Traktor
Køreskolens
teoribog
til traktor

Afsnit 5

Anvendelsen af vejens forskellige baner.

Er der på en vej anlagt særlige baner for forskellige færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med køretøj af den pågældende art.

Krybespor.

Er en særlig vognbane, som med færd­selstavle anvises for langsomt kørende færdsel. Hvor der findes krybespor skal dette anvendes af køretøjer, der kører med en lavere hastighed end den, som er angivet på færdselstavlen ved krybesporet.

Når krybesporet begynder længere fremme, skal du køre derind med traktoren.

– og når krybesporet slutter, skal du afvente et passende ophold i trafikken bagfra, før du skifter bane.

Angiver særlig vognbane, som skal benyttes af køretøjer, der kører med lavere hastighed end den, der er angivet for den øvrige kørebane.

Placering på vejen.

Kørende skal under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt. Afstanden til forankørende skal afpasses på en sådan måde, at der ikke er fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standser, eller dets hastighed nedsættes.
Køretøjer, for hvilke der gælder en særlig hastighedsbegrænsning, skal uden for tættere bebygget område tillige holde en sådan afstand til forankørende, at overhalende køretøjer uden fare kan føres ind imellem et sådant køretøj og køretøjet foran. Køretøj, der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet.

En traktor har normalt en dårligere bremseevne end en bil, og det er derfor nødvendigt at holde en særlig god afstand til forankørende. En regel, som er nem at huske, kunne være, at du altid skal holde en afstand, der svarer til en traktor længde pr. 10 km/t. altså 3 traktor længder, når du kører i kø med 30 km/t. Derved opnår du at få tid til at reagere og bremse, hvis den forankørende pludselig nedsætter hastigheden eller stopper brat. Husk også at du under kørsel på en smal eller bugtet vej med et særligt bredt køretøj skal være særlig opmærksom på bagvedkørende og lette deres overhaling ved at nedsætte hastigheden eller køre ind til siden eller evt. standse helt op.

Husk altid mindst 3 traktor længders afstand.

Du skal være særlig opmærksom på bagvedkørende og lette deres overhaling.

Denne placering til ligeudkørsel er helt forkert.

Smal kantlinje angiver, at der normalt ikke er plads til cyklister og fodgængere, og at de derfor bruger samme del af kørebanen som andre.

Stol ikke på at den forankørende bil rent faktisk svinger nu. Den stopper måske brat for gående i feltet.

En bred kantlinje afgrænser ofte en cykelsti, busbane eller lignende, men det er der ikke her, derfor skal traktoren køre så langt til højre som muligt.

Svingning med videre.

I god tid før vejkryds skal kørende i de tilfælde, hvor kørebanen har to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, anbringe sig i vognbanen længst til højre, hvis der skal svinges til højre, og i vognbanen længst til venstre, hvis der skal svinges til venstre. Den, der skal ligeud, kan anbringe sig i den vognbane, som under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er den mest hensigtsmæssige.

Kørende, som i vejkryds ønsker at ændre færdselsretning, skal før forberedelsen og udførelsen af manøvren sikre sig, at denne kan foretages uden fare eller unødig ulempe for andre, som færdes i samme retning. Ved svingning til højre skal køretøjet føres så langt ud mod kørebanens højre kant som muligt. Svinget skal gøres så lille som muligt. Ved svingning til venstre skal køretøjet føres så langt som muligt ind mod kørebanens midte eller, hvis kørebanen har ensrettet færdsel, mod kørebanens venstre kant.

Har den kørebane, som køretøjet efter svingningen føres ind på, to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, skal svingningen udføres på den måde, der under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er mest hensigtsmæssig. Modkørende køretøjer, der fra hver sin side føres ind i et vejkryds, hvor de begge skal svinge til venstre, kan køre forbi hinanden til venstre, hvis dette kan ske uden fare eller ulempe.

Køretøj, der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet.

1. Højresving forbudt.
2. Venstresving forbudt.

Højresving.

Ved svingning til højre skal du være så langt ude i højre side som muligt, og svinget skal gøres så lille som muligt. Svingningen må ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der skal ligeud.

Samme regel gælder også over for modkørende cyklister og knallertkørere, der kører på cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti).

Venstresving.

Langt de fleste ulykker mere end hver tredje sker, når traktoren skal svinge til venstre. Problemet er størst, når du skal svinge fra en større vej ind på en sidevej, markvej eller mark. Det er der flere årsager til. Bagfrakommende bilister har meget svært ved at se, at traktoren skal svinge til venstre, hvis den ikke har tydelige retningsviserblinklys bagpå. Traktorføreren har svært ved at se bagfrakommende biler på grund af læsset, og han glemmer tit at vise af. De modkørende biler er lette at få øje på, men til gengæld fejlvurderer traktorføreren ofte afstanden, så han tror, at han kan nå at svinge, før den modkørende er fremme. Det er bedst at lægge ruten, så du slet ikke skal svinge til venstre. Ofte kan du bruge en anden markvej eller en anden til- og frakørsel, så du undgår de besværlige og farlige venstresving.

Svingning til højre må ikke være til ulempe eller fare for cyklister og knallertkørere, der skal ligeud. Kig omhyggeligt skråt bagud flere gange før sving.

Svingningen skal foretages på en sådan måde, at traktoren, når den forlader krydset, befinder sig til højre på den kørebane, den svinger ind på, og ikke som på billedet her.

Når det er nødvendigt at svinge til venstre, så sørg for, at sidespejlene er slået ud, så du i god tid kan orientere dig bagud. Når der er fri bane, skal du give tydeligt tegn med blinklygter eller med armen og derpå trække ind mod midten af kørebanen. Først når der også er helt fri bane forfra, må du fuldføre svingningen. Inden du svinger til venstre, kan det være en fordel at trække helt ud til højre og slippe bagfrakommende biler forbi, så du har “ryggen fri”. Hvis læsset er så stort, at du ikke har frit udsyn bagud, er det nødvendigt med en hjælper, der kan vinke frem, når der er fri bane til svingning.

Sådan en hjælper har du ikke altid, når du har brug for ham. I nødsfald kan du lade traktorens snude stikke lidt ud til venstre for læsset, så bagfrakommende får tid til at reagere. Derpå kan du dreje traktoren yderligere lidt mod venstre, så du kan se bagud, inden du fuldfører svingningen.

Dobbeltrettet cykelsti er særlig farlig ved venstresving, fordi du normalt nøjes med at se efter modkørende cyklister, her kan de altså også komme bagfra, og dem skal du ligeledes holde tilbage for.

Prøv at forestille dig at sidde i en bil og køre efter denne traktor med påhængsvogn. Det er helt umuligt at afgøre om traktoren svinger til højre eller venstre eller måske bare kører ligeud.

Når først du har indset faren, forstår du bedre at afværge den.

Eller hvad synes du om denne her?

Vending, bakning og vognbaneskift med videre.

Kørende skal før vending eller bakning sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette. Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden.

Kørsel ved busstoppested med videre.

Kørende, som i tættere bebygget område nærmer sig et stoppested, hvor en bus er standset, skal, hvis føreren af bussen giver tegn til igangsætning, nedsætte hastigheden og om nødvendigt standse, således at bussen kan forlade stoppestedet. Føreren af bussen fritages dog ikke herved for at udvise særlig forsigtighed for at undgå fare.

Afmærkning af skolebus.

Skolebusser afmærkes foran og bagpå med tavlen “børn” suppleret med to gule lygter. Når lygterne blinker, mens skolebussen holder, skal du være særlig opmærksom på børn på vej over kørebanen til og fra bussen. Sæt farten ned og flyt foden til bremsen.

Ved kørsel forbi en bus, der holder ved et stoppested, skal du være særlig opmærksom på passagerer, der eventuelt vil krydse kørebanen, enten foran bussen for at komme over vejen, eller gående, som prøve at nå over til bussen fra den modsatte side.

Læg mærke til bussens venstre blinklys. I tættere bebygget område skal du holde tilbage for busser, der giver tegn til at svinge ud fra stoppestedet, eller du skal på anden måde give plads til bussen. Buschaufføren må ikke køre lige ud foran bagfrakommende, hvis det er farligt, men han må gerne være til ulempe!

OBS! Vær særlig opmærksom på børn som evt. går ud foran bussen.

Møde.

Når kørende møder hinanden skal de begge holde så langt til højre, at der er tilstrækkelig afstand til det andet køretøj.
Samtidig skal du være særlig agtpågivende over for trafikanter, der færdes i kørebanens højre side, f.eks. cyklister og fodgængere.

Har du en hindring i din bane, f.eks. en holdende bil, skal du om nødvendigt standse for at lade modkørende passere, såfremt der ikke er plads til begge køretøjer. Husk at holde tilbage i god afstand, min. en traktor længde fra.

Møde med modkørende.

Hold tilbage for modkørende.

1. Hold tilbage for modkørende.
2. Modkørende færdsel skal holde tilbage.
3. Vognbredde.
4. Indsnævret kørebane.
5. Modkørende færdsel.
6. Fri bredde.

Modkørende færdsel skal holde tilbage.

Overhaling.

Det vil naturligvis være ret begrænset, hvor meget du selv kommer til at overhale med en traktor, men det er alligevel vigtigt at kende reglerne for at kunne køre sikkert, når andre overhaler.

Du skal som traktorfører være særlig opmærksom på bagfrakommende og være omhyggelig med at køre efter de regler, der gælder for dem, der bliver overhalet. Overhaling skal ske til venstre. Dog skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis føreren svinger til venstre eller tydeligt forbereder et sådant sving. Cyklister og ikke registrerede knallerter kan overhale køretøjer af andre arter til højre. Kørende, der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare, herunder:

1) at den vognbane, hvor overhalingen skal foregå, på en tilstrækkelig lang strækning er fri for modkørende færdsel, og at der ikke er en anden hindring for overhalingen,
2) at den forankørende ikke giver tegn til overhaling af et andet køretøj,
3) at bagfrakommende køretøjer ikke har påbegyndt overhaling, og
4) at det, bortset fra tilfælde, hvor overhaling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme, efter overhalingen utvivlsomt er muligt atter at føre køretøjet ind i trafikstrømmen uden at være til ulempe for denne.

Når en forankørende bliver opmærksom på, at en bagfrakommende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som muligt og må ikke øge hastigheden.

Hvis et køretøj føres med lav hastighed eller optager megen plads, og kørebanen er smal eller bugtet, eller der er modkørende færdsel, skal føreren være særlig opmærksom på bagfrakommende færdsel. Såfremt det kan gøre overhalingen lettere, skal føreren nedsætte hastigheden og om nødvendigt føre køretøjet ud til siden, så snart dette er muligt og eventuelt helt standse.

Den overhalende skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem sit køretøj og det køretøj, der overhales. Sker overhaling til venstre, skal den overhalende holde til højre, så snart dette kan ske uden fare eller ulempe. Husk lige at være opmærksom på ekstra afstand, hvis du kører med påhængsvogn. Køretøjet behøver dog ikke at blive ført tilbage i vognbanen til højre, hvis den overhalende efter overhalingen har til hensigt straks at overhale endnu et køretøj, og betingelserne for at foretage overhaling i øvrigt er opfyldt. Køretøj, som anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed overhales på den måde, der er mest hensigtsmæssig.

Overhaling indenom et køretøj, der svinger til venstre, skal ske med stor forsigtighed.

Vær særlig opmærksom på krydsende færdsel foran den venstresvingende.

Forbud mod overhaling.

Overhaling må ikke foretages:

1) Umiddelbart foran eller i vejkryds, medmindre:
a) køretøjerne er placeret i vognbaner, der er forbeholdt færdsel i samme retning
b) overhaling skal ske til højre af hensyn til køretøj, der svinger til venstre,
c) færdslen i krydset reguleres af politi eller ved signalanlæg, eller
d) færdslen på den krydsende vej har ubetinget vigepligt

2) umiddelbart foran eller på en jernbaneoverkørsel, eller
3) når oversigten foran eller uoverskuelig bakke eller i vejkurve er begrænset, medmindre kørebanen i kørselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme
4) foran eller på et fodgængerfelt, hvor der ikke er fuldt udsyn.

Forbuddet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet ikke registreringspligtig knallert.

Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel.

Er færdslen tæt, og fremføres den i flere rækker med en hastighed, der bestemmes af de forankørende, skal det ikke anses som overhaling, hvis et køretøj i en vognbane føres forbi et køretøj i en anden vognbane.

Føres et køretøj i en vognbane, der ved afmærkning er forbeholdt en vis art af færdsel forbi et køretøj i en anden vognbane, som ikke er forbeholdt en sådan art af færdsel, eller bliver det forbi kørt, anses dette ikke som overhaling.

Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel.

Er færdslen tæt, og fremføres den i flere rækker med en hastighed, der bestemmes af de forankørende, skal det ikke anses som overhaling, hvis et køretøj i en vognbane føres forbi et køretøj i en anden vognbane.

Føres et køretøj i en vognbane, der ved afmærkning er forbeholdt en vis art af færdsel forbi et køretøj i en anden vognbane, som ikke er forbeholdt en sådan art af færdsel, eller bliver det forbi kørt, anses dette ikke som overhaling.

Vognbaneskift og sammenfletning.

Ulykker og risikoforhold.

Kørende skal ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætte hastigheden. Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to vognbaner. Risikoforhold, som du skal være særlig opmærksom på, før du skifter bane, er følgende:

– Mangelfuld orientering bagud i den bane, du vil skifte til og herunder manglende kontrol af blinde vinkler.

– Fejlbedømmelse af bagfra kommendes hastighed og afstanden til dem.

Vognbaner, der er forbeholdt en bestemt færdselsart samt svingnings baner, skal benyttes straks ved banens begyndelse. På steder, hvor antallet af vognbaner formindskes, eller hvor to kørebaner løber sammen, er der to forskellige regler at køre efter, enten reglen for vognbaneskift eller reglen for sammenfletning. På vognbanelinjerne kan du se hvilken af de to regler, der gælder.

1. Er vognbanelinjen ført helt igennem til vejindsnævringen, hvor højre vognbane er spærret, gælder reglen for vognbaneskift. Det vil sige, du må kun skifte bane, hvis det kan ske uden fare eller unødig ulempe.

2. Hører vognbanelinjen op et stykke før indsnævringen, gælder reglen for sammenfletning. Det vil sige, at du skal tilpasse hastigheden til de kørende ved siden af og udnytte et passende stort ophold til at flette ind.

3. “Pile for vognbaneskift” angiver, at du snarest skal skifte til den bane pilene peget mod.

Tavlen viser, at reglen for sammenfletning gæl­der. Når du kører i tilkørselsbanen (accelerationsbanen) skal du tilpasse hastigheden efter færdslen i den vognbane, du skal fortsætte i og forlade til­kørselsbanen, når du kan gøre det uden at være til fare eller unødig ulempe. Kører du i den vognbane, som færdslen fra til­kørselsbanen skal ud i, skal du lette udkørslen fra tilkørselsbanen, om nødvendigt skal du nedsætte hastigheden.

Færdselstavler, der har betydning, når du vil skifte bane.

“Indsnævret kørebane” advarer om, at det snart kan blive nødvendigt at skifte “Krybespor” betyder altid, at du skal skifte bane til krybesporet. Hvor krybesporet hører op, gælder normalt reglen for vognbaneskift, ellers er andet anført ved færdselstavler. “Sammenfletning” angiver, at det er flettereglen, der gælder forude. Hvis der ikke er vognbanelinjer på tavlen, er det flettereglen, der gælder forude. Hvis der er vognbanelinjer på tavlen, gælder reglen for vognbaneskift.

1. Indsnævret kørebane.
2. Indsnævret kørebane i højre side.
3. Indsnævret kørebane i venstre side.
4. Sammenfletning.
5. Vognbaneforløb med sammenfletning.
6. Vognbaneforløb med vognbaneskift.
7. Vognbaneforløb med sammenfletning.
8. Krybespor.

Sådan orienterer du dig, før du skifter bane.

1) Begynd orienteringen i så god tid før baneskift, at manøvren ikke bliver nervøst forceret, eller at du tvinges til at standse for bagfra kommende. Brug blinklys.

2) Se bagud i spejle og ved hoveddrejning, men glem ikke at se efter mulige hindringer forude i egen bane.

3) Bedøm om et ophold bagude er stort nok til at skifte bane uden at være til fare eller unødig ulempe.

Vigepligt med videre.

Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds.

– Ved kørsel ind på eller over en vej, har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning.

– Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller lignende område uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende og ved enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres på.

1. Farligt vejkryds.
2. Lyssignal.
3. Hovedvej.
4. Hovedvej ophører.
5. Ubetinget vigepligt.
6. Stop ved vejkryds.
7. Dobbeltrettet cykelsti.

Hajtænder og trekanttavle.

Udkørsel fra ejendom eller grundstykke.

Ved fremkørsel efter stoptavle.

Udkørsel fra parkeringsplads.

Udkørsel over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, du kører ind på, eller som har ændret belægning, f.eks. brosten som her.

Udkørsel fra tankstation eller lignende.

Udkørsel fra en klart underordnet vej, f.eks. markvej, sti eller lignende.

Udkørsel fra gågade og opholds- og legeområde.

Højre vigepligt.

Hvis der i et vejkryds ikke er nogen kørende, der har ubetinget vigepligt, har alle højre vigepligt for hinanden. De 4 billeder her under, viser situationer med højrevigepligt. Bemærk at der ikke er vigepligtstavle eller hajtænder, i disse kryds.

Du skal være særlig opmærksom på dobbelt­rettede cykelstier, blandet andet fordi de er ret sjældne. På dobbeltrettede cykelstier er det til­ladt cyklister og knallertkørere at køre i begge retninger på samme cykelsti. Du skal altså se efter de to­hjulede i begge retninger og holde tilbage for dem, før du fortsætter ligeud, eller svinger.

Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højre vigepligt).

– Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde, ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun fortsætte, når det under hensyn til andre køretøjers pla­cering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe.

– Kørende, som nærmer sig eller kører ind i vejkryds, skal køre således, at der ikke opstår unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej, såfremt vedkommende tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor færdslen reguleres ved signalanlæg, må den kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke køre ind i krydset, hvis den pågældende på grund af færdsels forholdene på stedet må indse, at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet er skiftet til grønt lys for krydsende færdsel.

Når du ud af sidevinduet skal bedømme, hvornår du kan fortsætte over hajtænderne, skal du være særlig opmærksom på køretøjer, hvis hastighed let undervurderes. Det gælder især motorcyklister, (som ikke må forveksles med knallerter).

En del ulykker forårsages, når traktoren skal krydse en større vej, eller når den skal svinge fra en mindre vej eller markvej til venstre ind på en større vej. Du ved sikkert, at du har ubetinget vigepligt, når du møder stoptavlen, trekanttavlen på spidsen eller vigelinjen (hajtænderne) på vejen. Du ved sikkert også, at du har ubetinget vigepligt, når du kører ud fra gården eller en markvej ud på en større vej.

Når det går galt, er det ofte fordi du forregner dig og tror, at du kan nå over i et hul mellem bilerne.

Men en traktor er langsomtkørende, og læsset kan være langt. Derfor må du beregne ekstra lang sikkerhedsafstand, så du kan nå at komme helt over vejen eller helt op i hastighed, hvis du svinger ind på vejen, inden de hurtige biler er fremme.

Du skal altså omhyggeligt bedømme andre trafikanters placering, afstand og hastighed.

Når du holder ved et kryds og venter på at komme over, kan du eventuelt bruge denne tommelfingerregel:

Hvis du er inden for tættere bebygget område, vil det være realistisk at regne med, at bilerne fra siderne nærmer sig med 50 km/t. Det svarer til ca. 15 m/sek. eller 100 meter på ca. 7 sekunder. Når bilerne er ca. 200 meter væk, vil der altså gå ca. 14 sekunder, før de er nået hen til krydset. Er du lidt rask til at sætte i gang og accelererer, vil du kunne nå over på den anden side uden at være til ulempe. Holder du derimod og skal krydse en landevej, må du forvente, at bilerne nærmer sig fra siderne med ca. 80 km/t. Det svarer til ca. 24 m/sek. eller 100 meter på 4 sekunder, og da vil det være helt umuligt at krydse vejen på tilstrækkelig sikker måde.

Svingning med videre.

I god tid før vejkryds skal kørende i de tilfælde, hvor kørebanen har to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, anbringe sig i vognbanen længst til højre, hvis der skal svinges til højre, og i vognbanen længst til venstre, hvis der skal svinges til venstre. Den, der skal ligeud, kan anbringe sig i den vognbane, som under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er den mest hensigtsmæssige.

En rundkørsel skal opfattes som en ensrettet gade eller vej, der tilfældigvis er krum. Ved udkørsel mellem den første og sidste sidevej i rundkørslen, må du vælge den vognbane, der er bedst til de aktuelle færdselsforhold. Derefter skifter du til højre vognbane og giver tegn ligesom ved udkørsel ad sidste sidevej i rundkørslen. Husk at holde tilbage for evt. cyklister og knallertkørere før udkørsel.

Du har altid ubetinget vigepligt på vej ind i en rundkørsel.

Rundkørsel.

Ubetinget vigepligt.

Forpligtelser overfor gående.

Kørende skal give gående tid til at vige til side og i øvrigt give den gående den fornødne plads. Du skal holde tilbage for gående ved kørsel ud over fortov, ved udkørsel fra ejendom, ved kørsel ind på eller over gågade, ved kørsel på gågade skal du udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed.

Ved svingning i vejkryds må du ikke være til fare for gående, der passerer kørebanen. Når du nærmer dig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal du afpasse hastigheden således, at du ikke er til fare eller ulempe for gående, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud i det. Om nødvendigt skal du standse for at lade de gående passere.

Ved fodgængerfelt, hvor færdslen reguleres f.eks. ved lysregulering, og du har grønt lys i din kørselsretning, skal du holde tilbage for gående, der er i fodgængerfeltet på vej over kørebanen. Her kan være tale om gående, der har begivet sig ud i fodgængerfeltet, umiddelbart før signalet skiftede, eller det kan være personer, der er dårligt gående.

Efter svingning i et reguleret vejkryds skal du køre med passende lav hastighed og holde tilbage for de gående, der er i fodgængerfeltet eller på vej ud i dette. Du skal så vidt muligt undgå at standse i et fodgængerfelt. Kører du i kø et sådant sted og skal standse, da skal du ikke standse på fodgængerfeltet men før dette.

Her er der optræk til den helt klassiske ulykkessituation under kørsel forbi holdende biler. Hastigheden skal ned, og foden flyttes til bremsen, indtil du er helt på det rene med, hvad børnene vil gøre.

Her skal du ikke holde tilbage. Du kan sagtens nå forbi med normal hastighed uden at være til fare eller ulempe for fodgængeren.

Her skal du standse foran fodgængerfeltet. Fodgængeren er på vej ud i feltet.

Rødt lys betyder, at du skal standse ved stoplinje eller i sikker afstand fra krydset, hvis der ingen stop­ linje er.

Lyssignaler i vejkryds.

“Hovedsignaler” er den almindeligt kendte form for lyssignal.

Rødt og gult lys samtidig betyder også, at du skal standse, men desuden at signalet snart skifter til grønt.

Grønt lys betyder kør, hvis vejen ellers er fri. Du må ikke køre frem for grønt lys, hvis der er så tæt færd­sel i krydset, at du ikke kan nå helt over, inden signalet skifter, og dermed kommer til at spærre for den krydsende færdsel.

Gult lys betyder stop, og at signalet snart skifter til rødt. Du behøver dog ikke at standse for gult, hvis du er så tæt på, at du ikke kan nå at standse før stoplinje, eller hvis en bremsning kan medføre fare f.eks. for bagved kørende.

“Pil signalet” med rød, gul eller grøn pil gælder for kørende, der vil i den retning, som pilen viser.

“Pil signalet” med rød, gul eller grøn pil gælder for kørende, der vil i den retning, som pilen viser.

Når lyssignalet svigter eller er ude af drift.

Ved flere vejkryds med lyssignaler er der også opsat færdselstavler om ubetinget vigepligt. Disse tavler gælder kun, hvis lyssignalet svigter. Er der ingen tavler om ubetinget vigepligt, gælder reglen om højre vigepligt, hvis lyssignalet er ude af drift. Det er der mange, der ikke er klar over, så derfor gælder det først og fremmest om at passe ganske særligt på.

Test din viden

Kat. TM - Afsnit 5

Vælg det eller de svarmuligheder som du mener er de rigtige.

Skal du anvende krybespor når du kører i en traktor?
Hvis vejen er udstyret med en "bred kantlinje" skal du?
Hvis en bus giver tegn til, at den skal ud på vejen, skal du?
Hvad skal du som forankørende gøre, hvis bagfrakommende vil overhale?
Må du lave en overhaling foran eller på et fodgængerfelt?
Hvis en vognbanelinjen er ført helt igennem til vejindsnævringen, hvor højre vognbane er spærret, gælder reglen for hvad?
Har du vigepligt når du køre ud fra en ejendom eller et grundstykke?
Skal du holde tilbage for begge retninger, hvis du skal køre over en dobbelt rettede cykelsti?
Hvis et lyssignal er rødt og gult samtidig, skal du hvad?