personbil
Køreskolens
teoribog
til kategori B

Afsnit 7.6 – 7.10: Manøvrer i lettere trafik

6. Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv.

Risikoforhold og ulykker

Mindre børn og ofte også ældre, tænker ikke over faren ved  at træde ud bag en holdende bil eller bus.

Cirka 25 ulykker om året.

Cirka 50 ulykker om året.

Cirka 100 ulykker om året.

Cirka 250 ulykker om året.

Risikoforhold ved kørsel forbi holdende køretøjer, gående og andre opstår især på grund af en for lille afstand til for eksempel en holdende bil. Kører du for tæt forbi, er mulighederne for at afværge uheld meget små.

Børn er impulsive, og hvis de leger, glemmer de alt om færdselsregler. Børn og ældre er ofte indblandet i ulykker ved forbi kørsel.

Også knallerters og cyklers tendens til at slingre kan være farlig. Ved ulykker omkring kørsel forbi holdende er det tit det holdende køretøj, der påkøres. Som regel
er det i højre side, men det kan også forekomme i venstre side. En del sammenstød sker, når en bil eller et tohjulet køretøj sætter i gang fra vejkanten, netop idet
en anden trafikant kører forbi.

Orientering og manøvrering

Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer i forbindelse med kørsel forbi holdende køretøjer, gående og andre:
– Nedsat udsyn på grund af holdende køretøj.
– Igangsætning hos knallertkørere og motorcyklister.
– Børn ved vejen.
– Heste med ryttere, kreaturer eller andre dyr på vejen.
– Vejarbejde.
– Gående eller andre trafikanter, der er på vej ud i et fodgængerfelt.
– Skolepatrulje.

Læg mærke til tegn på, at et holdende køretøj vil sætte i gang, for eksempel personer i bilen, tændt blinklys eller stoplys, eller røg fra udstødningsrøret.

Kørsel forbi holdende køretøjer, gående og andre – sådan gør du:
– Orienter dig i god tid, om det er muligt at køre forbi, og orienter dig i øvrigt som ved vognbaneskift. Sæt farten ned eller stands, hvis det er nødvendigt, for at du kan orientere dig tilstrækkeligt.
– Se efter modkørende. Hvis vejen er smal, lader du dem eventuelt passere, før du kører videre.

Tegn på, at passagerer eller fodgængere er ved at træde ud på kørebanen, for eksempel en bildør, der bliver åbnet eller en holdende bus, cyklist eller knallertkører, der vil krydse kørebanen eller fødder som er synlige under bilen, kan også være et faretegn.

– Se hele tiden efter pludselige forhindringer – uden at låse dit blik fast på noget.
– Kør med passende lav hastighed hen imod et fodgængerfelt, så gående, der er i fodgængerfeltet eller er på vej ud i det, kan se, at du vil holde tilbage.
– Kør med passende lav hastighed foran steder, hvor skolepatruljer arbejder og stands, hvis en skolepatrulje er ved at lede elever over vejen.

Du skal standse, hvis det er nødvendigt for at give plads til en bus, der i tættere bebygget område giver tegn med blinklyset for at sætte i gang fra et stoppested.

– Sæt hastigheden ned når du kører forbi gående i dårligt føre, så de så vidt muligt ikke tilstænkes.
– Vær særligt opmærksom, når du nærmer dig skolepatruljer og fodgængerfelter.
– Hold afstand til det, du passerer.
– Kør aldrig hurtigere end forholdene tillader og vær klar til at bremse.
– Orienter dig bagud ved hjælp af spejle samt ved at dreje hovedet, før du trækker ind til siden igen.

Fodgængerfeltet advarer dig om, at der kan være gående på kørebanen og du skal være særlig opmærksom på, at der også kan være nogle på vej ud i feltet.

Kørebanestriber

– Fodgængerfelt viser, at her krydser gående kørebanen.

Færdselstavler

– Cyklister advarer om, at cyklister og knallertkørere kører ud på vejbanen eller krydser den.

– Børn advarer om børn i nærheden af skoler, fritidshjem, legepladser og lignende steder.

– Ryttere advarer om ryttere på kørebanen, især hvor der er nedsat oversigt.

– Dyrevildt.

– Kreaturer advarer om daglig passage af kreaturer på steder med dårlig oversigt.

– Vejarbejde advarer blandt andet om arbejdere på kørebanen.

– Fodgængerfelt advarer om et fodgængerfelt forude.

– Fodgængerfelt findes ved fodgængerfeltet.

Afmærkning af skolebus

Skolebusskilt med gule blinklygter sættes foran og bagpå køretøjer, der bruges til transport af børn til og fra skole. Er blinklygterne tændt, er det en advarsel om, at der kan være børn på vej over kørebanen til og fra bussen.

7. Møde

Risikoforhold og ulykker

På smalle veje kan du møde hindringer i din kørebanehalvdel. For eksempel modkørende der kommer over vejens midte. Vær parat til at sænke farten og hold helt til højre.

Cirka 15 ulykker om året.

Cirka 25 ulykker om året.

Unge bilister er indblandet i mange ulykker i forbindelse med møde, som regel på smalle, tosporede veje.
Der sker også en del sammenstød med modkørende biler, der overhaler, vender eller kører baglæns, samt med gående i vejkanten.
Ulykker sker typisk med person- og varebiler, men også forholdsvis mange lastbiler og en del tohjulede køretøjer.

§ På en vej med tre vognbaner må du ikke køre i vognbanen yderst til venstre, medmindre færdslen er ensrettet.

Cirka 25 ulykker om året.

Cirka 550 ulykker om året.

Orientering og manøvrering

Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer i forbindelse med møde:
– Hindringer forude i din egen kørebanehalvdel.
– Vejforhold, der kan gøre, at modkørende kommer over vejens midte, for eksempel en smal vej uden afstribning, vejsving, huller eller glat og fedtet føre eller bakker, hvor oversigtsforholdene kan gøre det svært at vurdere modkørendes placering.
– Modkørende med styreegenskaber, der giver dem tendens til at overskride vejmidten, især i vejsving eller på smalle veje. Det kan for eksempel være store, tunge busser og lastbiler, motorcykler eller køretøjer med et påhængskøretøj.
– Vejrforhold, for eksempel sidevind, der kan gøre, at både du og dem, du møder, kan blive presset ud af kurs.
– Møde med store vogntog, der kan give turbulens og presse andre ud af kurs. Her er “bløde” trafikanter især i risikogruppen.

Møde – sådan gør du:

– Orienter dig i god tid om modkørende og eventuelle forhindringer og sænk hastigheden, hvis det gør situationen lettere hold til højre samtidig med, at du tager hensyn til andre trafikanter i vejsiden.
– Hold dig bag gående, cyklister og knallertkørere, eller stands, hvis det er nødvendigt, for eksempel fordi der er forhindringer forude i din halvdel af kørebanen.
– Kig ikke for længe på den modkørende, men ret blikket mod den frie vognbane.

Læg mærke til færdselsforhold, der kan gøre, at modkørende kommer over vejens midte, for eksempel holdende køretøj i venstre side, eller tæt trafik, hvor den bageste vil overhale.

Kørebanestriber

– Varslingslinje bruges til forvarsel for spærrelinie eller som midterlinje på smalle veje, der har dårlige oversigtsforhold.

– Spærrelinje må ikke overskrides, med mindre særlige forhold gør det nødvendigt, for eksempel ved vejarbejde eller ulovligt standset eller parkeret køretøj.

Færdselstavler

– Modkørende færdsel.

– Indsnævret vej.

– Fri bredde er en undertavle, der viser, hvor meget fri bredde der er på indsnævrede strækninger.

– Hold tilbage for modkørende.

– Modkørende skal holde tilbage.

– Vognbredde.

Signaler

– Vognbanesignal. Det røde kryds betyder, at kørsel i vognbanen er forbudt. En gul, blinkende diagonal pil viser, at du snarest skal køre over i den vognbane, pilen peger mod. En grøn pil viser, at kørsel i vognbanen er tilladt i den pågældende færdselsretning. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal du skifte vognbane. Hvis det ikke er muligt, skal du standse.

8. Kørsel foran eller efter andre

Læg også mærke til vejrforhold, der giver en dårlig sigtbarhed eller øger bremselængden, for eksempel tåge, kraftig regn, sne eller glat og fedtet føre.
Du skal derfor være opmærksom på, at bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt du træder på bremsepedalen, og at bremselængden vil blive firedoblet ved en fordobling af hastigheden. Bremselængden bliver det stykke vej bilen kører, fra bremsningen påbegyndes og indtil bilen står stille.

Kørsel foran andre – sådan gør du

– Se med jævne mellemrum i spejlene for at holde dig orienteret om dem, der kører bagved dig.
– Bedøm om afstanden er sikker nok.
– Vurder om din hastighed er passende og ikke overdreven lav.
– Hvis du kan bedømme, at det er den bagvedkørendes hensigt at overhale, kan du eventuelt sænke hastigheden for at lette overhalingen.
– Undgå, hvis det er muligt, at bremse eller at sænke farten pludseligt – giv tegn med stoplyset i god tid før standsning eller uventet nedsættelse. af hastigheden til vejledning for bagvedkørende, som er tæt på.
– Hold så langt til højre som muligt og sæt ikke hastigheden op, hvis den bagved kørende vil overhale.

Kørsel efter andre – sådan gør du

– Bedøm, om afstanden til den forankørende er stor nok til at reagere og bremse, hvis der sker noget uventet.
– Indhenter du forankørende, holder du en afstand på mindst 2 sekunder, men øger afstanden, hvis vejr, færdsel eller andet gør det nødvendigt.
– Kig ikke kun på den forankørende, men orienter dig så langt frem som muligt.
– Se efter om den, der kører foran dig, har plads til at manøvrere, for eksempel at overhale.
– Se efter om den, der overhaler dig, brat trækker ind foran dig.

Færdselstavler

– Kø angiver særlig risiko for kødannelse.

9. Overhaling

Risikoforhold og ulykker

Cirka 175 ulykker om året.

Cirka 50 ulykker om året.

Overhaling medfører mange risikoforhold.

Det er vigtigt, at du orienterer dig ordentligt om eventuelle overhalingsforbud eller om mulighederne for at overhale. Mange følger efter en forankørende, der overhaler, uden selv at kontrollere, om det er forsvarligt.
Nogle trafikanter bliver utålmodige, hvis de i længere tid har kørt bagved en trafikant, der kører langsomt og når den mindste chance er der, overhaler de.
Undervurderer du den længde, der er nødvendig for at overhale, eller overvurderer du din egen accelerationsevne, opstår en risikosituation. Hvis du bliver i tvivl, om det er muligt at overhale, sker der en forlængelse af reaktionstiden og der bliver mindre tid til at overhale. Derfor: Er du i tvivl, så lad være!

Når du overhaler en lastbil på en våd kørebane, kan du opleve, at den sprøjter vand op. Det forstyrrer kørslen og nedsætter dit udsyn. Overhaling af
en lastbil kan desuden give turbulens. I begge tilfælde skal du forsøge at bevare overblikket og roligt afslutte overhalingen.

Heldigvis er antallet af overhalingsulykker ikke stort, men når det sker, er ulykkerne som regel alvorlige på grund af den høje hastighed.
Det er typisk det overhalede køretøj, der påkøres. Ofte er det en bilist, men også cyklister er udsat. Det kan også være modkørende eller bagfrakommende,
der er ved at overhale dig, der involveres.

§ Du skal overhale andre kørende til venstre. Men hvis en forankørende svinger til venstre eller er ved at forberede et venstresving, skal du overhale til højre. I den situation er det tilladt at overskride en ubrudt kantlinje, hvis ikke banen til højre for kantlinjen er afmærket som en særlig bane, for eksempel en cykelsti:
– det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre
– der er flere vognbaner, som er beregnet til færdsel i samme retning
– du overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre
– krydset er reguleret af signallys eller politi
– den tværgående færdsel har ubetinget vigepligt
– det er forbudt at overhale foran eller på en jernbaneoverkørsel
– det almindelige forbud mod overhaling i kryds, på bakke og i sving gælder ikke overhaling af tohjulede cykler og tohjulede små knallerter
– på en vej med tre vognbaner, hvor færdslen ikke er ensrettet, må du ikke bruge vognbanen yderst til venstre, altså heller ikke til overhaling.

Du må ikke overhale på en bakke eller i et vejsving med nedsat oversigt. Du må dog godt overhale på en bakke eller i et vejsving med nedsat oversigt, hvis der er tilstrækkelig plads inden for spærrelinjen (dvs. mere plads end én vognbane), hvor modkørende ikke må forekomme.

Orientering og manøvrering

Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer i forbindelse med overhaling:
– Manglende udsyn over den nødvendige overhalingslængde, f.eks. på grund af bakker, vejsving, kryds eller dårlige vejrforhold, som tåge, sne eller lavtstående sol.
– Modkørende i overhalingsbanen.
– Trafik bagfra, der er ved at overhale eller påbegynder overhaling. Hold øje med de blinde vinkler!
– Tegn på, at den, der kører foran dig, vil overhale, standse eller på nogen måde ændre sin kørsel.
– Tegn på, at den, der kører foran dig, ikke er opmærksom på overhalingen. Det kan for eksempel vise sig ved slingrende kørsel eller ved, at føreren tydeligvis ikke opdager faremomenter.
– Tegn på, at den forankørende har problemer med at manøvrere køretøjet.
– Flere forankørende i kolonne med kort afstand mellem sig.

Overhaling – sådan gør du

– Du sikrer dig, ved en grundig orientering, at det er sikkert at overhale.

Er der tid, oversigt og plads nok?
Er der hindringer forude?

– Trækker andre ind foran dig, skal du atter øge afstanden ved at nedsætte hastigheden.
– Kom ikke for tæt på den, du vil overhale. Hvis køretøjet foran dig er stort og forringer dit udsyn, skal du øge afstanden. Så får du et bedre udsyn fremad.
– Træk lidt ud til venstre for den du vil overhale, hvis det er nødvendigt for at få et godt overblik.
– Du skal sikre dig, at der er plads til at trække tilbage i din egen halvdel af kørebanen, når overhalingen er færdig.
– Giv tegn med det venstre blinklys, hvis bagvedkørende er tæt på.

På den måde bliver de opmærksomme på din hensigt. Giv signal, hvis den forankørende virker uopmærksom eller har et dårligt udsyn.

Du overhaler med øjnene, ikke med blinklyset.
Vær opmærksom på om nogen foran dig begynder at overhale.

– Under hele overhalingen holder du øje med trafikken forude og bagude. Afbryd overhalingen, hvis forholdene ændrer sig, eller du bliver i tvivl.
– Kom hurtigst muligt ud af den forankørendes blinde vinkel og hold i øvrigt en god sideafstand.
– Hold øje med, hvornår den, du overhaler, er synlig i bilens indvendige spejl. Indtil da bliver du i overhalingsbanen. Bagefter trækker du straks tilbage i den højre banehalvdel, medmindre du overhaler endnu et køretøj.

Overhaling af flere forankørende

– Før og under overhalingen holder du dig hele tiden orienteret om muligheden for lovligt og sikkert at overhale flere kørende umiddelbart efter hinanden.
– Hold øje med det nærmeste ophold i rækken af de køretøjer, du overhaler. Du kan få brug for det, hvis din overhaling må afbrydes og vær opmærksom på, om andre bryder ud af rækken for også at overhale, og afbryd eventuelt overhalingen, hvis dette medfører en dårligere oversigt fremad.

Overhaling af venstresvingende

– Bedøm muligheden for at overhale til højre. Sænk farten eller stands, hvis det er nødvendigt.
– Vær opmærksom på fodgængere og andre trafikanter, der krydser foran den svingende, men hold også øje med trafikanter ved din højre vejside.

Overhal i øvrigt passende langsomt og med god sideafstand.

Kørebanestriber

– Varslingslinje bruges som forvarsel for spærrelinie eller som midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. I vejkryds kan en varslingslinje bruges til at lede færdslen. Og i særlige tilfælde kan en varslingslinje bruges til at lede færdslen ved forskydning af vognbaner.

– Spærrelinje må ikke overskrides ved overhaling. Spærrelinjen bruges tit der, hvor overhaling er forbudt på grund af dårlige oversigtsforhold, for eksempel bakker og vejsving. På de steder er det dog tilladt at overhale, hvis der er nok plads inden for spærrelinjen i kørselsretningen, og hvis modkørende ikke må forekomme.

– Dobbeltlinjer. Her skal du rette dig efter linjen, der er nærmest bilen. Hvis den er punkteret, må den overskrides, men hvis den er fuldt optrukket, må den ikke.

– Fodgængerfelt. Her er overhaling kun tilladt, hvis du har fuldt udsyn over feltet.

Færdselstavler

– Overhaling forbudt forbyder overhaling af andre køretøjer end tohjulede cykler og tohjulede små knallerter.

– Ophør af lokal hastighedsbegrænsning.

– Ophør af forudgående forbud, herunder også overhaling.

– Krydsmærke for jernbaneoverkørsel viser blandt andet, at overhaling er forbudt.

10. Kørsel i trafiksanerede områder

Risikoforhold og ulykker

Et trafiksaneret område er et område med fartdæmpning, gågader samt opholds- og legeområder.
Gående og især legende børn er ikke altid opmærksomme på trafikken, og de udgør derfor risikoforhold, som du skal tage højde for. Det gælder både i opholds- og legeområder, men også i gågader.

Endelig skal du være opmærksom ved og respektere bump og andre hindringer, som er der for at nedsætte farten.

Børn (og voksne) regner lege- og opholdsområder for at være “sikre” steder i trafikken og er derfor mindre opmærksomme.
Vær forsigtig når du kører – hold tilbage for gående – og vær sikker på at de der leger på vejen har set dig og giver plads.

§ Når du kører i et opholds- og legeområde, skal du holde tilbage for gående og aldrig fortsætte med at køre, før du har sikret dig, at ingen kan komme i farlig nærhed af bilen. Du skal også være sikker på, at dem der opholder sig eller leger på vejen, har set bilen og givet plads for den. Kører du i en gågade, skal du være særligt hensynsfuld over for de gående. Hvis du kan se, at nogle af de personer, der færdes på vejen ikke kan undgå at komme så tæt på bilen, at der kan opstå farer, skal du være sikker på, at de har set bilen. Stands, hvis det er mere sikkert.

Orientering og manøvrering

Kørsel i trafiksanerede områder:
– Sådan gør du – vær særligt opmærksom på gående og legende børn.
– Kør med den tilladte, lave hastighed og tag farten af ved bump og fartdæmpende udstyr.

Kører du over en gågade, skal du holde tilbage for eventuelle gående.

Kørebanestriber
– Bump er firkantede felter på vejen, der viser, at her kommer et bump.

– Rumlestriber er smalle støjfremkaldende striber på tværs af kørebanen, der viser, at du skal være særligt opmærksom.

Færselstavler

– Områder med fartdæmpning viser, at det fartdæmpende udstyr skal forhindre dig i at køre hurtigere end den tilladte hastighed.

– Ophør af område med fartdæmpning.

– Fodgængerfelt, med undertavle – Gågade angiver, at du krydser en gågade.

– Gågade viser et område, hvor der gælder særlige færdselsregler. Nogle former for trafik kan tillades ved en undertavle. Kørsel i området skal som regel være mindre end 15 km/t. Du må ikke parkere uden for de afmærkede områder.

– Ophør af gågade. Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade.

– Opholds- og legeområde viser, at kørende færdsel er underordnet i forhold til ophold og leg for børn og voksne. Normalt skal du køre under 15 km/t. Du må ikke parkere uden for de afmærkede områder.

– Ophør af opholds- og legeområde. Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.

Test din viden

Kat. B - Afsnit 7.6 - 7.10

Vælg de spørgsmål som du mener er de rigtige.

Skal du standse hvis en bus har tændt sin blinklys og vil svinge ud på kørebanen?
Er de gule blink tændt på en bus med et "skolebusskilt" tændt, betyder det?
Hvis vejen er glat og der er en kørende foran, er det en god ide at?
Hvis du vil overhale forankørende som er ved at forberede et venstresving, skal du?
Må du overhale på en bakke med nedsat oversigt?
Skal du holde tilbage for gående på et lege- og opholdsområde?
Skal du holde tilbage for evt. gående hvis du køre over en gågade?