskive eller købe parkeringsbillet, hvor dette er påbudt.
Orientering og manøvrering
Standsning og parkering – sådan gør du:
– Imens du leder efter en parkeringsplads, skal du hele tiden huske på, at der er andre trafikanter end dig selv at tage hensyn til.
– Hold en passende lav hastighed og se bagud, før du sænker hastigheden endnu mere eller standser for at finde ud af, om du kan parkere. Giv tegn til standsning med stop- eller blinklys.
– Er pladsen stor nok – og er det lovligt at parkere der? Og kan du gøre det uden at være til unødig ulempe eller hindring for færdslen?
– Bedøm afstand til steder, som du skal holde en vis afstand til (se under “Standsning og parkering forbudt” samt “Parkering forbudt”).
– Parker bilen, som du lærte på den lukkede øvelsesplads.
– Parkerer du bilen op ad bakke ved en kantsten, kan du eventuelt dreje forhjulene helt til venstre, parkerer du ned ad bakke ved en kantsten, kan du dreje dem helt til højre, så bilen presses ind mod kantstenen i stedet for at trille ned ad bakke.
– Træk håndbremsen og sæt eventuelt bilen i gear.
– Tjek, om der kommer cyklister, gående eller andre, før du åbner bildøren.
– Vær sikker på, at du ikke frister nogen: fjern tændingsnøglen, aktiver tyverisikring og lås bilen!
På de steder, hvor parkering kun er tilladt inden for bestemte tidsrum, skal du stille P-skiven. Du indstiller den på udløbet af det kvarter, hvor du begynder parkeringen. Det vil sige, at hvis du begynder parkeringen kl. 11.35, stiller du viseren på kl. 11.45.
– Parkering viser, at parkering er tilladt i den vejside eller på det område, hvor tavlen er opsat. Hvis der er en parkeringsbegrænsning, skal det være oplyst på den slags undertavle, som bruges ved parkeringsforbud, eller på en undertavle som gælder for bestemte køretøjer. Hvis undertavlen for eksempel viser et lastbilsymbol og ordet tilladt, gælder parkeringsbegrænsningen ikke for person- og varebiler. Hvis undertavlen viser et lastbilsymbol, og der ikke er nogen tekst, er det forbudt at parkere med person- og varebiler.
Standsning og parkering forbudt
Der er nogle steder, hvor standsning og parkering er forbudt, selv om det ikke er afmærket. Det gælder på disse steder:
– På fodgængerfelt eller nærmere end 5 m. foran feltet.
– Nærmere end 5 m. før udkørsel fra cykelsti.
– I vejkryds eller inden for en afstand af 10 m. fra den tværgående kørebanes kant eller, hvor kørebane og cykelsti udmunder sammen, fra cykelstiens nærmeste kant. (i parkeringsbåse er det altid tilladt).
– Nærmere end 5 m. fra en spærrelinjes begyndelse ved vejkryds.
– Ved siden af en spærrelinie, hvis der er mindre end 3 m. mellem bilen og spærrelinjen, og der ikke er en punkteret linje til højre for spærrelinjen.
– På bro over motorvej, i viadukt eller tunnel.
– På jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel.
Standsning og parkering er forbudt i venstre side af vejen, bortset fra ensrettede og mindre trafikerede veje.
– På eller i nærheden af en bakketop.
– I eller ved et uoverskueligt vejsving.
– I krybespor.
– På afmærket plads for taxaer.
– På hele den afmærkede strækning ved et busstoppested. Og hvis der ikke er kantstensafmærkning, skal du holde mindst 12 m. før eller efter stopskiltet.
På gangsti, cykelsti, midterrabat, helleanlæg, spærreflader og lignende og i almindelighed på fortov er standsning og parkering forbudt.
Standsning og parkering er forbudt, hvis bilen dækker færdselstavler eller signaler.
Parkering forbudt
På andre steder er det kun parkering, der er forbudt, selv om det ikke er afmærket:
– Nærmere end 30 m. fra en jernbaneoverkørsel.
– Foran ind- og udkørsler til ejendomme eller sådan, at til- og frakørsel er besværligt.
– Ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra tohjulede cykler, knallerter eller motorcykler uden sidevogn.
– Så tæt på et andet køretøj, at du ikke kan komme hen til det, eller køre væk derfra.
På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område er parkering forbudt.
19. Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt
Risikoforhold og ulykker
I mørke og tusmørke, eller hvis du kører mod en lavtstående sol, forringes orienteringsmulighederne en del. Det samme gælder, hvis du blændes af en modkørende. Risikoforhold kan opstå, hvis du kører for hurtigt i forhold til sigtforholdene og belysningen. Det kan være svært at bedømme hastighed og afstand under disse forhold, fordi der ingen synlige holdepunkter er.
Vær også opmærksom på uensartet lygteføring hos de kørende, især i tusmørke eller i lygtetændingstiden om dagen.
Langt de fleste ulykker i mørke og tusmørke er dog bilisters eneuheld.
U-afmærkede eller dårligt afmærkede forhindringer på vejen er farlige, og i mørke og tusmørke bliver mange gående, parkerede biler, dyr og genstande på vejen påkørt.
Orientering og manøvrering
Du skal lære at lægge mærke til og klare de samme faresituationer som i dagslys. I mørke skal du køre med skærpet opmærksomhed over for mulige faretegn, blandt andet fordi orienteringsvilkårene er forringede.
Kørsel og brug af lyset i mørke og i lygtetændingstiden – sådan gør du
– Før du kører i mørke, skal du være sikker på, at bilens lygter lyser korrekt.
– Brug kørebanestriber og de reflekterende kant- og baggrundsafmærkninger til at orientere dig efter. Husk, at kantpæle i højre side har en orange refleks, og dem i venstre har en hvid refleks.
– Husk, at dine orienteringsmuligheder er forringede: Kan du nå at standse inden for rækkevidden af det lys, du kører med – og inden for den fri strækning du har forude?
– På belyste veje bruger du nærlyset. Positionslyset bruges kun ved parkering eller standsning.
-På veje uden belysning bruger du fjernlys, hvis nærlyset ikke er godt nok i forhold til hastigheden. Pas på ikke at blænde andre!
– I tåge eller kraftigt nedbør, kan du bruge tågelygter. Tågebaglygten skal du kun bruge, hvis der er meget tåget, og kun sådan at den ikke blænder andre trafikanter.
– Hvis du skal advare andre trafikanter, så blink med forlygterne i stedet for at bruge hornet. Brug kun hornet, hvis faren er overhængende.
§ Lygtetændingstiden er tiden fra solen går ned til den står op igen, eller når det er påkrævet at bruge lygterne på grund af mørke, tåge, dis, regn eller andre dårlige oversigts- eller lysforhold. Formålet er at gøre bilen synlig for andre trafikanter, eller at du selv bedre kan se. Særligt kørelys er ikke stærkt nok i lygtetændingstiden.
Og sådan gør du i øvrigt ved møde:
– Hold øje med modkørende eller tegn på, at en modkørende nærmer sig, som for eksempel et lysskær.
– Find en passende afstand til at blænde ned til nærlys. Er den modkørende en bil eller motorcykel, blænder du ned cirka 200-300 m. før mødet, er den modkørende en cyklist eller knallert, blænder du ned cirka 100-150 m. før mødet.
– Skift til nærlys i passende afstand fra tog, der kører langs vejen, hvis der er risiko for, at lokoføreren blændes af fjernlyset.
– Antal og placering af den modkørendes forlygter fortæller dig, hvilken type køretøj, der er tale om.
– Stands, hvis en modkørende blænder dig, så du intet kan se.
Du kan formindske blænding ved ikke at kigge direkte ind i den modkørendes lys.
Se fremad langs højre vejkant:
– Det er her forhindringerne kan være.
– Skift til fjernlys lige før du passerer den modkørende.
Tilpas farten, så den passer til nærlysets rækkevidde. Husk, at du skal kunne nå at standse inden for denne rækkevidde. Møder du biler på smalle og helt mørke veje, skal hastigheden sænkes til ca. 40 km/t., for at du skal kunne nå at reagere og standse for mulige hindringer forude.
Ved kørsel foran eller efter andre:
– Når du indhenter en forankørende, skal du bedømme afstanden og finde et passende tidspunkt til at skifte til nærlys, så du ikke blænder via spejlene.
– Find ud af, hvilket køretøj der er tale om ved at kigge på antal og placering af baglygter, samt eventuelle reflekser.
– Hold større afstand end du gør i dagslys – den forankørende har nemlig også forringede orienteringsmuligheder.
– Orienter dig også om bagvedkørende og deres hensigter. Hvis en bagvedkørende vil overhale, beholder du fjernlyset tændt for at hjælpe med overhalingen. Så snart den der overhaler er ved at trække ind i højre bane igen, skifter du til nærlys.
Ved overhaling:
– Hvis du vil overhale i mørke, skal du orientere dig ekstra godt på grund af de dårlige synsmuligheder.
– Indhenter du en forankørende, som du vil overhale, skifter du til nærlys for ikke at blænde.
– Skift til fjernlys lige før du overhaler, så har du de bedst mulige betingelser. Pas på ikke at blænde den, du overhaler.
Ved standsning:
– Brug stoplyset for at advare dem, der kommer bagfra.
– Positionslyset skal kun være tændt ved standsning eller parkering på dårligt oplyste veje.
Brug af lys i lygtetændingstiden om dagen:
– Brug nærlyset som det normale.
– Aldrig positionslyset.
– Når der er tåget, dis, regn, eller hvis oversigtsforholdene er dårlige.
– Hvis der er tæt tåge om dagen, kan du eventuelt bruge fjernlyset for at blive set.
– Tænd nærlyset under kørsel med lavtstående sol i ryggen af hensyn til modkørendes orientering.
På helt mørke veje kan du se og vurdere overhalingsstrækningen ved at køre ud i venstre side og tænde fjernlyset et kort øjeblik.
20. Kørsel i Tunnel
Risikoforhold
Højden på en tunnel kan meget nemt variere, så du skal have respekt for tunnellers højdebegrænsning. Du skal også være opmærksom på andre bilister som standser i tunnelen, fordi de måske er havareret eller løbet tør for brændstof. Du kan også risikere at overse forhindringer, når du kører ind i en tunnel, fordi det tager tid for øjet at tilpasse sig de ændrede lysforhold.
Orientering og manøvrering
Ved kørsel i tunnelen skal du være opmærksom på afmærkning, der viser nødudgange, nødudstyr (brandslukkere), nødpladser og evt. skilt – med den radiofrekvens, du kan lytte til for at få informationer om tunnelen. Mange tunneller er udstyret med trafikregulering med vognbanesignaler. Vær opmærksom på om vognbanesignalerne skifter. Ved rødt kryds skal banen forlades straks, ved gul pil skal du søge efter en passende lejlighed til at forlade banen. Hvis der er rødt lys over alle baner, er der forbud mod videre kørsel. Du kan eventuelt tænde for autoradioen og lytte til trafikinformationen.
Ved kørsel hen mod en tunnel skal du stoppe for eventuelt rødt stopsignal. Du skal også huske at tænde nærlyset, inden du kører ind i tunnelen, og bærer du solbriller, skal du tage dem af, inden du kører ind i tunnelen. Pas på med ikke at køre for hurtigt ind i en tunnel. Dit syn skal have tid til at vænne sig til de ændrede lysforhold.
Ved kørsel i tunnel skal du holde en længere sikkerhedsafstand til de forankørende end normalt. Hvis trafikken i tunnelen stopper, skal du eventuelt tænde havariblinket under opbremsning, standse med god afstand til bilen foran og slukke for motoren. Ved brand skal du forlade køretøjet og søge mod nærmeste udgang eller redningsvej. Ved motorstop og andet havari skal du forsøge at standse ved en nødtelefon.
Der er sjældent nødspor, så eventuelt havariblink skal tændes. Ved opkald til alarmcentralen bør nødtelefon anvendes frem for mobiltelefon. I mange tilfælde sættes der automatisk rødt kryds over højre vognbane, hvis alarmskabet i tunnelen åbnes.
Kørsel ved letbane
Risikoforhold
Manglende opmærksomhed på lyssignaler og tavler, således at vigepligten ikke overholdes og der sker påkørsel af letbanen.
Manglende opmærksomhed på letbanen under udførelse af andre trafikale manøvrer, hvorved der sker påkørsler med letbanens tog.
Letbanekøretøjers bremselængde er lang, og derfor er det vigtigt, at øvrige trafikanter er særlig opmærksomme på letbanekøretøjer.
Letbanekøretøjer kører efter forholdene, signalerne og trafikken. Det indebærer, at et letbanekøretøj kører efter de hastighedsgrænser, der gælder i og uden for tættere bebygget område. Letbanekøretøjers hastighed må dog som udgangspunkt ikke overstige hastighedsgrænsen for busser (maks. 80 km/t.).
Ulykker
Der sker ulykker ved letbanen, hvor trafikanter misforstår eller overser det røde lyssignal.
Der sker ulykker med fodgængere, der overser letbanens tog ved krydsning af sporet.
Der sker ulykker med trafikanter, der under manøvrer med bilen overser letbanens tog.
Der sker ulykker med trafikanter, der misforstår eller fejlfortolker de særlige trafikforhold omkring letbanen.
Letbanesignal (X 19 Bus- og letbanesignal)
Letbanesignalerne er opstillet sådan, at de kun er gældende og viser signal for førere af letbanekøretøjer. Letbanen vil således alene få signal til kørsel, hvis andre signalgrupper har lukket for den øvrige trafik der kan konflikte med letbanens kørsel. Det betyder i praksis, at andre bilister primært skal fokusere på og køre efter den afmærkning og de signalgrupper der i almindelighed gælder for dem selv og ikke dem som gælder for letbanen.
Bilister skal huske, at føreren af et letbanekøretøj i princippet er sidestillet med andre trafikanter, men har ikke samme muligheder for at undvige. Ligesom hårde opbremsninger kan medføre alvorlige konsekvenser for især stående passagerer. Derfor er det meget afgørende for en sikker trafikafvikling, at bilister og andre trafikanter, har fokus på letbanen og viser det fornødne hensyn.
Test din viden
Kat. B - Afsnit 7.18 - 7.21
Vælg de spørgsmål som du mener er de rigtige.