Teoribog kategori TM – Afsnit 4

Traktor
Køreskolens
teoribog
til traktor

Afsnit 4
Test din viden
Kat. TM - Afsnit 4

Afsnit 4

Kørsel på ujævn vej

Ikke alle veje er lige jævne, og kører du med høj hastighed på ujævn vej, løber du ind i flere forskellige problemer. Først og fremmest risikoen for at traktoren hopper så meget, at vejgrebet mistes, og du taber styringen. Traktoren kan blive så urolig, at du ikke hurtigt nok kan få fat i bremse og kobling, og så kan det gå galt.

Tilkoblingen til påhængsvognen kan blive udsat for så store stødende eller vridende kræfter, at den bryder sammen. Tænk også på at hele påhængsvognen og dens belæsning vil blive så urolig, at læsset måske skrider eller tabes. Kig efter påhængsvognen og belæsningen med jævne mellemrum, og få farten til at passe til vejens forhold.

Kørsel i regnvejr og tåge

En stor del af traktorkørslen foregår i den mørke og regnfulde del af året, og medfører derfor også at antallet af færdsels- uheld stiger væsentligt.

Fedtede kørebaner og dårligt udsyn fra traktoren på grund af regndråber og dug på ruderne er hovedelementerne i ulykkerne. Skift viskerblade ofte, og hold ruderne så rene som muligt. Jo varmere luften er i førerhuset, desto mindre dug sætter der sig på ruderne, og derfor er det vigtigt, at du sørger for god ventilation og har defrosteren i gang så ofte som muligt. Husk også at holde spejlene rene.

I mørke vil lyskeglerne fra traktoren og andre kørende blive reflekteret fra den våde kørebane uden at give fuld nyttevirkning. Tværtimod bliver udsynet forstyrret af alle disse forvirrende lysvirkninger.

Det er derfor nødvendigt at holde hastig- heden passende lav og huske, at du altid skal kunne nå at standse op på det stykke vej, du kan se oplyst foran traktoren.

De samme principper er gældende under kørsel i tåge eller andet usigtbart vejr som f.eks. snevejr.

Farten må aldrig blive større end, at du kan nå at reagere og stoppe op for naturlige forhindringer på det synlige vejstykke.

Glat og mudret vej.

Kørsel i glat føre.

Når traktoren kører på vejen vil dens store vægt trykke hjulene hårdt ned mod vejoverfladen. Dækkene vil presse så hårdt mod vejoverfladen, at gummiet deformeres og trykkes kraftigt ned i alle vejens små ujævnheder. Denne kontakt mellem gummiet og asfalten kaldes “vejgrebet” og bruges, når vi sætter i gang og kører, styrer og bremser.

Der er godt vejgreb mellem et godt dæk og en tør asfaltoverflade.

Der er dårligt vejgreb mellem et slidt dæk og vand, sne, is, sjap, jord, olie, snavs og pløre, som kan ligge på vejen.

Du vil straks få problemer med igangsætning, styring og bremsning.

Hvis du skal bremse ned ad en stejl, glat bakke, kan vejgrebet endda være så dårligt at du ikke engang kan nedsætte hastigheden.

I glat og fedtet føre som for eksempel på sne og sjap og islag må du regne med at have en bremselængde, som er væsentligt længere end normalt, og på islag kan den blive helt op til 8-10 gange længere end på tør asfalt.

Styringssvigt: Styre mulighederne nedsættes tilsvarende. Ved hurtige rat bevægelser, skarpe drejninger, ved for hurtig kørsel igennem en kurve og i andre situationer kan forhjulene miste vejgrebet og glide henover vejbanen.

Udskridning: Ved kørsel igennem sving, på hældende vejbane, over ujævnheder, ved baghjulsblokade under opbremsning, ved gasgivning og i andre situationer kan baghjulene miste vejgrebet. Der startes derved en udskridning med bagenden, som meget let kan resultere i, at traktoren fortsætter fremad med bagenden forrest. Blokeres alle 4 hjul ved en opbremsning, vil køretøjet være helt uden kontrolmuligheder, helt underkastet de kræfter, det undervejs udsættes for.

Hvordan ved du, det er glat?

Regn, sne, rimfrost og is er oplagte advarsler. Det lumske og farlige er, at glatte vejstrækninger kan optræde pludseligt og tilsyneladende uden, at der gives advarsler herom.

Når du kører på en tør og god vejbane, skal du være på vagt, lige så snart du bemærker ændringer i forholdene i og ved vejen.

Hvis vejbanens overflade ændres, bør du regne med muligheden for glathed. Nogle vejbaner holder længere på kulden eller afgiver varme hurtigere end andre. De kan derfor være glatte og våde, selv om andre vejbaner er afisede og tørre. Broer tilises ofte hurtigere end almindelig vejbane, fordi kulden kan angribe både oppefra og nedefra.

Ændringer i omgivelserne, skygge, læ, skov eller dalsænkning kan give anledning til, at der holdes længere på fugtighed eller, at is og sne ikke smeltes væk af solen, således at det glatte føre bevares længere end i åbent terræn.

Ved temperatur omkring 0-punktet er der stærkt varierede vejgrebs forhold. En tynd vandhinde uden særlig betydning kan pludselig ændre sig til skøjtebane. Underafkølet regn kan blive til is i samme øjeblik, regnen rammer vejbanen.

Vådt løv og jordspild kan give anledning til fedtet vejbane med forringet vejgreb. En mørk plet på vejbanen kan være olie, der er spildt.

Du skal altså hele tiden lægge mærke til vejen og dens omgivelser.

Afværgeteknik.

Den bedste metode til at undgå glatføreuheld er naturligvis at lade være med at bringe sig selv og traktoren i en situation, hvor det er nødvendigt at bremse hårdt eller dreje rattet brat, men selv den bedste traktorfører kan komme i en kedelig situation.

Grundregler for kørsel i glat og fedtet føre.

Først og fremmest skal farten holdes passende lav, således at du har tilpasset dig de øgede faremuligheder.

Dernæst gælder det om at planlægge din kørsel, således at der er størst mulighed for at undgå faresituationer. Hold god afstand til de andre trafikanter, se langt frem og tilpas i god tid hastighed og placering til evt. forhindringer. Undgå at nedsætte farten for pludseligt, og giv andre trafikanter fornøden advarsel ved tegngivning i god tid. Betjeningen af traktoren skal ske behersket og blødt, så- ledes at du undgår at udnytte vejgrebet til dets yderste grænse.

Brems uden at blokere hjulene.

Betjen rattet blødt, og forsøg ikke at tvinge køretøjet ind i skarpe drejninger. Ved igangsætning og hastighedsændringer skal du betjene kobling og speeder behersket. Ved kørsel op ad bakke skal du ikke gå længere ned i gear end nødvendigt af hensyn til motoren. I lavt gear øges risikoen for hjulspin og dermed tab af vejgreb.

Undvigemanøvre.

Hvis du bremser så hårdt at hjulene blokeres, og traktoren glider hen imod en forhindring, og du kan se, at du ikke kan nå at standse før forhindringen nås, skal du slippe bremsen for at få fuld styreevne og derefter styre udenom forhindringen til den side, hvor du “lander blødest”.

Saksningsuheld.

“Saksning” vil sige, at traktor og påhængsvogn knækker sammen sideværts (se billede).

Det sker oftest på vej ned ad bakke, hvor der tillige er godt glat eller fedtet. En tungt læsset påhængsvogn vil under bremsningen skubbe traktoren, og hvis du bremser lidt for hårdt, så traktorhjulene blokerer, kan påhængsvognen faktisk skubbe traktoren på tværs af vejen og endda vælte den.

Saksningsuheld undgås sådan:

1) Undgå overbelæsning af påhængsvognen.

2) Styr lige ned ad bakken.

3) Brems kun ganske let.

4) Slip bremsen og styr kontra, hvis du kan mærke vogntoget begynder at køre skævt.

Afmærkning af forurenet vej.

Det her kan være til fare for andre trafikanter!

Rengøring af vejbaner, skal udføres efter endt arbejde og om nødvendigt, under arbejde.

Du må ikke henkaste eller efterlade noget på vejen, der kan være til fare eller ulempe for færdslen. Hvis du fra et køretøj taber eller spilder noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal det straks fjernes.

Kan dette ikke ske, skal andre gøres opmærksom på forholdet ved afmærkning eller på anden lignende måde, indtil faren eller ulempen er fjernet.

Det fedtede pløre, der i reglen opstår efter hjemkørsel af roer eller udkørsel af staldgødning, er i almindelighed det farligste. Hvis arbejdet medfører forurening af denne art, har du pligt til at rengøre vejen. Dette skal ske, når du har afsluttet arbejdet. Forsømmer du denne pligt, risikerer du en bøde og må også regne med at skulle yde erstatning, såfremt der sker en færdselsulykke på grund af vejens forurening.

Undlader du at rengøre vejen, kan vejvæsenet eller politiet lade det ske for din regning.

Advarselstavler for “glat vej” kan i nogle tilfælde lånes hos vejmyndighederne eller købes i en maskinforretning.

Politiet skal i alle tilfælde give tilladelse, inden du opstiller advarselstavler et bestemt sted på vejen. Måske kan det klares med en telefonopringning til det lokale politi. I andre tilfælde vil skriftlig henvendelse være nødvendig.

Tavlerne skal normalt opstilles i rabatten i vejens højre side, så de er synlige 150- 250 meter før, den forurenede strækning begynder. Der skal opstilles tavler, så trafikken i begge retninger advares. Hvis politiet eller vejvæsenet giver særlige regler for opstillingen, skal de følges.

I øvrigt skal du være opmærksom på, at selv om der er sat advarselstavler op, så fritages du ikke for pligten til at rengøre vejen efter de gældende regler. Du fritages heller ikke for eventuelt erstatningsansvar, hvis der sker en færdselsulykke.

Korrekt afmærkning ved forurening af vognbanen. Tallet ét, viser selve forureningen.

Færdselslovens område

Færdselsloven gælder populært sagt overalt, hvor postbuddet kommer. Det vil sige også på private veje.

Færdselsloven gælder på vej som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Lovens definition af en vej: Vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, passage, sti eller lignende; hvad enten den er offentlig eller privat.

For at komme til og fra markerne er traktorføreren i mange tilfælde tvunget til at benytte vejene til transport af produkter og redskaber. Landevejene hører således på en måde til din arbejdsplads, og du skal derfor huske, at så snart du er på vejene med traktorer og redskaber, skal du respektere færdselslovens regler, herunder de særlige færdselsregler for kørende.

Det betyder, at både du og køretøjerne skal opfylde de bestemmelser, der er givet for sikkerhedens skyld, dvs. færdselsreglerne og reglerne for køretøjers indretning og udstyr, herunder bl.a. bremser, styretøj, lygter, reflekser og sammenkobling.

Du skal også huske, at traktorer og motorredskaberne ofte er bredere end de øvrige køretøjer, der færdes på landevejene.

Det betyder, at den øvrige trafik undertiden kan have svært ved at komme forbi. For at gøre overhalingen lettere, skal du nedsætte hastigheden og om nødvendigt føre køretøjet ud til siden og eventuelt helt standse.

Din egentlige arbejdsplads er imidlertid de enkelte ejendomme og de dertil hørende marker. Her sker der hvert år en række meningsløse traktorulykker, hvoraf væltning og stejlning hører til de alvorligste.

For at øge sikkerheden, også når det gælder kørsel på markerne, er der kommet en række bestemmelser blandt andet omkring styrtsikring af traktorer.

Disse regler behandles i et særligt afsnit, hvor man også omtaler støj og vibrationer.

Det er vigtigt, at du kender og følger de anvisninger, der gælder for kørsel på mark og vej, og ved, hvordan du kan undgå traktorulykker.

Indkørsel forbudt.

Det er normalt ikke tilladt at køre på motortrafikvej. (Du må dog gerne krydse vejen). Der kan dog via skiltning tillades kørsel med traktor på motortrafikvej.

Traktor og motorredskab forbudt.

Det er ikke alle, der er lige gode til at rette sig efter færdselsreglerne. Pas på!

– eller her, hvor tavlen forbyder kørsel i begge retninger.

Færdslens grundregler

Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer med gult armbind eller hvid stok eller, hvis du på anden måde kan se, at de har svækket syn eller hørelse eller andet handicap, der er til ulempe for dem i færdslen.

Børn er tit helt uberegnelige.

Vær særlig hensynsfuld overfor handicappede.

Ældre mennesker har det ikke nemt i den hurtige trafik.

Skolepatruljernes tegn til de kørende skal respekteres.

Politimandens tegn til færdselsregulering.

Stop for kørsel i retning mod politimandens bryst

– eller ryg.

Stop for alle færdselsretninger i et kryds.

Der må køres i retning langs betjentens arme.

Anvisninger for færdslen.

Trafikanter skal efterkomme de anvisninger, som gives

– ved færdselstavler
– ved afmærkning
– ved signalanlæg
– af politiet

I de tilfælde, hvor flere anvisninger forekommer samtidig, skal du først følge politiets anvisninger derefter færdsels tavlernes og sidst de almindelige færdselsregler.

Børn under skolealderen må altid opfattes som faretegn. De kan ikke færdes sikkert på egen hånd, og de opfører sig ofte impulsivt.

Gule striber gælder fremfor hvide striber på kørebanen.

Børn i begyndelsen af skolealderen glemmer ofte at se efter svingende færdsel, når de skal over kørebanen i vejkryds.

Hvorfor nogle trafikanter er særlig farlige.

Småbørn (under 5-6 år) er endnu ikke så langt i deres udvikling, at de kan færdes sikkert på egen hånd i færdslen. Desværre ser du det ret ofte, især på boligveje omkring deres hjem. Småbørn skal altid opfattes som et klart faretegn, der kræver særlig opmærksomhed, nedsat hastighed og fod på bremsen.

Udrykningskørsel med videre.

Et udrykningskøretøj er forsynet med særlige lygter, der viser blåt, blinkende lys til alle sider, samt med et to-tonet horn. Når et udrykningskøretøj anvender disse særlige signaler, skal andre trafikanter i god tid holde vejen åben for køretøjet. Kørende skal om nødvendigt standse.

Motorkøretøj, der i et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i et andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse, og som foran på køretøjet på iøjnefaldende måde har anbragt en hvid dug, er under denne kørsel ligestillet med udrykningskøretøj.

Uvedkommende må ikke komme så nær til et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes.

Stands om nødvendigt for udrykningskøretøjer.

Fri passage.

Trafikanter skal give fri passage for forsvarets og civilforsvarets kolonner, grupper af børn under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog.

Færdsel ved jernbanespor.

“Afstandsmærker” angiver afstanden til en jernbaneoverkørsel på veje, hvor du normalt kører hurtigt. Først møder du tavlen med 3 skrå striber. Oven over den er anbragt tavlen for jernbaneoverkørsel med eller uden bomme. Dernæst møder du tavlen med 2 skrå striber og til sidst den med 1 skrå stribe, svarende til 2/3 og 1/3 af afstanden til jernbanen.

Trafikanter, der skal passere en jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed.

Tavlerne advarer om, at der 150-250 meter fremme ad vejen er en jernbaneoverkørsel.

1. Jernbaneoverkørsel uden bomme. – 2. Spor. – 3. Jernbaneoverkørsel med bomme. – 4. Krydsmærke for enkeltsporet jernbane. – 5. Krydsmærke for flersporet jernbane. – 6. Se efter tog. – 7. Elektrificeret bane.

Jernbaneoverkørelser uden bomme med blinklys alene er særlig farlig, blandt andet fordi blinklyset kan overses, især hvis solen skinner lige ind i signalet, og lydsignalet kan let overhøres.

Jernbaneoverkørsler med både blinklys og bomme hører til de sikreste, men det sker jo desværre, at teknikken svigter. Derfor er det ikke nok at være opmærksom på, om bommene er nede eller på vej ned, eller signalet blinker. Du skal være særlig opmærksom på, om der kommer tog.

Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel når:

1) blinksignal er tændt.

2) bommene er nede eller på vej ned.

3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.

4) du kan se eller høre, at tog nærmer sig.

Når du standser for toget, skal det ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom. Overhaling umiddelbart foran eller på en jernbaneoverkørsel er forbudt.

Hvis et køretøj er gået i stå på en jernbaneoverkørsel og ikke straks kan flyttes, skal du træffe sådanne foranstaltninger, der er nødvendige for at advare førere af tog.

Er et køretøj standset eller parkeret på spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende, eller inden for 2 meter fra nærmeste skinne, skal du uopfordret flytte køretøjet, hvis der kommer tog, der skal passere.

Forpligtelser ved færdselsuheld.

Hvis du bliver indblandet i et færdselsuheld, skal du:

– standse og yde mulig hjælp til tilskadekomne,

– sikre færdslen ved brug af advarselstrekant, evt. traktorens lygter og havariblink,

– på opfordring opgive navn og bopæl til andre, der er indblandet i uheldet.

Efter aftale mellem “Foreningen til Dyrenes Beskyttelse” og Falck kan enhver uden udgift tilkalde Falck, hvis du på vejen træffer på et kvæstet eller sygt mindre dyr (mindre dyr, som hjortevildt og nedefter).

Politiet skal underrettes såfremt:

– der er tilskadekomne eller

– der er sket skade på ejendom eller ting, og skadelidte ikke kan underrettes.

Er nogen dræbt eller kommet alvorligt til skade, må der ikke ændres ved forholdene på uheldsstedet af hensyn til politiets opklaring af uheldet. Køretøj skal dog flyttes, hvis dets placering er til fare for færdslen.

Beskadigelse af færdselstavler med videre.

Hvis du beskadiger færdselstavler, afmærkninger, signalanlæg eller lignende, skal du straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal du snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre trafikanter.

Advarselstrekant.
Såfremt en traktor eller et motorredskab på grund af motorstop, færdselsuheld eller lignende standser på en sådan måde, at køretøjet er til fare og ulempe for den øvrige færdsel, skal det afmærkes med en advarselstrekant. Dette gælder også påhængskøretøj. Advarselstrekanten, for hvilken der er fastsat særlige godkendelseskrav, skal anbringes yderst på kørebanen i samme side som køretøjet og med front mod færdselsretningen, mindst 50 meter før det standsede køretøj.