Stationær eftersyn

1. Stationær kontrol: Inden sammenkoblingen foretages visuel kontrol af koblingskuglen. Den må gerne være lidt blankslidt ovenpå, men må ikke have dybe slidmærker eller være tydeligt skævslidt. Koblingsdelen på begge køretøjer kontrolleres for brud, revnedannelser og sammenspændingsbolte, der har arbejdet sig løse. Det kontrolleres tillige at de to koblingsdele står næsten vandret i forhold til hinanden og har en sådan indbyrdes højde, at ingen del af køretøjerne under hensyn til belastning og affjedringsbevægelser vil kunne ramme vejbanen.

2. Kontrol under kørsel: På en åben plads, hvor man ikke kan genere andre trafikanter, styrer man vogntoget med ganske lav fart i et så lille 8-tal som muligt. Det kontrolleres at bil og påhængsvogn, under fuldt styreudslag, ikke støder sammen og at den indbyrdes afstand, uanset belæsning og affjedringsbevægelser, er tilstrækkelig.

Bredde, længde og højde.

Bredde: Et påhængskøretøj, som er væsentlig bredere end den trækkende bil, vil altid være lidt farligere for andre trafikanter, især for cyklister. Der er derfor særlige regler for, hvor brede påhængskøretøjer må være i forhold til den trækkende bil. Reglerne tager kun sigte på, at de to køretøjers bredde står i rimeligt forhold til hinanden. Der ses altså helt bort fra køretøjernes belæsning, som omtales i et andet afsnit.

Registreringspligtig påhængskøretøj må ikke overstige bilens bredde med mere end 35 cm. til hver side.

Hverken bil eller påhængskøretøj må have større bredde end 2,55 m, dog bortset fra udragende spejle, sidelygter, lygtearme m.m.

Før man anskaffer sig et andet påhængskøretøj, eller måske låner et, må man lige kontrollere, om bredderne i det hele taget passer sammen.

Her mangler afmærkning af den bageste del af båden.

Husk: at båden er “gods”, altså belæsning, som ikke har noget at gøre med påhængskøretøjets bredde, men derimod med “belæsningsbredde”. Max bådbredde er dog 2,55 m.

Længde: Et påhængskøretøj må ikke have større længde end 12 m, uanset om det er belæsset eller ubelæsset. En bil må ikke have større længde end 12 m., uanset om den er belæsset eller ubelæsset. Der ses dog bort fra f.eks. tilkoblingsanordninger (trækkrogen). Et vogntog (bil med tilkoblet påhængskøretøj) må udstrakt ikke have større længde end 18,75 m., et sættevogntog dog højst 16,5 m., også uanset om det er belæsset eller ubelæsset. Afstanden mellem bilen og registreringspligtigt påhængskøretøjs forkant, må ikke overstige 2 m.

Højde: Hverken bil eller påhængskøretøj må have større højde end 4 m., uanset om de er belæsset eller ubelæsset, der ses dog bort fra f.eks. antenne. Under kørsel med højt køretøj eller belæsning har føreren en særlig pligt til at sikre at passage under viadukter, gennem tunneller eller under ledninger og lign. sker uden fare og ulempe.

1. Billængde max. 12 m. – 2.Husk! Maximal vogntogs længde dog kun 18,75 m. – 3. Påhængskøretøjets længde max. 12 m. – 4. Max. højde 4 m.

Hverken bil eller påhængskøretøj må have større bredde end 2,55 m., dog bortset fra udragende spejle, sidelygter, lygtearme m.m.

Før man anskaffer sig et andet påhængskøretøj, eller måske låner et, må man lige kontrollere, om bredderne i det hele taget passer sammen.

Godskørsel og firmakørsel:

§ Den, der udfører (erhvervsmæssig) godskørsel for fremmed regning med et dansk registreret vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3,5 tons, skal have tilladelse hertil. (Vognmandstilladelse).
Ethvert vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3,5 tons, der anvendes til kørsel for egen regning skal anmeldes som firmakørsel til et SKAT. (Kørsel med egne varer/produkter).

Vogntog der anvendes til godskørsel for fremmed regning eller firmakørsel, skal være forsynet med navnet på den, der er registreret som bruger af vogntoget.

Godskørsel for fremmed regning i udlandet kan kun ske på grundlag af en særlig attest (Færdselsstyrelsen).

Firmakørsel til udlandet er reguleret forskelligt fra land til land (ofte undtaget fra særlig tilladelse). Firmakørsel original registreringsattesten skal uanset om det er kørsel i Danmark eller udlandet, altid medbringes.

Belæsning:

Påhængskøretøjet må naturligvis kun belæsses indtil største lovlige totalvægt i den aktuelle sammenkobling er nået. Godset skal være anbragt sådan, at det ikke er farligt for andre trafikanter eller kan medføre skade på ejendom. Det må ikke kunne falde af på vejbanen, forskubbe sig under kørsel, støje, stinke, støve eller slæbe hen ad vejen. En presenning over godset vil medvirke til at holde styr på det hele og undgå, at noget “blæser af”.

Kører man med langt gods, der rækker ud over påhængskøretøjets forende, skal man sikre sig, at det ikke under kørslen rammer den trækkende bil. Hvis godset rækker ud over påhængskøretøjets bagende må man ud og måle, og hvis det er mere end 1 m. bagud, skal det afmærkes. Kører man med bredt gods, der rækker ud over påhængskøretøjets sider, skal man sikre sig, at godsets største bredde ikke overstiger 2,55 m. Hvis godset rækker mere end 15 cm. ud over siderne, skal det afmærkes.

Afmærkning af udragende gods skal ske med “lyse klude” eller på anden tydelig måde. Farverige plastposer , der flagrer lidt, er en brugbar løsning. Er transporten “erhvervsmæssig”, skal afmærkningen ske med en “afmærkningscylinder”. Afmærkningscylinderen skal være hvid med mindst 2 røde, reflekterende tværstriber. Al afmærkning skal anbringes på den eller de længst udragende dele af godset. Afmærkning af såvel “privat” som “erhvervsmæssig” transport skal i lygtetændingstiden afmærkes med afmærkningscylinder og med rødt lys på bagudragende gods. Gods, der rager ud over påhængskøretøjets side, skal, sammen med cylinderen være afmærket med mindst én lygte der lyser hvidt fremad og mindst én lygte, der lyser rødt bagud. Lygterne må gerne være sammenbygget og skal lyse lige så kraftigt som positionslys og baglygter. Al afmærkning bør anbringes så lavt, at den bliver så synlig som muligt for andre trafikanter og husk, at reglerne for belæsning og afmærkning, er de samme for den trækkende bil.

1. Afmærknings cylinder. Højde: 30 cm. Diameter: 10 cm.

Vægtfordeling:

Ved en korrekt fordeling af vægten på akslerne bliver vogntoget mere retningsstabilt og derfor lettere at styre og bremse. Husk afstivning for at undgå forskydning af godset.

Her ses korrekt vægtfordeling.

En skæv vægtfordeling kan få uheldige følger: Hvis man f.eks. belæsser påhængskøretøjet hårdt på den forreste del, vil koblingskugle-trykket blive meget stort og bilens bagende presses nedad. Det vil bevirke, at forhjulenes tryk mod vejen formindskes, og man vil få mærkbar ustabil styring med tendens til slinger.

Omvendt vil det være sådan, at hvis man belæsser påhængskøretøjet meget hårdt på den bageste del, vil koblingsmekanismen ligefrem “løfte” lidt i bilens bagende.
Bilens baghjul får derfor mindre tryk mod vejbanen og under en hård opbremsning vil de få tendens til tidlig blokade og risikoen for en “saksning” er tilstede. Overlæs, sjusket vægtfordeling og for høj fart er direkte årsager til påhængskøretøjsuheld, som med lidt omtanke kunne være undgået.

Det daglige eftersyn:

Inden kørslen skal føreren sikre sig, at vogntoget er “køreklar”, og det gøres nemmest på følgende måde: Motoren startes, førerspejle indstilles og man går herefter en tur rundt om vogntoget.

Undervejs kontrolleres det:
At låsebolten på kuglebolten er på plads.

At de elektriske forbindelser er korrekt tilsluttet og at ledningerne ikke slæber på vejen.

At sikringskæde eller sprængwire er korrekt tilsluttet.

At parkeringsbremsen er løsnet.

At næsehjulet er skruet op og fastgjort.

At dækkene ser ud til at være korrekt oppumpet, og at der ikke er hjulslør.

At evt. påskrifter er rene og læselige.

At lygterne, både på bil og påhængskøretøj er hele – rene, og lyser som de skal, samt blinklysene blinker med den sædvanlige frekvens og kan ses i sollys. Få en hjælper til at træde på bremsepedalen medens der foretages kontrol af alt lys.

Kontrol foretages bedst ved at man med tændt lys samtidigt aktiverer stoplys og blinklys. Evt. dårlig forbindelse, (stelforbindelsen), i elstikket vil herved afsløres.

At belæsningen er jævnt fordelt og forsvarligt fastgjort.

Før kørsel med nyt eller fremmed påhængskøretøj. Låner man, lejer eller blot anskaffer sig et andet påhængskøretøj, som man ikke tidligere har kørt med, er kontrollen lidt mere omfattende.

Man skal sikre sig:

At de to køretøjer lovligt kan sammenkobles. Dette fremgår af registreringsattesterne. (fast – variabel eller synsfri sammenkobling).

At bredde og længde passer sammen. Dette fremgår af bilens instruktionsbog og påhængskøretøjsforhandlerens oplysninger. Man kan naturligvis også måle sig frem til de rigtige tal.

At påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overskrides. (fast og variabel kombination).

At påhængskøretøjets faktiske vægt ikke overstiger den anførte vægt for bilens trækkrog. (synsfri sammenkobling).

At koblingskugle og kuglekobling ikke viser revner eller grove slidmærker. Efter sammenkobling foretages kraftige rusk såvel opad/nedad som sideværts. Det kontrolleres, at der er tilstrækkelig bevægelighed, men ikke slør. Boltforbindelser skal være sikret mod utilsigtet adskillelse.

At koblingskugle og kuglekobling står næsten vandret og har en sådan indbyrdes højde, at ingen del af køretøjerne, uanset belæsning og affjedring, vil kunne ramme vejbanen.

At der er tilstrækkelig afstand mellem bil og påhængskøretøj, således at almindelig kørsel og manøvrering kan ske, uden at de to køretøjer støder sammen. Det kontrolleres på en åben plads uden anden trafik ved, at der foretages langsom forlæns 8-tals kørsel med fuldt styreudslag.

At en kontrol af bremserne falder tilfredsstillende ud. (Se: Kontrol af bremser). Inden den egentlige “nyttekørsel” foretages desuden “det daglige eftersyn”.

Køreteknik:

Nogle kraftige biltyper er godkendt og registreret til at måtte trække påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt, der er lige så stor som bilens tilladte totalvægt, og der findes endog terrængående biler, f.eks. visse “firehjulstrækkere”, som kan registreres til at trække påhængskøretøjer, hvis tilladte totalvægt er 1,5 gange så stor som bilens tilladte totalvægt.

Der er her tale om meget kraftige biler, hvor der i udformning og konstruktion er lagt mest vægt på trækkraft og stabilitet med henblik på kørsel med påhængskøretøj. Men selv om køretøjet altså er velegnet, kan der alligevel opstå situationer, hvor føreren får problemer, hvis han ikke bærer sig rigtigt ad.

Slinger: Jo tungere påhængskøretøj man kører med, desto større er risikoen for slinger. Den største risiko er ved hurtig kørsel i skarpe S-kurver, og er farten høj nok, kan påhængskøretøjet ligefrem vælte. Kør i stedet med moderat fart og træk lidt mod højre i højre kurven og ud mod midten i venstrekurven.

Det skal naturligvis ske uden at genere andre trafikanter, og formålet er udelukkende at undgå slinger ved at køre mest lige ud. Helt fint bliver det, hvis man i mellem de to drej kan holde rattet stille i ligeudstillingen et kort øjeblik, men dog længe nok til at afværge en “gyngning”.

Slinger kommer ikke af sig selv! Det skyldes altid fejl, som begås af føreren. De mest almindelige fejl er for høj fart og forkert vægtfordeling, men kan også søges i slør i tilkoblingsanordningen.

Den i “folkemunde” alm. historie om at når påhængskøretøjet er gået i slingring… så er redningen … “fra 5. til 3. gear og speederen i bund” må anses for direkte farlig.
Det er farten (ofte kombineret med for lille et kugletryk) der har fremkaldt situationen. Derfor … Slip speederen – evt. når køretøjet er i fuldstændig ligeudretning – aktivere bremsen ganske let.

Sidevind:

Kører man med en omfangsrig påhængsvogn, som ikke vejer særlig meget, f.eks. en campingvogn, vil vogntoget være “sidevindsfølsomt”. Det betyder, at man i det forblæste Danmark på åbne strækninger uden bebyggelse og bevoksning, næsten altid vil være udsat for et vindpres, der kan påvirke stabiliteten i vogntoget. Det er særlig slemt på flade strækninger over landtanger eller dæmninger, og rigtigt farligt bliver det oppe på høje broer, hvor en sidevind virkelig kan få fat. Visse dage med kraftigt blæsevejr kan man opleve at sådanne vejstrækninger lukkes for kørsel med campingvogne. Et overraskende vindstød skal man have respekt for, og den bedste afværgemanøvre består i at forudse, hvornår vindstødet kommer og så holde en fart, der gør det muligt at slippe godt fra ruskeriet. Pas på når du kører ud af en skov eller andre steder, hvor du har kørt i læ og derfra kommer ud i det åbne land.

Særlige risikoforhold i trafikken: På mange B+E vogntog er påhængskøretøjet bredere end den trækkende bil. Det betyder, at føreren har et særligt ansvar over for de svage grupper i trafikken, som ikke er så “risikobevidste” som den uddannede motorkørende. En del manøvrer er lidt mere risikable end andre og fortjener derfor særlig omtale.

Passage af holdende og gående: Kører man uden om holdende biler, er der altid en risiko for at en bildør lukkes op ud mod kørebanen, eller at gående uopmærksomt træder ud bag bilen. Hold derfor størst mulig sideafstand og sæt eventuelt en fod til bremsen under passagen. Gående eller cyklende på en vej uden fortov og cykelsti er også en faremulighed, og også her bør man holde god sideafstand.

Overhaling: Et B+E vogntog overhaler normalt ikke så ofte andre motorkøretøjer, men overhaling af cyklister og knallertkører er mere almindeligt. Husk på at cyklister ikke altid opfatter, at de overhales af et vogntog og trækker måske ud på kørebanen når den trækkende bil er passeret. Cyklen er blevet et populært køretøj de senere år og de moderne udgaver udstyres tit med en gearing, der bevirker, at 50 km/t. ikke er en usædvanlig fart at opnå. En del knallerter er ikke helt lovlige og ses undertiden køre med væsentlig højere fart end de lovlige 30 km/t. En sikker overhaling af cyklister og knallerter kan derfor kun ske, hvis man er særlig opmærksom på disse forhold og sørger for ikke at trække for tidligt mod højre efter overhalingen.

Rundkørsler: De fleste rundkørsler er anlagt for at få en smidig trafikafvikling, men mange rundkørsler har også til formål at have fartdæmpende virkning, som f.eks. ved indkørsel til en tættere bebyggelse. Har man kørt forholdsvis hurtigt et stykke tid, kan man blive lidt “fartblind”, og selv om man nedsætter farten før rundkørslen, kan man fejlbedømme dens udformning og undervurderer måske den nødvendige svingnings skarphed. Pas på med tilkørselsfarten – den vælges ofte for høj.

Højresving i vejkryds: Når man drejer til højre med et vogntog, vil der altid være en risiko for at påhængskøretøjets hjul trækkes ind på eller over kantstenen på den vej, man svinger ind på. Det afværges normalt ved at man før svingningen kører et lille stykke forbi hjørnet, før rattet drejes. Man ser undertiden førere af højresvingene vogntog køre for langt frem før de svinger. Her er der risiko for at komme i konflikt med modkørende på den vej, man er ved at svinge ind på.
Man kan også se førere af et vogntog “slå et slag” ud fra kantstenen før højresving for at få god plads ind til kantstenen, men det er farligt. Dels er der risiko for at blive påkørt bagfra af nogen, der lovligt overhaler, og dels kan man “lokke” cyklister og knallertkører til at trække op langs højre side af vogntoget.
Det ideelle højresving er en svingning, hvor påhængskøretøjets inderste hjul er ca. 20-30 cm fra kørebanekanten både før og under og efter svingningen, men det er ikke altid praktisk muligt. Man skal dog altid tilstræbe at holde vogntoget så tæt ved kantstenen, som det nu kan lade sig gøre – og husk endelig, at det er mindst lige så vigtigt at orientere sig omhyggeligt bagud efter cyklister og knallertkører.

Venstresving i vejkryds: Når man drejer til venstre med et vogntog, er det meget vigtigt, at man er bevidst om vogntogets længde, før man beslutter sig for at køre frem og placere sig. Vejkryds kan have meget forskellige udformninger, men fælles for dem alle er, at venstresvingende køretøjer næsten altid skal vige for modkørende uanset om der er tale om motorkørende eller cyklister.
Man har som venstresvingende også vigepligt for gående, der krydser den vej, som man er ved at svinge ind på. Selv om al trafik gerne skulle afvikles kvikt og hurtigt, så er der alligevel gode grunde til at give sig lidt tid i et venstresving. Er der lysregulering og grønt lys, må man ikke køre frem i krydset, hvis der i forvejen holder nogen derinde, og der i øvrigt er så meget trafik, at det er indlysende, at man ikke vil kunne forlade krydset, før tværkørende får grønt lys. Alt for mange trafikpropper havde ikke behøvet at opstå, hvis trafikanterne blot havde vist en smule omtanke. Er man kørt frem i krydset og lyset derpå skifter til gult, skal man heller ikke stole blindt på at den modkørende stopper. Brug sund fornuft og sørg i øvrigt for at køre så langt frem før svingningen, at der ikke opstår problemer for færdslen, der holder på den krydsende vej. Altså: – ikke for tidligt ind i krydset og ikke for tidligt ud af det. Vil man køre vogntog, er omtanke en vigtig del af kørslen.

Test din viden