Teoribog kategori TM – Afsnit 3

Traktor
Køreskolens
teoribog
til traktor

Afsnit 3
Test din viden
Kat. TM - Afsnit 3

Afsnit 3

Motor

Motoren skal være således indrettet og vedligeholdt, at der ikke under kørsel udvikles unødig røg og støj.

Påhængsvogn.

Påhængsvogn efter traktor skal opfylde følgende bestemmelser:

1) Der må højst tilkobles to påhængsvogne eller et påhængsredskab og en påhængsvogn (i nævnte rækkefølge) men aldrig to påhængsredskaber. Generelt højst tilladt vogntogslængde 18,75 m.

2) Påhængsvognen må højst have en bredde på 2,55 m. Påhængsvognen kan dog tillades at overstige 2,55 m. i bredden men ikke over 3,00 m., såfremt at overskridelsen af alene skyldes hjulmontering samt hjulafskærmning. En sådan påhængsvogn og traktor må kun benyttes til kørsel mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme i fælleseje, eller mellem maskinstation og denne kunder. Endvidere til og fra syn.

3) Lovkravet med 18,75 m. i længden og 2,55 m. i bredden kan fraviges ved kørsel mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har vogntoget i fælleseje, eller mellem maskinstation og dennes kunder idet der her tillades en vogntogslængde på 22 m. ved kørsel med 2 påhængsvogne.

4) En traktor skal være således belæsset, at mindst 20 % af traktorens faktiske totalvægt hviler på de styrende hjul.

5) Vogntoget ikke vejer over 44 ton.

6) At traktorens tilladte totalvægt, eller den i typeattesten anførte maksimale vægt af traktoren, ikke overskrides ved kørsel med påhængskøretøj der delvist overfører vægt til traktoren. Denne type påhængskøretøj er meget almindelig som traktorpåhængsvogn.

7) Generelt skal der være bremser på en påhængsvogn og mindst 50% af vogntogets faktiske vægt skal hvile på hjul der bremser. Kan dette opfyldes alene af det trækkende køretøj skal påhængsvognen ikke have bremser.

8) Påhængsvognen skal være koblet til traktoren på en sikker måde.

9) Påhængsvognens bremser skal virke automatisk når traktorens driftsbremse aktiveres.

Eksempler på vogntogs kombinationer med/uden bremser

Faktisk totalvægt vil sige traktorens øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører og last.

…eller påhængsvognens!

Påhængsvogne skal være forsynet med følgende reflekser og lygter:

Foran: To hvide reflekser, to hvide positionslygter hvis påhængsvognens bredde overstiger 1,6 m. To markeringslygter, hvis påhængsvognens bredde overstiger 2,1 m.

På siden: Gule reflekser, tillige gule markeringslygter hvis påhængsvognens længde overstiger 6 m.

Bagpå: To trekantede røde reflekser, to røde baglygter, to røde stoplygter, to gule blinklygter og eventuelt nummerpladelygte, tillige skal der være to røde markeringslygter, hvis påhængsvognens bredde overstiger 2,1 m. (alle reflekser skal være godkendte).

Påhængsvognene skal afmærkes som langsomt kørende med »traktortrekant«. Afskærmning bagtil mod underkøring (bagkofanger), såfremt laddets bageste, nederste punkt er mere end 0,4 m. bag baghjulene.

Frakoblet påhængsvogn skal, når den i lygtetændingstiden er standset eller parkeret på vej, være afmærket med mindst 2 røde lygter bagud og 2 hvide lygter fremefter.

Kategorien “Motorredskaber”.

Et motorredskab bestemmes i færdselsloven som et motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab og som er konstrueret til en hastighed på højst 40 km/t. og kun med en væsentlig konstruktiv ændring kan køre med større hastighed. Endvidere betragtes motordrevne køretøjer, der er bestemt til at føres af gående personer, som motorredskaber, uanset hvilket formål køretøjerne er indrettet til.

Selvkørende landbrugsmaskiner, f.eks. selvkørende mejetærskere er motorredskaber.

– og det samme gælder gravemaskiner.

Som eksempler på typiske motorredskaber kan nævnes:

Selvkørende entreprenørmaskiner til gravning og vejarbejde, f.eks. dozers, scrapers, gaffeltrucks, gravemaskiner eller vejtromler.

Påhængsvognens tilkobling

Forbindelsen mellem traktor og påhængsvogn skal være således indrettet, at påhængsvognens hjul under svingning følger traktorens spor så nært som muligt. Tilkoblingen på påhængsvognen er udformet som en stang- eller triangel forbindelse.

Køretøjernes koblingsdele skal passe sammen og skal kunne give tilstrækkelig bevægelsesmulighed. Der må ikke være væsentligt slør mellem koblingsdelene.

Figuren viser en almindelig anvendt sammenkobling, hvor koblings bolten er forsynet med en sikring.

Selve koblingen skal være forsynet med en sikring, der skal hindre påhængsvognen i at rive sig løs.

Påhængsvognens bremser

Hvis påhængsvognen har bremser, skal de virke automatisk, når traktoren bremses. Det mest almindelige automatiske bremsesystem fungerer på den måde at når du aktiverer driftsbremsen (fodbremsen) på traktoren så sender traktoren et hydraulisk tryk til påhængsvognen igennem en særlig slangeforbindelse til påhængsvognen der aktiverer påhængsvognens bremser. Bremserne på påhængsvognen kan også virke ved trykluft.

Bremsen skal fungere tilstrækkelig virksomt og hurtig

Bremselængden må ikke overstige 11,5 m. ved 30 km/t. med fuldt lastet påhængsvogn. Påhængsvognen skal være forsynet med parkeringsbremse, der skal kunne holde påhængsvognen bremset på en 12% hældende vej i tilspændt stand.

Traktor uheld.

Væltnings- og stejlningsuheld er de hyppigst indtrufne traktoruheld.

Traktorens tyngdepunkt ligger ret højt over jorden i forhold til traktorens sporvidde og akselafstand, og jo højere tyngdepunkter er jo mere ustabil er traktoren.

Væltningsuheld.

En traktor kan vælte:

1) under svingning

2) under bremsning

3) på grund af hældninger i terræn

4) ved påløbstryk fra efterfølgende vogn eller maskine (saksningsuheld).

Væltning kan også hidrøre fra kombination af nævnte forhold.

1. Tyngdepunkt
2. Understøtningspunkt

Pas på stejlningsuheld.

Når traktorens tyngdepunkt bringes udenfor en lodret linje, der går gennem understøtningspunktet, vil traktoren vælte!

En traktor kan stejle, dvs. at forhjulene løftes i vejret:

1) på grund af baghjuls blokering i terræn

2) på grund af for højt trækpunkt

3) for tung belæsning på trækbommen eller tilkoblings del. Stejlning kan også opstå som en kombination af overnævnte forhold, og stejlningsfaren forøges altid ved start og ved kørsel op ad bakker.

Nogle regler for at undgå væltnings- og stejlningsuheld:

1) Lær traktoren at kende og lær, hvordan den reagerer.

2) Vær opmærksom på terrænet, hvor der køres, og tag hensyn til ujævnheder,

forhindringer, skrænter, grøfter og lignende.

3) Husk at koble pedalerne sammen, hvis du har brugt uafhængige hjulbremser. Brug ikke enkelthjulsbremsning ved større hastigheder.

4) Kør ikke med tungere læs end traktor og terrænforhold gør det muligt.

Vær forsigtig i sving ned ad bakke.

5) Brug ikke tungere bæreredskaber og lignende end traktoren er beregnet til, og lad den ikke slæbe mere, end den kan magte.

Det kan være nødvendigt med ekstra vægte.

6) Hvis traktoren er kørt fast, bak da traktoren fri eller få anden form for hjælp.

Anbring aldrig faste genstande foran baghjulene.

7) Brug aldrig industrikroge eller andre højt placerede trækpunkter til tungt og hårdt træk, men brug ekstra vægte eller fyld vand i ringene til opnåelse af bedre friktion. Hvor det er muligt, bak da ved hårdt træk.

Fastgør aldrig trækket til foraksler ved forlæns træk i ujævnt terræn.

8) Vær altid klar med foden på koblingen i situationer med stejlings fare og træd straks koblingen ud, hvis traktoren begynder at stejle.

Slip koblingen blødt og langsomt ved tungt træk eller ved start op ad bakke.

Korrekt trækpunkt.

– for højt trækpunkt.

Kraftoverførings uheld.

For at undgå fare ved kraftoverføring af roterende aksler m.v. skal der anvendes beskyttelsesskærme. Kravene går for kraftoverføringsakslers vedkommende ud på en effektiv afskærmning af såvel aksler som kardanled. Dersom kraftudtag ikke benyttes, skal selve traktorens kraftudtag beskyttes.

Afskærmning af kraftudtag.

Gifttransporter.

Godkendte sprøjtemidler, der er fortyndet til brugskoncentration, er undtaget for de særlige regler, der ellers gælder for transport af giftige stoffer på offentlig vej. Disse regler inddeler de giftige stoffer i tre klasser.

Meget giftige stoffer Giftige stoffer Sundhedsfarlige stoffer. Når stofferne er forsvarligt emballeret og afmærket med fareseddel eller godkendt etiket, må du transportere følgende mængder på offentlig vej.

Meget giftige stoffer: Højst 25 kg.
Giftige stoffer: Højst 250 kg.
Sundhedsfarlige stoffer: Højst 1.000 kg.

For alle andre transporter gælder, at traktoren skal være afmærket med særlige orange faretavler (30 x 40 cm.), og der skal medbringes

– godkendt ildslukker
– dokumentation for stoffernes art
– skriftlige anvisninger på forholdsregler ved uheld.

Sker transporten i tanke, skal desuden medbringes

– værktøjskasse
– stopklods
– to lygter, der kan vise gult lys eller blink.

Yderligere oplysninger om transport af farligt gods fås i Arbejdstilsynet.

Differentialespærre.

Mange traktorer er udstyret med differentialespærre, således at differentialet kan sættes ud af funktion ved sammenkobling af de to bagaksel halvdele. Når differentialespærren bruges, reagerer traktoren naturligvis ikke normalt på rattet, og der kan opstå faretruende situationer ved forsøg på vending.

Traktor skal være forsynet med blinklys, to foran, to på siden og to bagpå.

Blinklyset skal være gult og tydeligt synlig i sollys. Skal blinke med passende frekvens (hastighed).

Blinklyset skal være tilsluttet kontrollampe eller lydsignal. Fejl konstateres ved, at kontrollampen ikke tændes, at den lyser konstant eller ved at dens blinkhastighed ændres væsentlig.

Desuden skal blinklyset være indrettet som haveriblink, dvs. alle blinklys lygterne blinker samtidigt.

Unødig støj med videre.

Fører af traktor eller motorredskab skal betjene køretøjet således, at det ikke afgiver unødig støj eller unødigt udvikler røg eller gasarter.

Røg og støj.

Når en motor er blevet slidt eller er forkert indstillet, vil den arbejde dårligt og udvikle synlig røg. Indholdet af farlige og giftige stoffer i udstødningsgassen vil desuden være større end normalt og bidrage væsentligt til luftforureningen.

Der er derfor sat nøje grænser for, hvor giftig udstødningsgassen må være.

Udstødningssystemet kan blive utæt i sammen spændinger og pakninger pga. tæring og forbrænding. Hvis utæthederne bevirker at udstødningsgassen forlader systemet før lyddæmperen, vil det medføre stærk unødvendig støj, og det er forbudt.

Kulilteforgiftning.

Når en forbrændingsmotor arbejder, udvikles der kulilte, som sammen med udstødningsgassen føres ud i det fri. Kulilten udgør ca. 2-5% af den samlede mængde udstødningsgas. Kulilte kan hverken lugtes eller ses og er farlig at indånde selv i små mængder. Virkningen af en alvorlig kulilteforgiftning vil være unormal træthed og stærk søvntrang, og hvis forgiftningen vedvarer vil trætheden gå over i bevidstløshed og død. Rent teknisk er det kulilten, som i menneskets lunger optages ca. 200 gange lettere i blodet end ilt, og derfor “beslaglægger” den plads i blodet, som ilten ellers skulle have haft. Hvis du gentagne gange har kraftig hovedpine efter kørsel med traktor, skal du have mistanke om kulilteforgiftning. Det vil være livsfarligt at opholde sig i et lukket rum med en traktor med motoren i gang.

En ældre traktors førerhus er en støjende arbejdsplads, selvom der er fastsat grænser for støjniveauet. Stærk støj giver risiko for varige høreskader, og selvom traktoren er lovlig, bør du i egen interesse anvende høreværn.

Brug høreværn ved kørsel med en ældre traktor.