Teoribog kategori TM – Afsnit 7

Traktor
Køreskolens
teoribog
til traktor

Afsnit 7.
Test din viden
Kat. TM - Afsnit 7

Afsnit 7.

Brug af lygter med mere.

Brug af blinklys.

Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden skal kørende give tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel. Herunder før standsning ved kanten af vejen.

Havariblink.

En traktors blinklys kan være indrettet som havariblink, der virker på den måde, at alle blinklys virker samtidigt. Havariblink skal være tilsluttet en kontrollampe.

Brug af havariblink.

En traktor, der på grund af færdselsuheld eller havari holder stille på kørebanen på en sådan måde, at det er til fare eller ulempe for færdslen, må anvende havariblink som advarselssignal. Anden anvendelse af havariblink er forbudt. (Obs. Afmærkning med havariblink fritager ikke for afmærkning med advarselstrekant).

Lysets brug.

Lygterne har til opgave dels at markere traktoren, så andre trafikanter kan blive orienteret om dens tilstedeværelse, og dels at belyse vejbanen foran traktoren, så du kan orientere dig.

Lygteføring.

Ved kørsel i lygtetændingstiden skal de påbudte lygter holdes tændt. Lygter må ikke anvendes således, at andre førere kan blændes.

Lygtetændingstiden.

Tiden fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når anvendelse af køretøjets lygter på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt- eller lysforhold er påkrævet enten for at gøre køretøjet synligt for andre trafikanter eller for at give føreren tilstrækkelig synsvidde.

Ved kørsel i lygtetændingstiden er det belysnings- og trafikforholdene, der er bestemmende for, om du skal køre med fjernlys eller nærlys. Traktor skal køre med nærlys udenfor lygtetændingstiden.

Fjernlys.

Fjernlys (langt lys) anvendes

– når synsvidden under hensyn til traktorens hastighed ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel,

– om dagen i usigtbart vejr, og

– på uoplyst vej.

Ved møde med andet køretøj skal nedblænding ske i passende tid, så føreren af det andet køretøj ikke kan blændes. Når du blænder ned til nærlyset skal hastigheden afpasses sådan, at du kan nå at standse på den vejstrækning, du har oversigt over.

Nærlys.

Nærlys “kort lys”, skal anvendes på strækning, hvor vejen er tilstrækkelig oplyst. En tilstrækkelig oplyst vej har mørkere områder, hvor forsvarlig kørsel kræver, at vejbelysningen suppleres med nærlys.

Nærlyset skal endvidere anvendes.

– ved møde med tog, der kører langs vej, hvis der kan være risiko for blænding,

– ved kørsel bag andet køretøj, såfremt den forankørende kan blændes af fjernlyset, via spejlene.

Mindst nærlys skal anvendes.

– ved kørsel i tåge og kraftig nedbør, også om dagen.

Positionslys.

Positionslys skal holdes tændt ved standsning og parkering på vej, medmindre:

– vejen er så godt oplyst, at traktoren tydeligt kan ses på tilstrækkelig afstand, eller

– området er afmærket for parkering.

Tågelygter.

Tågelygter må kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør og kan i så fald anvendes i stedet for de foreskrevne lygter.

I tåge, dis og regn skal du tænde nærlyset om dagen eventuelt fjernlyset for at andre kan se, at du er der.

Hastighedsbestemmelser.

Hovedreglen er, at hastigheden altid skal afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, og du må aldrig køre hurtigere end, at du bevarer fuldt herredømme over køretøjet. En traktor må normalt ikke køre hurtigere end 30 km/t, men der kan efter særlige regler udstedes en såkaldt tempo 40 erklæring og dermed er det tilladt at køre højst 40 km/t. Dette kræver, at dog at hele vogntoget er godkendt til tempo 40. Traktor og vogntog skal bagpå være forsynet med et Tempo 40 mærke. Hvis du kører mere end 30% over det tilladte, får du et ”klip” i kørekortet.

Kørende, som i vejkryds ønsker at ændre færdselsretning, skal før forberedelsen og udførelsen af manøvren sikre sig, at denne kan foretages uden fare eller unødig ulempe for andre, som færdes i samme retning. Ved svingning til højre skal køretøjet føres så langt ud mod kørebanens højre kant som muligt. Svinget skal gøres så lille som muligt. Ved svingning til venstre skal køretøjet føres så langt som muligt ind mod kørebanens midte eller, hvis kørebanen har ensrettet færdsel, mod kørebanens venstre kant.

Har den kørebane, som køretøjet efter svingningen føres ind på, to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, skal svingningen udføres på den måde, der under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er mest hensigtsmæssig. Modkørende køretøjer, der fra hver sin side føres ind i et vejkryds, hvor de begge skal svinge til venstre, kan køre forbi hinanden til venstre, hvis dette kan ske uden fare eller ulempe.

Køretøj, der anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet.

Passende lav hastighed.

Du skal holde en passende lav hastighed i de eksempler, der er gengivet på de følgende 3 billeder:

Foran bakketop eller på steder, hvor oversigten er begrænset.

Ved risiko for blænding.

Ved vejkryds og i vejsving.

Hastighed for særlige typer af køretøjer.

Bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. og for ledbus. = 80 km i timen, eventuelt på motorvej, 100 km/t.

Anden bil, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. = 70 km/t.

Bil med påhængsvogn, sættevogn og registreret påhængsredskab, herunder campingvogn:

– Byzone – 50 km/t. (maks. 80 km/t. hvis skiltning tillader det).

– Udenfor byen – Maks. 80 km/t. (medmindre der skiltes lavere).

– Motorvej – Maks. 80 km/t. (medmindre der skiltes lavere).

– Tempo 100 godkendt trailer – Maks. 100 km/t. på motorvej og maks. 80 km/t. på lande- eller motortrafikvej.

Bil med andet påhængsredskab, traktor og motorredskab 30 km/t. (Efter særlige regler 40 km/t.)

Motordrevet køretøj eller vogntog med hjul, der har massiv hjulbeklædning, 15 km/t.

Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel, ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed, eller pludseligt at bremse.

I de næste 6 eksempler, kan der dog være berettiget grund til at sænke hastigheden.

Når du nærmer dig en bus, der holder for at optage eller afsætte passagerer.

I vådt, glat eller fedtet føre.

1. Tættere bebygget område.
2. Ophør af tættere bebygget område
3. Glat vej.
4. Ujævn vej.

1. Isglat.
2. Bump.
3. Løse sten.
4. Farlig rabat.
5. Høj kant.
6. Venstresving.
7. Højresving.
8. Flere sving, først til venstre.
9. Flere sving, først til højre.
10. Stejl stigning.
11. Stejl nedkørsel.
12. Tilrådelig hastighed.

Bump.

Rumlestriber.

Spiritus-, promille- og narkotikakørsel.

Hvis du drikker øl, vin eller andet, der indeholder alkohol (spiritus), går alkoholen hurtigt over i blodet og påvirker nervesystemet, således at dets funktionsevne nedsættes, dvs. at du bliver mere eller mindre spirituspåvirket.

Den alkohol, der kommer i blodet, fordeler sig over hele legemet og kan kun forsvinde igen ved forbrænding, der overvejende foregår i leveren, der kun kan forbrænde en ringe mængde alkohol i timen. Straks efter indtagelsen begynder alkoholen at gå over i blodet, men den forsvinder som sagt kun langsomt. En af spiritussens første virkninger er, at hæmningerne forsvinder, dvs. at du overvurderer dine egne evner og ser lyst på tilværelsen, men samtidig har spiritussen følgende virkninger:

– Du har svært ved at vurdere hastigheden.

– Afstandsbedømmelsen svigter.

– Evnen til at handle hurtigt og sikkert nedsættes.

– Du bliver mere uopmærksom.

Det siger sig selv, at den spirituspåvirkede fører er til fare for sig selv og andre, for samtidig med at han undervurderer fare mulighederne i trafikken og tager chancer, er hans evne til at klare farlige situationer blevet stærkt forringet.

Hvor meget spiritus du kan tåle, når du skal kunne føre et motordrevet køretøj på betryggende måde, kan der ikke gives regler for, dels fordi alkoholindholdet er meget forskelligt i de forskellige “genstande”, og dels fordi forbrænding af alkoholen ikke sker lige hurtigt hos alle mennesker.

Det er ikke muligt selv i ædru tilstand at bedømme, hvor megen spiritus du kan tåle, når du skal kunne føre motorkøretøj på betryggende måde, og det bliver helt umuligt at bedømme det, når du er spirituspåvirket, for så svigter dømmekraften for alvor. Det er derfor, det er så farligt overhovedet at begynde at drikke spiritus, når du senere skal føre motorkøretøj. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj foretager udåndingsprøve.

Hvis politiet har mistanke om, at du har kørt motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand, bliver du underkastet en spiritusprøve. På grundlag af den prøve, træffer politiet bestemmelse om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod føreren for at have kørt motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand.

En “genstand” i forskellige udgaver pilsner, rødvin, portvin og snaps.

Spirituskørsel.

Spirituskørsel med en promille mellem 0,51 og 1,20, svarende til mellem 0,25 mg. pr. liter luft og 0,60 mg. pr. liter luft:

En trist afslutning på en ellers fornøjelig fest. Hvis ballonprøven viser tegn på spirituspåvirkning, bliver du taget med på stationen.

Det er spirituskørsel, i det øjeblik, du kører eller forsøger at køre, når du på grund af spiritus har en promille over 0,50 eller at du ikke kan køre på betryggende måde eller at alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft.

Betinget frakendelse af kørekortet i 3 år og en bøde, afhængig af indtægt svarende til en månedsløn samt kontrollerende køreprøve første gang og straffen skærpes i gentagelsestilfælde.

At kørekortet frakendes betinget betyder at du først mister det såfremt at du igen laver en forseelse der vil have givet dig en betinget frakendelse.

Er promillen over 1,20 er straffen:

Ubetinget frakendelse af kørekortet, for et tidsrum af mellem 3 år og 10 år, samt bøde på mellem 1.000 og 40.000 kr. afhængig af indtægt.
Ubetinget frakendelse betyder at nu mister du dit kørekort.

Du kan også komme i hæfte eller fængsel, afhængig bl.a. af promillens størrelse og forseelsens karakter.

Hvad enten du frakendes dit kørekort betinget eller ubetinget skal du for at generhverve det, aflægge en kontrollerende køreprøve der består af en teoretisk og praktisk prøve.

Narkotika.

Indtager du bevidsthedspåvirkende stoffer, som narkotika og visse typer medicin, påvirker det evnen til at køre et køretøj og forøger risikoen for trafikulykker. Hvis du indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.

Du skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

– Det er ulovligt at køre et køretøj eller blot forsøge det, hvis du har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden.

– Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination, kan du omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer, i blodet.

– Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, straffes du første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten, svarende til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21.

Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.

Den røde trekant på pilleglasset advarer om, at medicinen kan være farlig i forbindelse med motorkørsel.

Sygdom.

Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.

Bestemmelserne her skal sikre, at traktorføreren ikke er så sløj og træt, at kørslen bliver farlig for vedkommende selv eller andre.

Opstemmende eller bedøvende midler, vil typisk være sovetabletter, stærke hoste- eller smertestillende midler, nervemedicin eller medicin mod høfeber, køre- og søsyge eller lignende.

Medicin, som er “bevidsthedspåvirkende”, er mærket med rød trekant og det kan gå helt galt, hvis du sammen med medicinindtagelsen drikker spiritus, selvom det er i små mængder. Tal med din læge om brugen, hvis du i en periode er nødt til at tage den slags medicin.

Befordring, belæsning, vægt, dimensioner med videre.

Kørsel med passagerer.

En traktor kan udstyres med passagersæde, såfremt passagerer ikke begrænser førerens betjening. Passagerer må kun medbringes på en traktor i et lukket førerhus.

Det her er naturligvis helt uforsvarligt.

Køretøjets belæsning.

– Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes således, at blinklyslygter eller nummerplade ikke skjules.

– Passagerer må ikke medtages i traktoren, medmindre den er indrettet med passagersæde.

– Den nødvendige medhjælp til arbejdets udførelse kan medtages på påhængsvognen, såfremt de sidder med ryggen mod køreretningen.

– Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj.

– Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af last og om fastgørelse af denne samt om afmærkning af langt eller bredt gods.

Køretøjers bredde, længde og højde.

– Du har pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende at sikre dig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe.

Vægt og akseltryk.

– Et indregistreret eller godkendt køretøj må aldrig belastes med større vægt, end indregistreringen eller godkendelsen tillader.

Problemet med bredden.

En anden stor gruppe ulykker hænger sammen med traktorens eller motorredskabets bredde især med stort læs eller brede arbejdsredskaber. Kører du på en smal vej, skal du være særlig opmærksom på trafikken forfra og bagfra og køre helt ude i højre side. En gang imellem kan det være nødvendigt at køre helt udenfor vejen for at slippe den øvrige trafik forbi. Sørg også for, at bredden på maskinerne ikke er større end højst nødvendigt. Redskaber med både en arbejdsstilling og en transportstilling skal være klappet sammen i transportstilling under kørsel på vej. Mejetærskeres skærebord skal afmonteres og transporteres på den dertil indrettede skærebordsvogn. Redskabernes udragende dele må ikke være til fare for andre trafikanter.

1. Max. vognhøjde.
2. Elektrificeret bane.
3. Max. vognbredde.
4. Modkørende færdsel.
5. Indsnævret kørebane.
6. Fri bredde.

“Transportstilling” skal også anvendes, selv om bredden i arbejdsstilling ikke overstiger 2,55 m. Det er dog tilladt at krydse en vej, uden at maskinen skal omstilles til transport. Det siger sig selv, at det også er dit ansvar, at sammenkoblingen mellem traktor og redskab er pålidelig. I modsat fald kan resultatet blive en alvorlig ulykke. På dette område findes standarder, som du kan forlade dig på.

Det efterfølgende afsnit om dimensioner og belæsning giver mere detaljerede oplysninger om reglerne for bredde og læs. Når traktorer eller motorredskaber påkøres af biler forfra eller bagfra, hænger det ofte sammen med, at bilisten for sent er blevet opmærksom på det brede køretøj, der måske fylder det meste af vejen. Du kan selv gøre noget for lettere at blive opdaget ved at anvende afmærkningslygte under al kørsel på vej.

Transportstilling.

Bredde.

Generelt må et køretøj hverken i belæsset eller ubelæsset stand have en bredde, der overstiger 2,55 m.

Ved kørsel med løst læsset hø, halm eller utærsket sæd (ikke presset) samt med redskab til landbrugs- eller vejarbejde kan bredden overstige 2,55 m, men må ikke overstige 3,3 m, medmindre der køres mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har redskabet i fælleseje, eller mellem maskinstation og dennes kunder. Politiet kan dog forbyde sådan kørsel.

Der kan ligeledes tillades kørsel med traktor og traktorpåhængsvogn med en bredde på indtil 3,00 m, såfremt breddens overskridelse af 2,55 m alene skyldes hjulmontering samt hjulafskærmning. En sådan traktor eller traktorpåhængsvogn må kun benyttes til kørsel mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har vogntoget i fælleseje, eller mellem maskinstation og dennes kunder. Traktoren må endvidere køre til og fra syn.

Samme regel gælder generelt for motorredskaber når der transporteres et arbejdsredskab, som er tilknyttet det trækkende køretøjs funktion. Eksempelvis et vogntog med en mejetærsker og skærebordet monteret på en vogn. Kørsel med køretøj, der er konstrueret med en arbejdsstilling og en transportstilling, således at udragende dele kan afmonteres eller slås ind, må kun finde sted med disse dele i transportstilling.

Dobbeltmonterede baghjul (tvillingmontering) kan gøre en traktor bredere end 2,55 m. Det er tilladt, hvis traktoren samtidig er trækkraft for et påhængsredskab, eller traktoren skal bugsere eller have et redskab ophængt.

Ved kørsel med bredt læs eller køretøj på smal vej skal der udvises særlig forsigtighed og agtpågivenhed over for den øvrige færdsel. Det bredere køretøj skal om nødvendigt standse så langt til højre som muligt og lade andre køretøjer passere.

Længde.

En traktor må hverken i belæsset eller ubelæsset stand have en længde, der overstiger 12 m. Generelt må et vogntog med traktor eller motorredskab må ikke være længere end 18,75 m. For vogntog bestående af traktor og en eller to påhængsvogne må længden ikke overstige 22,00 m. Længden må dog kun overstige 18,75 m, såfremt der kører mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har vogntoget i fælleseje, eller mellem maskinstationer og dennes kunder, og såfremt den samlede ladlængde ikke overstiger 15,65 m.

For vogntog bestående af traktor eller motorredskab med én påhængsvogn må længden ikke overstige 22,00 m. Længden må dog kun overstige 18,75 m, såfremt der køres mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har vogntoget i fælleseje, eller mellem maskinstationer og dennes kunder, og såfremt der transporteres et arbejdsredskab, som er til- knyttet det trækkende køretøjs funktion.

Højde.

Et køretøj må hverken i belæsset eller ubelæsset stand have en større højde end 4 m. Uanset højden har du pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger eller lignende at sikre dig, at passagen kan ske uden fare eller ulempe. Politiet kan tillade overskridelse af bestemmelserne om største bredde, længde og højde, når den pågældende transport ikke med rimelighed vil kunne kræves gennemført på anden måde. Politiets tilladelse skal medbringes under kørslen.

Måling.

Bredden måles over de længst udragende dele, førerspejl og sideblinklygter medregnes ikke.
Længden måles over de dele, der rager længst fremefter og bagud.
Højden måles fra vejbanen til den del, der rager højest op.

Langt eller bredt gods.

Rager godset mere end 1 m. ud over køretøjets forreste eller bageste punkt eller mere end 15 cm. ud over køretøjets side, skal godset være afmærket. Ved kørsel i lygtetændingstiden skal godset endvidere være afmærket med lygter, der fremefter viser hvidt lys og bagud viser rødt lys, og som er tydeligt synlige i 300 m. afstand. Afmærkningen foretages med en cylinderformet genstand, der skal være hvid med mindst 2 røde og reflekterende striber samt have en højde på mindst 30 cm. og en diameter på mindst 10 cm.

Ved transport af gods, der rækker mere end 2 m. ud over et køretøjs forreste punkt, skal du være ledsaget af en person, der ved vejkryds, jernbaneoverkørsler og lignende vanskelige passager om fornødent skal bistå dig og advare andre trafikanter.

Arbejdsredskaber og udragende udstyr, f.eks. tvillingedæk, på en traktor skal være afmærket med følgende lygter og reflekser:

1) En fremadrettet hvid og en bagudrettet rød refleks, og i lygtetændingstiden en fremadrettet hvid og bagudrettet rød markeringslygte i den eller de sider, hvor arbejdsredskabet m.v. rager mere end 0,15 m. ud fra siden af traktoren.

2) To fremadrettede hvide reflekser og en gul siderefleks på hver side, såfremt arbejdsredskabet m.v. rager mere end 1 m frem.

3) To bagudrettede røde reflekser og en gul siderefleks på hver side, såfremt arbejdsredskabet m.v. rager mere end 2 m. bagud.

Lygterne skal være synlige i mindst 300 m. afstand uden at blænde og skal angive bredden af arbejdsredskabet m.v. Lygterne kan være anbragt på traktoren.

Reflekserne skal være anbragt på arbejdsredskabet m.v. så nær den yderste kant som praktisk muligt og være godkendte og mærkede.

Belæsning.

Læsset skal anbringes sådan, at det mindst muligt generer dit udsyn, og det må ikke dække lygter, reflekser og nummerplade. Læsset skal være anbragt sådan, at det ikke kan falde af på vejen eller genere den øvrige trafik med støv, støj og lignende.

Et køretøj må ikke læsses til større totalvægt eller akseltryk, end det er registreret, godkendt eller konstrueret til.

Det største tilladte akseltryk er 10 tons og det største tilladte bogietryk er mellem 16 og 30 tons afhængig af akselafstanden og aksel antal.

Er akselafstanden:

– Over 1 m. og mindre end 1,30 m. dog max. 16 tons.

– 1,30 m og mindre end 1,80 m. dog max. 18 tons.

– 1,80 m. og større, 20 tons.

– Består bogien af 3 aksler tillades max. 24 tons.

– Består bogien af 4 aksler tillades max. 30 tons.

Den største tilladte totalvægt er 18 tons for en toakslet traktor eller motorredskab på almindelige luftgummiringe og 44 tons for et vogntog. Den konkrete højest tilladte totalvægt for traktoren finder du enten i traktorens registreringsattest eller såfremt sådan ikke forefindes i dens typeattest.

Dæk.

Dæk skal have en bæreevne mindst svarende til køretøjets akseltryk og være beregnet til mindst køretøjets tophastighed. Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede. Dæk skal være af dimension og udforming svarende til fælgen. Traktor, som ikke skal godkendes eller registreres, kan være forsynet med enten elastisk hjulbeklædning, bælter med tilsvarende egenskaber eller glatte valser.

Lygtebom.

Hvis traktorens lygter ikke kan ses over eller under påhængsvognen, skal påhængsvognen være forsynet med lygter. Det kan enten være en lygte- og refleksbom eller løse lygter og reflekser.

Bestemmelser om slæbning.

Tilkobling og slæbning.

Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om slæbning af køretøjer.

Fjernelse af havareret køretøj.

Når det er nødvendigt for at flytte et havareret køretøj bort fra kørebanen, kan slæbning ske på den efter forholdene mest forsvarlige måde.

Slæbning.

Traktor må slæbe et andet motordrevet køretøj, dog ikke motorcykel. Slæbningen skal ske med et solidt tov eller en stivstangforbindelse.

Afstanden mellem køretøjerne må ikke overstige 4 m.. Hvis afstanden er over 2 m., skal trækforbindelsen være tydeligt afmærket. Føreren af det slæbte køretøj skal have kørekort til det pågældende køretøj. Ved slæbning i lygtetændingstiden skal det slæbte køretøj, såfremt dets baglygter ikke kan anvendes, have mindst ét bagudvendende rødt lys. Anvendes kun ét lys, skal det være anbragt i venstre side.

Slæbes et motorkøretøj i tov, skal dets positionslys eller nærlys være tændt.

Husk en moderne traktor med hydraulisk styring vil ikke kunne slæbes forsvarligt på vej på grund af træg styring.

Kørekort bestemmelser.

Traktor og motorredskab må kun føres på vej af personer, der enten:

– har kørekort til bil, eller

– kørekort til traktor/motorredskab.

Der kræves ikke kørekort:

– Ved kørsel med traktor på vejområder, der er begrænset på betryggende måde, ved afspærring eller afmærkning.

– Ved kørsel med motorredskab, der er beregnet til at føres af gående.

Føreren skal dog i begge tilfælde være fyldt 16 år.

For at erhverve et traktorkørekort skal du have bestået en teoretisk og praktisk køreprøve.

Her er kravene til forløbet af prøverne:

Køreprøve til traktor/motorredskab.

Èt. Den teoretiske prøve.

Ansøgerne overhøres mundtligt og enkeltvis.

To. Om køretøjets indretning og udstyr skal ansøgeren under overhøringen kunne dokumentere:

1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.

2. Fodbremsen (driftsbremsen), der kan være hydraulisk eller mekanisk, skal virke på hjulene på mindst en aksel, og ved alle hastigheder og belastningsforhold kunne bremse traktoren på en sikker, hurtig og virksom måde.

Traktoren skal kunne holdes standset på hældende vej (12%) enten ved hjælp af parkeringsbremse, transmissionsspærre eller ved blokering af bremsepedal.

Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et tokreds bremsesystem) skal kunne bremse traktoren sikkert, hvis driftsbremsen svigter. Bremsepedalen skal ved hydrauliske bremser føles fast og må ikke synke, mens den holdes nedtrådt.

Ved disse prøver skal bremsepedalerne altid være sammenlåst. Ved mekaniske bremser skal det før sammenlåsningen dog først kontrolleres, at begge pedaler ved ens tryk går lige langt ned.

3. Aspiranten skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Aspiranten skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles), og vide, at også kørebanens beskaffenhed, føret og kørebanens hældning samt køretøjets belæsningsforhold kan påvirke bremselængden. Aspiranten skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstillingen indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning.

4. Kendskab til traktorens stabilitet, herunder stejlning og væltning.

5. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser køretøjet skal være forsynet med.

6. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn.

7. Kendskab til faren for kulilteforgiftning.

8. Kendskab til, at unødig støj, m.v. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af traktoren.

Formålet med overhøringen er at afgøre, om aspiranten har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at den pågældende kan konstatere opståede mangler for sikkerheden og kan føre det uden fare for færdselssikkerheden.

Tre. Aspiranten skal endvidere dokumentere kendskab til følgende færdsels regler:

1. De færdselsregler, der har betydning for føringen af en traktor.

Aspiranten skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler:

1) den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken,

2) om fri passage for udrykningskøretøjer m.v.,

3) om færdsel over jernbanespor m.v.,

4) om forpligtelser ved færdselsuheld,

5) om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen,

6) om traktorens placering under svingning og vending m.v.,

7) om møde ved busstoppested,

8) om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og sammenfletning,

9) vigepligtsbestemmelserne,

10) om forpligtelser over for gående,

11) bestemmelser vedrørende standsning og parkering.

2. De i færdselsloven givne regler om førerens ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spiritus- og promille- kørsel samt sygdom m.v.

3. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen, derunder færdselstavlerne og deres betydning (dog kun tavler, der har betydning for traktorer) og andre af betydning for færdslen.

Fire. Overhøring:

1. Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal aspiranten vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer.

2. Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering.

3. Hver aspirant skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under II og III.

Fem. Den praktiske prøve

Den praktiske prøve gennemføres i tættere bebygget område. Den sagkyndige bedømmer prøven fra en efterfølgende personbil, som stilles til rådighed af aspiranten, ad en forud aftalt rute. Den sagkyndige kan dirigere prøven via radioanlæg. Prøven kan efter aftale aflægges i tættere bebygget område uden for den sagkyndiges faste mødested.

Anvisninger for den sagkyndige

Før prøven skal den sagkyndige kontrollere, at aspiranten indtager en hensigtsmæssig kørestilling, eventuel indstilling af førersæde, og at aspiranten iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af monterede førerspejle, ved at sikre sig, at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj.

Ved prøven skal den sagkyndige særligt påse, om aspiranten overholder færdselsreglerne, om aspiranten forstår at indpasse sin kørsel, derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen, i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, og at aspiranten udviser fornødent hensyn til andre trafikanter, når færdselssituationen rummer en vis fare mulighed, vejkryds, legende børn o.s.v., og at aspiranten ikke unødigt hindrer den øvrige færdsel.

Kørslen skal være præget af tilstrækkelig forudseenhed i forhold til den øvrige trafik.

De anvisninger, der er nødvendige for prøvens afvikling, skal gives af den sagkyndige før prøven, med mindre prøven dirigeres via radio. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige aspiranten til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge aspiranten ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den sagkyndige at arrangere prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel.

Manøvreprøver.

Den sagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om aspiranten inden start af motoren har overbevist sig om, at traktoren er i frigear, og at håndbremsen er trukket til.

Der foretages manøvreprøver, såsom igangsætning, opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten, dersom kantsten ikke findes da ved kørebanens yderste kant, samt bakning.

Baglæns svingning med tilkoblet påhængsvogn omkring et hjørne eller ind i en indkørsel, port eller lignende, evt. markeret.

Aspiranten skal vise, at den pågældende forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt, forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej m.v.

I politikredse, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang.

Kørslen foretages i normalt færdsels tempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane.

Der køres i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider. Ruten lægges således, at du dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og bort fra disse. Af særlige prøver, der foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:

1) Svingning fra befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering.

2) Svingning til højre ind i smal sidegade.

3) Svingning navnlig til venstre, i større vejkryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner.

Eksempler på spørgsmål ved teoriprøven.

Kørekort.

Hvad giver kørekortet dig ret til at føre?

Instrumentbræt.

Hvad betyder de forskellige knapper og instrumenter på instrumentbrættet?

Dit ansvar og dine pligter.

Hvornår må du ikke føre traktor?
Hvem har ansvaret for traktorens forsvarlige stand? Hvad skal du sikre dig, inden du kører?
Hvad skal du have med dig under kørslen?
Hvilke pligter har du, inden du overlader føringen af dit køretøj til anden person?
Hvad kan du risikere, hvis du kører groft uforsvarligt?

Styretøj og styring.

Hvilke krav stiller loven til styretøjet? Hvordan undersøger du, om der er ratslør?
Hvordan undersøger du, om der er fejl ved styretøjet?
Nævn de almindeligst forekommende fejl ved styretøjet?
Hvad kan være årsag til, at du mister styringen?
Hvilke krav stilles til dækkenes tilstand?
Hvad er årsagen til skævhed i hjulene og vibrationer i styretøjet?

Bremser.

Hvor mange bremser skal der være på en traktor?
– og det er?
Hvilke krav stiller loven til bremserne?
Hvad skal du efterse ved hydrauliske bremser?
Hvad er årsag til, at en hydraulisk bremse kan pumpes trædes i bund eller fjedre?
Hvor stor må pedalvandringen være?
Hvad skal du sikre dig ved parkeringsbremsen?
Hvilke forhold har indflydelse på bremselængden?
Hvis du fordobler hastigheden, hvor meget stiger bremselængden så?
Og hvis du 3-dobler hastigheden?

Forklar, hvor gode bremserne skal være i henhold til færdselsloven. Hvad er den tilladte bremselængde ved 30 km/t for 4-hjuls bremser? Hvad er den tilladte bremselængde for nødbremsen?
Hvad skal du sikre dig ved bremsepedalerne på en traktor med uafhængige hjulbremser ved kørsel på offentlig vej?
Hvad forstås ved reaktionstid? Hvad forstås ved standselængde?
Hvad er beredskabsstilling?

Lygter.

Fortæl om bestemmelser om afmærkningslygte (rotorblink) på traktor.
Hvilke krav stiller loven til en traktors lygter og afmærkning? Hvor mange lygter skal en traktor have?
Hvilke krav stiller loven til fjernlyset?
Hvilke krav stiller loven til nærlyset?
Hvilke krav stiller loven til positionslyset?
Hvilke krav stiller loven til baglygterne?
Hvordan undersøger du, om lygterne opfylder lovens krav?
Hvilke krav stiller loven til nummerpladebelysning?
Hvilke krav stiller loven til reflekser? Må du benytte arbejdslygter?
Hvor må pløjelygten ikke anvendes?
Hvornår skal lygterne holdes tændte?
Hvordan måler du nærlyset?
Hvordan skal du benytte fjernlyset?
Hvordan skal du benytte nærlyset?
Hvordan skal du benytte positionslyset?
Hvorledes skal en påhængsvogn afmærkes, når den i lygtetændingstiden er standset eller parkeret på vej?
Hvad kan være årsag til, at du bliver blændet?
Hvornår er faren for at blive blændet særlig stor?
Hvordan skal du forholde dig, hvis du bliver blændet?
Hvad kan du gøre for at undgå at blive blændet?

Signal og tegn.

Hvilke krav stilles til hornet?
Hvornår må du benytte hornet?
Hvilke krav stilles til tegngivning?
Blinklys?
Hvornår skal du give tegn?
Hvad er betingelsen for, at du må give tegn?
Hvilke krav stilles til stoplygter?
Hvordan giver du overhalingssignal med lyset?

Forrude.

Hvilke krav stilles til forruden?
Hvordan holdes forruden ren?
Hvilke krav stilles til viskere?

Førerspejle.

Hvilke krav stilles til førerspejle?
Hvilke traktorer skal have mere end to førerspejle?

Røg og støj.

Hvad kan være årsag til unødig røgudvikling?
Hvad kan unødig røgudvikling forårsage?
Hvilke krav stilles til lyddæmperen?
Hvad kan være årsag til unødig støj?

Kulilte.

Hvad er kulilte?
Hvordan kan du undgå faren for kulilte?
Hvordan opstår kulilte?
Hvorfor er kulilte særlig farlig?

Køretøjets belæsning, bredde, længde og højde.

Hvordan skal en traktor være belæsset?
Hvor bred må en traktor være i belæsset stand?
Hvor lang må en traktor være i belæsset stand?
Hvor høj må en traktor være i belæsset stand?
Hvor langt må et traktorvogntog, traktor + påhængsvogne, være?
Hvor bredt må et køretøj være belæsset? – ubelæsset? – Med løst halm eller hø? – Med redskab til landbrug eller vejarbejde?
Hvilke krav stilles ved anvendelse af transportkasse på en traktor?
Under hvilke betingelser er det tilladt at køre med udragende akselender?
Hvornår skal udragende dele af mærkes fremefter? – bagud? – til siden?
Hvor mange gange må påhængsvognens vægt overstige traktorens vægt, hvis der ikke er bremser på vognene?

Kørsel med påhængsvogn.

Hvorledes skal en påhængsvogn være afmærket?
Hvad skal du efterse og sikre dig før kørsel med påhængsvogn?
Hvor mange påhængsvogne må der kobles til en traktor?
Hvilke bestemmelser gælder med hensyn til tilkobling af påhængsvogn til traktor?
Hvordan skal forholdet mellem påhængsvognens belæsning og traktorens vægt være?
Hvilke bestemmelser har du med hensyn til totalvægt, når påhængsvognen ikke er forsynet med bremser?

Bestemmelser vedrørende færdslen.

Må du køre med traktor på motorvej? – på motortrafikvej?
Hvilke forpligtelser har du ved forurening af vejen (f.eks. ved kørsel fra mark)?
Afmærkning ved havari. Hvor gælder færdselsloven?
Hvordan skal trafikanter optræde?
Hvilke transporter må udføres med en godkendt traktor? Hvad betyder gult armbind med 3 sorte prikker?
Hvad betyder rødt lys i lysreguleringen?
Hvilket tegn svarer hertil, når en politimand regulerer færdslen? Hvad betyder gult lys i lysreguleringen?
Hvilket tegn svarer hertil, når en politimand regulerer færdslen? Hvad betyder grønt lys i lysreguleringen?
Hvilket tegn svarer hertil, når en politimand regulerer færdslen? Hvad betyder en grøn pil i forbindelse med lysregulering?
Hvad betyder rødt blinksignal?
Hvilke køretøjer og trafikanter skal du give fri passage? Hvad betyder gult rotorblink på et køretøj?
Hvordan skal du forholde dig, når du møder et køretøj med gult blinklys? Hvorledes kendetegner et udrykningskøretøj sig?
Hvorledes skal du forholde dig overfor et udrykningskøretøj? Hvor langt fra en jernbaneoverkørsel skal du standse, når bomme eller blinklys er i funktion?
Hvor hurtigt må du køre ind over en jernbaneoverkørsel?
Hvorledes skal du forholde dig ved standsning ved jernbaneoverkørsler i lygtetændingstiden?
Hvilke forpligtelser har du ved et færdselsuheld?
Hvis der er sket skade på ejendom eller ting, hvad har du så pligt til?
Hvor på kørebanen skal traktoren under kørsel være placeret? Hvordan skal du placere dig ved højresving?
Hvordan skal du placere dig ved venstresving? Hvorledes skal du forholde dig før et venstresving? Hvad forstår du ved spærrelinier?
Hvad forstår du ved kantlinier? Hvad forstår du ved vognbanelinier? Hvad forstår du ved en stoplinie?
Hvad forstår du ved krybespor? Hvad forstår du ved spærreflader?
Hvad forstår du ved „fladt” venstresving? Hvad skal du iagttage ved vending og bakning? Hvor hurtigt må du køre med en traktor?
Hvilke forhold skal du afpasse hastigheden efter? Hvor skal du holde en passende lav hastighed?
Hvordan skal du forholde dig ved møde med andet køretøj? Hvorledes skal du foretage en korrekt overhaling?
Hvilke steder må du ikke overhale? Hvor skal du overhale højre om?
Hvordan skal du forholde dig ved overhaling af store køretøjer? Hvorledes skal du forholde dig, hvis du selv bliver overhalet?

Vigepligt.

Hvad forstår du ved ubetinget vigepligt? Hvor har du ubetinget vigepligt?
Hvad forstår du ved at have højre vigepligt? Hvor har du højre vigepligt?
Hvad forstås ved „flettereglen”? Hvilken vigepligt har du ved hajtænder?
Hvilken vigepligt har du ved fremkørsel efter at have standset ved tavlen STOP ved vejskæring?

Fodgængere.

Hvorledes skal du forholde dig, hvis der befinder sig fodgængere i fodgængerfeltet eller tydeligt er på vej ud i det?

Standsning og parkering.

Hvad forstår du ved standsning? Hvad forstår du ved parkering?
I hvilken side af vejen skal du fortrinsvis parkere? Hvor må du ikke parkere?
Hvor langt skal du parkere fra et gadehjørne? Hvor langt skal du parkere fra et fodgængerfelt?
Hvor langt skal du parkere fra en cykelstis udmunding? Hvor langt skal du parkere fra et busstoppested?
Hvor langt skal du parkere fra jernbaneoverskæring? Hvad betyder gul kantstensafmærkning?
Hvor er parkering og standsning forbudt? Hvor er parkering forbudt?
Hvad skal du sørge for, når du forlader din traktor?

Faremuligheder og køreteknik i særlige situationer.

Hvad kan være årsag til udskridning?
Hvad skal du gøre, hvis bagenden skrider ud til højre? Hvorfor må du ikke blokere hjulene?
Hvorfor skal du tage farten af før et sving?
Hvorfor skal du være særlig forsigtig ved kørsel på visse vejbelægninger ved begyndende regnvejr?
Hvad skal du navnlig passe på ved passage af vejstrækninger, hvor der i regn- og tøbrudsperioder kan være oversvømmelser eller et tykt vandlag?
Hvorledes kan du sikrest bringe traktoren til standsning i glat føre?
Hvorledes skal du køre i glat og fedtet føre?
Hvorledes skal du betjene rat, bremser, kobling og speeder i glat og fedtet føre?
Hvad kan være årsagen til styringssvigt? Hvilken fare kan opstå ved kørsel i blæst?
Hvilken fare er der i overgangstiden fra dag- til natkørsel?