Bemærk, at dette gælder for en mand på 70-75 kg. Hvis du vejer mindre, får du en højere promille. Tallene kan i øvrigt variere meget fra person til person – så hvis du er det mindste i tvivl, så lad være med at køre!

I tabellen herunder kan du se, hvilken indflydelse promillens størrelse har:

– Promillen vil være stigende 30-90 minutter efter, at du har drukket den sidste genstand.
– Forbrændingen går først rigtig i gang cirka tre kvarter efter, at du er startet med at drikke alkohol.
– Kroppens evne til at nedbryde alkohol er meget individuel. Forbrændingen afhænger først og fremmest af personens vægt og køn, men også bl.a. af mavesækkens indhold, leverens forbrændingsevne, muskelmasse, osv. Som grundregel er en person på 60 kilo 1½ – 2 timer om at forbrænde en genstand.

– En genstand er 12 gram (1,5 cl. ) ren alkohol. Det svarer til ca.:
a) 1 pilsner (33 cl.).
b) 1 glas vin (12 cl.).
c) 1 glas hedvin (8 cl.).
d) 1 glas spiritus (4 cl.).
– En promille på 0,5-0,8 øger ulykkesrisikoen med op til 10 gange.
– En promille på 0,8-1,2 øger ulykkesrisikoen med op til 30 gange.
– En promille på over 1,2 øger ulykkesrisikoen med op til 200 gange.
– Politiet har effektive redskaber, der kan afsløre alkoholindtagelse.

– Risikoen for en ulykke øges på ture til og fra fest, hvor der er flere unge jævnaldrende i bilen.
– Det er meget vanskeligt at vurdere forbrænding af alkohol og vide, hvornår du kan køre efter alkoholindtagelse.
– Har du drukket en del aftenen før, kan promillen stadig være for høj til at køre næste dag.
– Du kan ikke øge forbrændingen af alkohol. Hverken ved fysisk aktivitet, søvn, kaffe eller på anden måde.
– Du må ikke køre med en promille på over 0,5 i blodet eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft (spirituskørsel).
– Hvis du vil drikke, skal du lade bilen stå. Aftal hvem, der holder sig ædru for at køre, overnatte eller lignende.
– Du skal ikke lade dig presse af andre til at køre spirituskørsel.
– Som passager bør du altid sikre dig, at føreren ikke kører spirituskørsel. Som passager i en bil, der føres af en spirituspåvirket fører, kan en erstatning til passageren blive nedsat på grund af passagerens mulige uagtsomhed.
– Du bør gribe ind over for andres spirituskørsel.
– Førstegangserhververe af kørekort – indehaveren af kørekort til enten motorcykel eller bil – får inden for de første tre år et kørselsforbud ved promiller på 0,51-1,2 (svarende til 0,25-0,60 mg pr. liter luft).
– Ved en promille på over 1,2 (svarende til mere end 0,60 mg pr. liter luft) får du frakendt kørekortet ubetinget.

Forskellige typer narkotiske stoffer har følgende indvirkning på færdselssikkerheden:

Stimulerende stoffer øger aktivitetsniveauet. Du mærker ikke træthed og har en øget risikoadfærd, således at du f.eks. tager chancer og laver fejlvurderinger med en øget risiko for trafikuheld til følge. De hyppigst forekommende stimulerende stoffer er:
– Amfetamin (speed).
– Kokain.
– Ecstasy og en række syntetisk fremstillede rusmidler, såkaldte designerdrugs. Nogle af disse kan også medføre hallucinationer.

Sløvende stoffer medfører nedsat opmærksomhed og nedsat koordinationsevne og reaktionshastighed, hvilket medfører øget risiko for trafikuheld.
De hyppigst forekommende sløvende stoffer er:
– Cannabis (hash, marihuana, pot).
– Heroin, morfin, metadon (opioider).
– Anden stærk smertestillende medicin.
– Sove- og nervemedicin (benzodiazepiner som f.eks. stesolid).
– GHB (fantasy)..

Stoffer, der giver hallucinationer, medfører en forvrænget virkelighedsopfattelse, hvilket øger risikoen for trafikuheld. Eksempler på stoffer, der giver hallucinationer, er:
– LSD.
– Visse designerdrugs.
– Visse svampe og kaktus.

Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor

– Hastighed indgår skønsmæssigt som ulykkes- og skadesfaktor i mellem 25 og 50% af ulykkerne med personskade.
– Mænd i alderen 18-19 år har 2-3 gange højere risiko for en ulykke end kvinder i samme alder. Hastighed er oftere en faktor i unge mænds ulykker end i unge vinders.
– Hvis du øger hastigheden med 10 km/t, øger du samtidig risikoen for en dødsulykke med op til ca. 45% og en personskadeulykke med ca. 20%.
– Bremselængden øges fire gange, når du fordobler hastigheden.

– Når to biler med hhv. 50 og 60 km/t bremser på samme tid, kører bilen med 60 km/t stadig 44 km/t, der hvor bilen med 50 km/t standser.
– De alvorligste ulykker, hvor hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor, sker i landområder.
– Ved en påkørselshastighed på 30 km/t dør 2 ud af 10 fodgængere, ved 50 km/t dør 4 ud af 10 og ved 60 km/t dør 7 ud af 10.
– Hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor i trafikulykker med personskade.
– Hastigheden er ofte helt afgørende for alvorligheden af en ulykke, som udløses af egne eller andre trafikanters fejl.

– En fodgængers risiko for at dø ved at blive påkørt af en bil øges væsentligt selv ved små hastighedsforøgelser.
– Der sker især mange ulykker på grund af høj hastighed ved kørsel til og fra fest i weekenden med flere unge jævnaldrende i bilen.
– Du skal altid overholde hastighedsgrænserne.
– Ved kørsel med særligt høje hastigheder frakendes førerretten ubetinget.
– Har du kørt med en hastighed på 200 km/t eller derover, eller kørt med en hastighed på mere end 100 km/t og samtidig overskredet de tilladte hastigheder med mere end 100%, frakendes du førerretten ubetinget.

– Førstegangserhververe får kørselsforbud ved en hastighedsoverskridelse på mere end 60% eller ved kørsel med 160 km/t eller derover på motorvej. For andre end førstegangserhververe vil en tilsvarende overskridelse give en betinget frakendelse af førerretten.
– Du kan næsten undgå alle typiske ulykker, hvor hastigheden er afgørende for ulykkes- og skadesrisiko, ved at følge disse råd:
a) Overhold hastighedsgrænserne.
b) Sæt hastigheden ned, hvis forholdene ikke tillader at køre med den højst tilladte hastighed.
c) Lad dig aldrig påvirke af andre til at overtræde hastighedsgrænsen.
d) Gør føreren opmærksom på det, hvis hastighedsgrænsen overtrædes.

Manglende brug af sikkerhedssele som skadesfaktor

– Risikoen for at blive dræbt er ca. 10 gange større, hvis du kastes ud af bilen, end hvis du bliver i bilen.
– Sikkerhedsselen øger chancerne for at overleve en ulykke med ca. 50% for personer på forsædet og ca. 25% for personer på bagsædet.

– Der sker mange ulykker under kørsel ved relativ lav hastighed. Her har sikkerhedsselen også stor effekt og kan være forskellen på, om du kommer alvorligt til skade – eller slipper helt uskadt.
– 18-24-årige bilister, der er indblandet i ulykker, anvender sikkerhedssele i mindre omfang end erfarne bilister, der er indblandet i ulykker.
– Risikoen for en ulykke øges på ture til og fra fest med mange unge jævnaldrende i bilen. På sådanne ture øges tilbøjeligheden til ikke at bruge sikkerhedssele.
– 18-24-årige bilister er oftere end andre indblandet i ulykker, hvor bilen ruller rundt, og risikoen for at blive kastet ud er stor. I disse ulykker har brug af sikkerhedsseler særlig høj effekt.
– Bilens airbag kan være direkte livsfarlig, når du ikke bruger sikkerhedssele.

Du kan undgå næsten alle typiske skader, som skyldes manglende brug af sikkerhedssele ved at følge disse råd:

Uopmærksomhed er en medvirkende årsag i ca. en tredjedel af ulykkerne i Danmark. Fører fortager distraherende handlinger i ca. en tredjedel af tiden bag rattet og ca. to tredjedele af årsagerne til uopmærksomhed findes inde i bilen, altså er det oftest forhold, som bilisten selv har indflydelse på. Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved mange færdselsuheld.

En færdselssikker holdning og adfærd udvikles bedst ved viden om egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen. En færdselssikker holdning og adfærd styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer. Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen. Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i handskerummet, læse kort, spise og drikke eller tale med en passager afleder førerens opmærksomhed fra trafikken. Andre distraherende elementer er fx multimedieanlæg (radio/cd/dvd), gps og smartphones. Det er i sig selv ikke tilstedeværelsen af disse, der er problemet, men derimod førerens betjening af dem under kørslen. Udstyret bør betjenes af en passager eller når bilen holder stille.

En uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende afleder også opmærksomheden væsentligt. Som fører bør du være tilbageholdende og udviser overskud til hjælpe andre trafikanter, også selv om de laver fejl. Da nogle køretøjer har behov for meget plads når de skal foretage bestemte manøvrer som fx svingning, baglænskørsel og lignende, bør du give dem den fornødne plads også selv om det er dem, der ifølge loven har forpligtelserne. Du bør også holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre eller urutinerede og holde passende lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på kørebanen eller i umiddelbar nærhed heraf samt holde god afstand til disse. Du skal undlade at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter, da dette sjældent har en positiv effekt på trafikafviklingen.