Teoribog kategori B – Afsnit 9.1-9.5

Personbil
Køreskolens
teoribog
til kategori B

Afsnit 9.1 – 9.5: Manøvrer på køreteknisk anlæg
Test din viden
Kat. B - Afsnit 9.1 - 9.5

Afsnit 9.1 – 9.5: Manøvrer på køreteknisk anlæg

Sådan reagerer bilen

På det køretekniske anlæg får du mulighed for at erfare, hvor stor betydning hastigheden har på styring og bremsning. Idéen er, at disse manøvrer skal give dig en bedre fornemmelse af, hvordan bilen reagerer i forskellige situationer. Det er vigtigt, at du finder ud af, at hastigheden alene kan afgøre, om en manøvre lykkes eller ej.

Øvelserne på det køretekniske anlæg bør ikke udføres ved højere hastighed end 70 km/t. Under øvelserne er du alene i bilen.

I dette afsnit er der både teori og forberedelse til øvelserne på det køretekniske anlæg. Ligesom med afsnit 2 kan du bruge dette afsnit som en forberedelse, men der kan også være mulighed for yderligere øvelser og ændringer, når du møder op på det køretekniske anlæg, men dette har din kørelærer også helt styr på.

Vejgreb og belæsning

Vejgreb

Som du læste i afsnit 5 er vejgrebet et udtryk for, hvor godt bilen står fast på vejen. Motorens og bremsernes kraft samt styrebevægelserne kan kun udnyttes gennem vejgrebet. Derfor er vejgrebet vigtigt for al acceleration, bremsning og styring.

Når vejen er glat på grund af sne, is eller vådt og fedtet føre, er vejgrebet nedsat, og derfor skal du være forsigtig, når du betjener speeder, kobling, bremse og rat. Samtidig er det vigtigt, at du holder en passende lav hastighed. Vejgrebet kan forbedres væsentligt ved anvendelse af vinterdæk ved kørsel på snedækkede veje.

Belæsning

En bil kan være læsset så tungt bagi, at forhjulenes tryk mod vejbanen nedsættes. Det kan for det første medføre en overstyringstendens. Og for det andet formindsker det vejgrebet og forringer muligheden for at styre bilen. Men et formindsket vejgreb bevirker også, at en forhjulstrukket bil accelererer langsommere (motorkraften udnyttes ikke ordentligt på grund af hjulspin), og at hjulene kan blokere tidligt, hvis du bremser. I begge situationer kan bilen ikke styres, når du drejer på rattet.

Forkert belæsning af bilen giver en væsentlig ændring i tyngdepunktets placering. Specielt ved forkert placering af gods og gods i tagboks er der forøget risiko for væltning.

Hvis dæktrykket er for højt eller for lavt, ændres dækkets kontakt med kørebanen og dermed ændres bilens styreegenskaber.

Normalt dæktryk.

For højt dæktryk.

For lavt dæktryk.

Et slidt dækmønster forringer vejgrebet meget i vådt føre. Hvis du kører i kraftigt regnvejr eller gennem vandpytter, er der risiko for akvaplaning. Selv med helt nye dæk kan der opstå akvaplaning, hvis dækmønstret ikke kan fortrænge vandet.

Hastighed, bremselængde og vejgreb

Bevægelsesenergi

Når en bil sættes i bevægelse, får den tilført en vis mængde energi, som kaldes bevægelsesenergi. Bevægelsesenergien gør, at bilen kan fortsætte med at køre et stykke, selv om motoren ikke trækker på grund af, at koblingen er trådt ned, eller fordi bilen er sat i frigear.

Der er nøje sammenhæng mellem hastigheden og bevægelsesenergien. Fordobles hastigheden, firedobles bevægelsesenergien. Der skal altså fire gange så meget kraft til at standse bilen, når du fordobler hastigheden – og det betyder også en firedobling af bremselængden. Med hjælp af bremserne kan du forkorte det stykke vej, bilen kan køre alene ved hjælp af bevægelsesenergien. Bevægelsesenergien omsættes til varme i bremserne, når der bremses. Ved kollision omdannes bevægelsesenergien derimod til skade på personen og køretøjet. Skaderne stiger markant, når hastigheden forøges.

Centrifugalkraft

Når du kører gennem et sving eller foretager en undvigemanøvre, påvirkes bilen af en tværgående kraft, der vil forsøge at “trække” bilen ud af svingets kurve. Den kraft kaldes centrifugalkraften. Der er en sammenhæng mellem hastighed og centrifugalkraften som gør, at en fordobling af hastigheden giver en firedobling af centrifugalkraften. Der skal altså blot en lille forøgelse af hastigheden til at gøre det meget sværere at styre rigtigt gennem svinget.

Cirka 25 ulykker om året.

En halvering af kurveradius (altså et dobbelt så skarpt sving) vil fordoble centrifugalkraften. En fordobling af kurveradius (altså et halvt så skarpt sving) vil halvere
centrifugalkraften. Disse forhold har stor betydning, især ved kørsel med høje opbygninger (f.eks. varebil eller personbil med tagboks). Ved kørsel med for høj
hastighed med sådanne køretøjer i kurver, vil der være forøget risiko for væltning.

Bremselængder

Bremselængden er det stykke vej, bilen bevæger sig, fra du træder på bremsepedalen og bremsningen begynder, til bilen er standset.

I det følgende skal du lære noget om bremselængder, som du senere skal gøre dine egne erfaringer med på det køretekniske anlæg.

Bremselængden afhænger blandt andet af, hvor hårdt du træder på bremsepedalen. Kører du 60 km/t. på en vandret, tør vej er bremselængden ca. 50 m., hvis du bremser blødt, ca. 30 m., hvis du bremser ret kraftigt, ca. 20 m., hvis du bremser meget hårdt og ca. 17 m., hvis du foretager en katastrofebremsning.

Hvis du øger farten bare en lille smule, får det en stor indvirkning på bremselængden. Den fordobles næsten, hvis du øger farten fra 30 til 40 km/t., fra 60 til 80 km/t. eller fra 80 til 110 km/t. Bremselængden vil ved fordobling af hastigheden blive firedoblet.

Bremselængden afhænger også af vejgrebet og dermed af den vejbelægning, der bremses på.

En bremselængde på ca. 35 m. kan opnås ved 80 km/t. på en vandret, tør vej – uden at hjulene blokerer.
For at opnå en bremselængde på 35 m., må hastigheden højst være 60 km/t på våd asfalt eller grus, 40 km/t. på fast sne og 30 km/t. på is.

På en god vejbelægning må bremselængden for en almindelig personbil ved 30 km/t højst være 6 m. For en varebil ved samme hastighed og en totalvægt på højst 3.500 kg. må den højst være 7 m. Det siger lovens minimumskrav, men gode bremser kan næsten halvere bremselængden. Med en lovlig håndbremse må bremselængden ved 30 km/t. højst være 20 m.

Bremselængden forøges ved kørsel ned ad bakke.

Øvelser i bremselængder
De følgende øvelser foregår på en tør vejbane ved ca. 60 km/t.
– Brems blødt, så du opnår en bremselængde på ca. 50 m.
– Brems ret kraftigt, så du opnår en bremselængde på ca. 30 m.
– Brems meget hårdt, så du opnår en bremselængde på ca. 20 m.
– Foretag katastrofebremsning.

Vejgrebets udnyttelse

Det følgende er en kombination af teori og praksis.

For at undgå hjulblokade (det vil sige hjul, der ikke roterer), når du bremser på en glat vejbane, trykker du kun ganske let på bremsepedalen. Blokerede hjul forlænger bremselængden.

Nyere biler har ABS-bremser. ABS-bremser er blokeringsfri, fordi bremsesystemet sørger for, at hjulene bliver ved med at dreje rundt (rotere), selv om der trykkes hårdt på bremsepedalen. Når systemet er i funktion, er der kraftige vibrationer i bremsepedalen, men du skal blive ved med at holde pedaltrykket, så længe bremsning er nødvendig.

I en bil uden ABS-bremser er det dig, der skal regulere trykket på bremsepedalen for at holde hjulene i rotation, så du opnår den bedst mulige bremsning.

Bremser du, imens det ene hjulpar er på en tør del af vejbanen, og det andet hjulpar på en våd del, kan der ske en voldsom skævtrækning af bilen. Skævtrækning kan også forekomme for biler med ABS-bremsesystem.

De fleste nye biler er forsynet med elektronisk stabilitets control (ESC)/ elektronisk stabilitets program (ESP), der kan modvirke udskridninger eller væltning. Biler med ESC er forsynet med følere, der registrerer bilens bevægelser i alle retninger. Når systemet registrerer, at en udskridning er på vej, afbremses et eller flere hjul i kortere eller længere tid, for derved at rette bilen op.

Hvis du drejer skarpt på en glat vejbane, kan du opleve, at bilen ikke følger rattets bevægelser, men også en kraftig bremsning eller acceleration i et sving på en glat vejbane kan gøre, at bilen ikke kan holdes på ret kurs gennem svinget.

Øvelser i vejgrebets udnyttelse

På en tør vejbane:
Brems ved ca. 60 km/t. og tilpas trykket på bremsepedalen, så bremselængden bliver kortest mulig – uden hjulblokade eller udskridning.

På en glat vejbane:
– Sæt i gang uden hjulspin eller udskridning – brems på den kortest mulige strækning ved trinvis stigende hastigheder op til ca. 50 km/t.
– Tilpas hastigheden, så du får den samme bremselængde som på en tør vejbane, ca. 20 m.

På en tør/glat vejbane (uens friktion):
Med det ene hjulpar på en tør del af vejbanen og det andet hjulpar på en glat del af vejbanen skal du bremse ved trinvis stigende hastigheder. Tilpas trykket på bremsepedalen, så du undgår udskridning. Korrigér styringen, hvis bilen laver en skævtrækning.

Hindringer på kørebanen

Du skal lære at reagere rigtigt over for pludselige hindringer forude. Igen under disse øvelser vil du finde ud af, hvor meget hastigheden skal nedsættes på en glat vej i forhold til en tør vej.

Slalom

På en tør vejbane:
Med passende hastighed (50 km/t.) skal du køre slalom mellem 5-7 kegler med 15-20 meters afstand. Påvirkningen af bilen skal være så lille som muligt, og styringen skal udføres således, at bilen falder til ro mellem hver drejning. Du skal mærke betydningen af at sidde rigtigt i sædet og i forhold til rattet.

Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning

På en tør vejbane:
Ved 50-60 km/t. laver du et baneskift for at undgå at køre ind i en markeret hindring. Når du har passeret hindringen, skifter du hurtigt til den oprindelige bane.

På en glat vejbane:
Ved en passende hastighed laver du et baneskift for at undgå at køre ind i en markeret hindring. Når du har passeret hindringen, skifter du hurtigt til den oprindelige bane. Øvelsen skal lære dig at bedømme, hvor meget hastigheden skal sættes ned på en glat vej, for at undgå påkørsel af en hindring.

Øvelsesopstillingen skal være den samme som på almindelig vej.

Kombineret bremse- og undvigemanøvre

På en tør vejbane:
Ved 70 km/t. bremser du – uden at lave hjulblokade – så tæt på en markeret forhindring, at du ikke har mulighed for at standse. Slip bremsepedalen, styr forbi hindringen og brems op til standsning.

På en glat vejbane:
Ved en passende hastighed (som du selv skal bestemme) bremser du – uden at lave hjulblokade – så tæt på en markeret forhindring, at du ikke har mulighed for at standse. Slip bremsepedalen, styr forbi hindringen og brems op til standsning.

Øvelsesopstillingen skal være den samme som på almindelig vej.

Genvindelse af vejgrebet efter udskridning

Ved udskridning må du aldrig bruge bremse eller speeder det forværrer bare udskridningen. De følgende øvelser foregår på en glat vejbane, og de skal gøre dig fortrolig med at betjene bilen korrekt samt give dig nogen færdighed i at udføre dem.

Kørsel i kurve

På en glat vejbane:
Du skal erfare hastighedens betydning ved kørsel i vejsving med forskellig radius.

Baghjuls-udskridning

På en glat vej:
Idet baghjulet skrider ud, træder du koblingspedalen i bund og holder den der under hele opretningen. Drej rattet tilbage i den oprindelige kørselsretning, det vil sige til den samme side, som bilens bagende skrider ud. Når bagenden retter sig op, drejer du rattet tilbage til ligeudkørsel, ellers risikerer du en ny udskridning til modsatte side.

Når bilen har genvundet vejgrebet og er på rette kurs igen, løfter du langsomt koblingen, imens du forsigtigt giver gas.

Øvelsen gennemføres uden tilsluttet ESC-system.

Forhjuls-udskridning

På en glat vej gennem et sving:
Idet forhjulene skrider ud, drejer du forhjulene mod ligeudstilling samtidig med, at du træder koblingspedalen i bund. Hold den nede imens du retter op.
Når bilen igen følger rattet, fortsætter du i en bue, der er så flad som mulig, under hensyn til svingets udformning.

Øvelsen gennemføres uden tilsluttet ESC-system.

Bevar herredømmet efter kørsel ud over en høj vejkant

Du kan let miste herredømmet, hvis du kommer til at køre ud over en høj vejkant. Det får mange mennesker til at gå i panik og dreje kraftigt på rattet. Gør du det, kan bilen let komme over i modkørendes vejbane eller grøft.

Tilbage igen over den høje vejkant

Øvelsen, der foregår på en tør vejbane ved trinvis stigende hastigheder (40–60 km/t), skal lære dig at reagere rigtigt.
– Kør ud over en høj vejkant
– Nedsæt hastigheden ved at bremse forsigtigt og styre bilen lige frem langs kanten
– Styr først op over kanten igen, når hastigheden er så lav, at du kan gøre det sikkert.
– Såfremt forholdene tillader det skal du også gennemføre øvelsen med den høje kant i venstre side.

Når du har kørt på det køretekniske anlæg, har du fået kendskab til de kræfter, der påvirker bilen under forskellige forhold. Du har oplevet, at selv en lille forøgelse af hastigheden kan være nok til, at du ikke kan gennemføre enhver manøvre. Du har også erfaret, at det er vigtigt, at du behersker den rigtige køreteknik for at kunne klare en kritisk situation. Men ikke mindst for at undgå at skabe kritiske situationer for dig og andre trafikanter.

Timerne på det køretekniske anlæg giver dig god føling med bilen, og det er da også en god idé at genopfriske teknikkerne med jævne mellemrum, for at holde din køreteknik vedlige. Men uanset hvor dygtig du bliver, så husk, at der er nogle fysiske regler, som du ikke kan bryde og at hastighed er et af de elementer, du skal have stor respekt for!