suured autod
Autokool
teooria raamat
C - D - C/E - D/E kategooria puhul

Suured autod ja veoautod

Suured autod - C- ja D-kategooria.

3. Bremser

Biler er forsynet med bremser, for at man skal kunne standse køretøjet på en sikker, hurtig og virksom måde. Bremserne er således et meget vigtigt element i sikkerheden, og det er derfor vigtigt, at man har et sådant kendskab til bremsesystemet, dets virkemåde og vedligeholdelse, at man kan konstatere, at bremserne virker tilfredsstillende og eventuelle fejl opdages i tide.

Hjulbremsen består af en stillestående del, der bærer bremsebakker eller bremseklodser, og en roterende del, som kan være enten en bremsetromle eller en bremseskive.

Trummelpidur består i princippet af et sæt bremsebakker, der rent mekanisk eller ved hjælp af hydraulik kan presses ud mod bremsetromlen.

Mekanisk hjulbremse med >>S<< – nøgle
Mellem bremsebakkerne er placeret en kile eller bremsenøgle, som ved bremsning presser bremsebakkerne ud mod bremsetromlen.

Hydraulisk hjulbremse
Ved bremsning forøges væske mængden i hjulcylinderen, og stempler presser bremsebakkerne mod bremsetromlen.

Skivebremse
Ved skivebremsen er det et sæt bremseklodser, der ved hjælp af hydraulik eller trykluft presses mod bremseskiven.

Bremsetromlen eller -skiven roterer sammen med hjulet. Ved bremsning presses bremsebakkerne ud mod bremsetromlen, og bremseklodserne ind mod bremseskiven. Hjulets rotation bremses nu på grund af gnidningsmodstanden mellem den roterende del og den stillestående del.

Tromlebremserne kan justeres, og afstanden mellem bremsebakker og bremsetromle kan reguleres, efterhånden som bremsebelægningen slides. Justeringen kan eventuelt ske automatisk. Skivebremser er selvjusterende. Kontrol af bremseklodsernes nedslidning er nødvendig for at undgå skade på bremseskiven (kontrollys).

Ebaõnnestumise tunnused:

  • Olietilsøling af ankerplade eller inderside af dæk kan være tegn på utæt hydraulisk hjulcylinder.
  • Skævtrækning under bremsning eller uens bremsning tyder på fugt eller snavs på bremsebelægninger eller defekte hjulbremser, bremsecylindre eller bremsemembraner.
  • Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler/bremseskiver eller bremsebelægninger.
  • Nedsat bremsevirkning tyder på manglende justering af bremser eller forkert indstillet, eventuelt defekt, ALB-ventil.

Trykluftbremser

Til at bremse en tung bil eller et vogntog skal der bruges større kraft, end mennesket kan præstere.

For at opnå tilstrækkelig kraft til bremsning udstyres bilen med trykluftbremser, der kan være indrettet som et af følgende systemer:

  • Trykluft-mekaniske bremser.
  • Trykluft-hydrauliske bremser.

Trykluftanlægget i en bil er i princippet opbygget således:

En pumpe (kompressor) pumper luft ind i en beholder, indtil et vist tryk (trykluft) er nået.

Bremsning ved hjælp af trykluft sker, når man træder på bremsepedalen og derved påvirker en ventil, som åbner for trykluften. Gennem rør ledes trykluften til en cylinder, hvori der er et stempel (eller membran), der omsætter trykluftens pres til en bevægelse, som aktiverer hjulbremsen.

Det vil sige det er 100% trykluften der påvirker det mekaniske eller det hydrauliske bremsesystem og i tilfælde af manglende trykluft vil bilen ikke kunne bremse.

Trykluftsystemet består af forsyningskredsen, hvor trykluften dannes og opbevares, og bremsekredsen, hvor trykluften omdannes til en kraft, der skal påvirke hjulbremsen.

Forsyningskredsen

Forsyningskredsen, der leverer trykluft til bremsekredsen består af følgende dele:

Kompressor, trykregulator, frostbeskyttelsespumpe (evt. lufttørreanlæg), tryksikringsventil, trykluftbeholder, alarmanordning samt rør og slanger.

Kompressor
Kompressoren er en pumpe, der gennem et filter suger luft udefra og sender den til forsyningskredsen som trykluft. Kompressoren drives af bilens motor.

Kompressoren skal på mindre end 3 minutter kunne fylde tomme trykluftbeholdere, indtil kontrollys slukker, eller alarm træder ud af funktion. D.v.s. når der er opnået 2/3 (65%) af arbejdstrykket.

Ebaõnnestumise tunnused:

  • Hvis oppumpningstiden er for lang, kan det være tegn på slidt kompressor, tilstoppet luftfilter, utætheder i bremseanlægget.
  • Kortere oppumpningstid end sædvanligt eller stort trykfald ved fuld bremsning kan være tegn på vand i trykluftbeholdere.

Trykregulator

Trykregulatoren holder trykket i forsyningskredsen inden for de foreskrevne grænser ved automatisk at til- og frakoble kompressoren. Når det højeste arbejdstryk
(frakoblingstrykket) er nået, omstyrer trykregulatoren, og kompressoren aflastes ved at luften ledes til det fri eller ved, at et tryk (en impuls) sendes til  kompressoren og løfter dennes indsugningsventil. Når trykket i forsyningskredsen er faldet til det laveste arbejdstryk (tilkoblingstrykket), omstyrer trykregulatoren, og luften fra kompressoren ledes til forsyningskredsen.

Trykregulatoren kontrolleres således:

På manometer aflæses, om trykket i forsyningskredsen holdes inden for de trykluftgrænser, der er nævnt i bilens instruktionsbog (grænserne kan også være afmærket på manometeret).

Frostbeskyttelsespumpe

Ved at tilføre frostbeskyttelses væske forhindres funktionssvigt på grund af isdannelse i trykluft systemet. Når temperaturen er +5°C og derunder, er det nødvendigt at sikre anlægget. Frostbeskyttelsespumpen kan være automatisk eller manuel. Den manuelle frostbeskyttelsespumpe betjenes efter instruktionsbogens anvisninger.

Sa pead kontrollima:
Væskestanden, der skal være mellem minimum- og maksimummærket på væske beholder eller målepind.

Lufttørrer

En væsentligt bedre metode til at sikre trykluftanlægget mod fastfrysninger er at anvende en lufttørrer. Luften, som kommer fra kompressoren, gennemstrømmer
et særligt filter, hvor luftfugtigheden bliver opsamlet.

Ved en speciel efterfølgende proces renses filteret for det opsamlede vand. En yderligere fordel ved lufttørreren er, at der ikke forekommer kondensvand, som kan virke ødelæggende på ventilerne i bremsesystemet.

Eftersyn og vedligeholdelse

Filtret skiftes efter instruktionsbogens anvisninger.

Sa pead kontrollima:
Når lufttørreren fungerer, må der ikke forekomme kondensvand i trykluftbeholdere.

Tryksikringsventilen (flerkredssikringsventilen)

Tryksikringsventilen virker som fordelings- og sikringsventil. Ventilen fordeler trykluften fra kompressoren til samtlige kredse i forsynings systemet.

Hvis en kreds bliver utæt, skal ventilen sikre 2/3 (65%) af arbejdstrykket i de øvrige kredse. Ventilen kan kontrolleres ved at tømme kredsene enkeltvis for trykluft.

Trykluftbeholdere

Trykluftbeholdere opbevarer den komprimerede luft og skal kunne aftappes for kondensvand, evt. automatisk. På biler med lufttørreanlæg kan aftapningsmuligheden være udeladt.

Kontrol af trykluftbeholdere:
Man skal kontrollere, at trykluftbeholderne er fastspændte og ikke synligt tærede. De skal uden brug af værktøj kunne tømmes for kondensvand, dette bør udføres om vinteren dagligt og for hver 5.000 km. om sommeren.

Ebaõnnestumise tunnused:
Vand i beholderen kan være tegn på uvirksomt lufttørreanlæg.

Alarmanordning

Alarmanordningen, som er en lampe eller en summer, skal gøre føreren opmærksom på, at lufttrykket i forsyningskredsen er for lavt. Alarmanordningen kan  erstattes af eller suppleres med et manometer, der viser trykket i forsyningskredsen, og eventuelt også i bremsekredsen.

Kontrol af alarmanordning
Man skal kontrollere, at lamper eller summer træder i funktion, når trykket i forsyningskredsen er under 2/3 (65%) af arbejdstrykket og træder ud af funktion, når trykket er over denne grænse.

Advarselssignal
Nyere lastbiler kan være forsynet med display, der advarer om fejl i bremsesystemet.

Rør og slanger

Rør og slanger forbinder de enkelte dele i forsyningskredsen.

Ebaõnnestumise tunnused:
Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder.

Bremsekredsen (trykluftmekaniske bremser)

Bremsekredsen er den del af bremsesystemet, der sættes under tryk, når bremsepedalen aktiveres, og derved aktiverer hjulbremserne.

Bremsekredsen består af følgende hoveddele:

  • Bremsepedal/bremseventil.
  • Bremsekraftregulator. (ALB-ventil).
  • Bremsemembraner.
  • Rør og slanger.
  • Hjulbremser.

Hvis bremsesystemet er indrettet som ABS, vil der i visse tilfælde ikke forefindes bremseregulator. Såfremt ABS ikke virker, er fortsat kørsel ulovlig.

Bremsepedal

Ved betjening af bremsepedalen (og dermed bremseventilen) ledes trykluft fra forsyningskredsen til bremsekredsen. Jo længere pedalen trædes ned, jo større bliver trykket i bremsekredsen. Ved manglende trykluft vil bremserne være uden virkning.

Bremseventilen kontrolleres således:
Skal i topstilling have en mindre frigang. Bremsepedalen skal kunne trædes ned til fast stop, så bremseventilen åbnes helt.

Bremsekraftregulering (ALB-ventil)

1. ALB-ventil.
2. Svingningsdæmper.

Bremsekraftregulatoren (ALB-regulator) afpasser automatisk bremsningens styrke til bilens belastning. ALB-regulatoren er normalt monteret på chassisrammen og er i mekanisk forbindelse med hjulakslen.

Kontrol af ALB-regulatoren:
ALB-regulatorens mekaniske forbindelser skal være intakte og ventilarmen kunne bevæges frit. Regulatorens funktion kontrolleres med driftsbremsen aktiveret og ved at bevæge ventilarmen op og ned. Lufttrykket i bremsekredsen skal herved ændres, hvilket eventuelt kan høres ved udsivning af luft fra bremsekredsen. Denne kontrol kan dog ikke udføres på alle typer.

ALB ved luftaffjedring
På biler med luftaffjedring, hvor afstanden mellem chassisrammen og akslen er den samme uanset belastningen, styres bremsekraftregulatoren af trykket i luftbælgene. Lufttrykket i luftbælgene øges ved større belastning. Når bælgtrykket ændres sker der også ændring af reguleringstrykket ved den luftstyrede ALB ventil, som regulerer trykluften til bremsemembranerne.

Ebaõnnestumise tunnused:
Nedsat bremsevirkning tyder bl.a. på forkert indstillet eller defekt ALB-ventil. Baghjulsblokade under moderat bremsning kan være tegn på forkert indstillet eller defekt ALB-ventil.

Luftstyret ALB-ventil

Bremsemembraner

Bremsemembraner, som er placeret i nærheden af hjulene, har til opgave at lave trykluftens energi om til en bevægelse og en kraft der skal påvirke hjulbremsen.

Bremsemembranens stempelvandring må ikke overstige en fjerdedel af membranhusets spændebåndsdiameter.

Bremsejustering

Når bremsebelægningen slides, øges slaglængden. Bremseevnen nedsættes eller svigter helt, når slaglængden bliver for lang. Bremser skal da justeres, hvilket sker
ved indstilling af bremsenøglearmen. Nyere biler (1996) har automatisk bremsejustering. Det er vigtigt, at funktion og slaglængde kontrolleres og justeres  regelmæssigt. Ved megen bremsning bør kontrollen ske ofte.

Selvjustering af bremser

Selvjusterende bremser er oftest udstyret med en indikator („sladreanordning”) der tilkendegiver mængden af tilbageværende bremsebelægning. Med „indikatorpilen” stående som markeringen (1) fuld belægningsmængde. Når „indikatorpilen” (1) er vandret opad og står ud for markeringen (2) viser den nedslidt bremsebelægning.

Ebaõnnestumise tunnused:
Forlænget funktionstid eller for stort forbrug af trykluft og dermed stort trykfald ved bremsning kan være tegn på for lang stempelvandring i trykluftmembraner eller -cylindre. Et for stort trykfald kan også skyldes vand i trykluftbeholderne. Ved fuldbremsning (med bremsepedalen helt nedtrådt) må trykfaldet som hovedregel ikke overstige 0,5 bar.

Rør og slanger
Rør og slanger forbinder de enkelte dele i bremsekredsen.

Ebaõnnestumise tunnused:
Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder.

Tæthedsprøve/belastningsprøve
Kontrol af trykluft-mekaniske og tryklufthydrauliske bremsers tæthed og belastning er opfyldt i både forsyningskreds og bremsekreds, bedømt ved følgende prøve:

Tæthedsprøve udføres ved at bringe trykket i forsyningskredsen ned til laveste arbejdstryk. Med bremsepedalen i bundstilling startes motoren og trykket bringes op til højeste arbejdstryk, standse motoren, holde bremsepedalen nedtrådt og lytte efter udsivning.

Hvis dette lader sig gøre uden pludselig trykfald (aflæst på eventuelt manometer) og uden hørlige utætheder efter standsning af motoren, kan anlægget modstå tilstrækkelig belastning.

Arbejdstryk:
Anlægget skal have det nødvendige arbejdstryk (efter bilfabrikantens anvisninger) inden kørslen påbegyndes.

Trykluft-hydraulisk bremse

Transformere

Trykluft-hydraulisk bremseanlæg består af en trykluftdel (forsyningskreds og en del af bremsekredsen) samt en hydraulisk del. Bremsepedalen (og dermed bremseventilen) regulerer lufttrykket til en trykluftcylinder, der påvirker stemplet i en hydraulisk hovedcylinder. Herved omsættes lufttrykket til hydraulisk tryk.
Det hydrauliske tryk ledes gennem rør og slanger videre til hjulbremserne. Trykluftcylinderen og den hydrauliske hovedcylinder er sammenbygget og hedder transformeren. Ved manglende trykluft eller utilstrækkelig bremsevæske vil bremsen være uden virkning.

Trykluft-hydrauliske bremser kontrolleres således:
Bremsepedalen skal kunne trædes ned til fast stop, så bremseventilen åbnes helt. Skal i topstilling have en mindre frigang.

Rør og slanger skal være fastspændt og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele. Mekanisk bremsekraftregulator (ALB ventil)
skal have intakt mekanisk forbindelse. Ventilarmen skal afhængig af type kunne bevæges frit. Luftforbruget ved en fuldbremsning må som hovedregel ikke overstige 0,5 bar, da dette kan indikere manglende justering af bremserne, hvilket giver længere stempelvandring.

ALB-ventil (hydraulisk)

1. Målepind

Bremsestilling.

Transformerens stempelvandring må ikke overstige de i instruktionsbogen anførte grænser, bedømt ved målepindens vandring eller ved kontrollys. Hovedcylinderens bremsevæskebeholder skal have en væskestand mellem beholderens minimum og maximummærker. For lav væskestand skal tænde kontrollys på instrumentpanelet.

Ebaõnnestumise tunnused:
Forlænget funktionstid eller stort forbrug af trykluft kan være tegn på for lang stempelvandring i transformer. Olietilsøling af ankerplade eller indersiden af dæk kan være tegn på utæthed i en hydraulisk hjulcylinder.

Tæthedsprøve/belastningsprøve
Trykluftanlægget skal være tilstrækkeligt tæt og skal kunne modstå tilstrækkelig belastning i både forsyningskredsen og bremsekredsen og kontrolleres som ved trykluftmekaniske anlæg.

Kombination af bremsesystemer:

  • Bremsesystemet kan (oftest på busser) være en kombination af trykluftmekaniske og trykluft-hydrauliske bremser.

Hydraulisk bremse med vakuumforstærkning

Driftsbremsen på lettere biler kan være suppleret med en vakuumforstærker, der forstærker det hydrauliske tryk, når føreren træder på bremsepedalen. Vakuum leveres enten fra benzinmotorens indsugningsmanifold eller fra en pumpe (dieselmotorer). Ved manglende vakuum kan bilen bremses alene ved førerens  pedaltryk, men bremsningen vil være svagere, og fortsat kørsel vil være farligt og ulovligt.

ALB-ventil

Vakuumforstærkeren kontrolleres således:
Med standset motor træder man bremsepedalen ned nogle gange for at “fjerne” vakuummet fra forstærkeren. Derefter holdes bremsepedalen nedtrådt, mens man starter motoren. Pedalen skal nu synke et lille stykke hvis den ikke synker, er der fejl i vakuum systemet.

Ebaõnnestumise tunnused:
Lang pedalvandring ved hydraulisk anlæg med forstærkning kan være tegn på manglende justering af bremsen. Fjedrende bremsepedal i hydraulisk anlæg med forstærkning kan bl.a. være tegn på luft i det hydrauliske system.

Drift bremsen vil på mindre busser (højst 3500 kg.) med hydrauliske bremser i praksis have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t. ved alle belastningsforhold ikke overstiger ca. 6 m.

1. Frigang 2. Bremsning 3. Forbudt

Nødbremse – ABS-system – Parkeringsbremse

1. Membran-cylinder 2. Føler 3. Regulerings-ventil 4. Bremseventil 5. Styreenhed (Mikrocomputer)

Nødbremse
Nødbremsen har til formål at kunne bremse bilen, hvis der opstår fejl i driftsbremsen. Nødbremsen er enten indeholdt i driftsbremsen eller parkeringsbremsen.

Blokeringsfri bremser(ABS-system)
Indretning og virkning af blokeringsfri bremser (ABS-bremser). Alle typer bremseanlæg kan være opbygget som ABS bremser. ABS-systemet er indrettet således, at der ved de enkelte hjul er anbragt følere, der ved hjælp af en tandkrans registrerer hjulets rotation. Følerne sender signaler om de enkelte hjuls rotation til en elektronisk styreboks. Hvis et eller flere hjul under opbremsning har tendens til at blokere, vil den elektroniske styreboks regulere trykket til hjulbremserne således, at blokering af hjulene undgås. ABS-bremsesystemet er indrettet således, at det i en hvis udstrækning muliggør styring og bremsning samtidig. Ved bremsning med en lastbil med ABS-bremser sørger ABS-bremsesystemet for, at hjulene holdes i rotation og ikke blokerer. Når ABS-bremsesystemet regulerer, kan der på nogle mindre lastbiler opstå vibrationer i bremsepedalen. Dette er normalt og betyder, at systemet er i funktion. Uanset vibrationerne skal trykket på bremsepedalen opretholdes, så længe bremsning ønskes. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker vil bremseegenskaberne ændres og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.

Anti-Blokerings-System (ABS)
Der skal i ABS-systemet være en kontrollampe, der slukker, når hastigheden når op på ca. 5 km/t. Hvis lampen ikke slukker, eller den begynder at lyse under kørslen, er der fejl i systemet og fortsat kørsel er ulovlig (kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt). Alle typer bremseanlæg kan være opbygget med ABS-system.

Parkeringsbremse
Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på stærkt skrånende vej. (Lovkrav: 18% hældning.) Mekanisk parkeringsbremse virker ved, at førerens træk i håndbremsegrebet overføres gennem stænger eller kabler til hjulbremserne på en eller flere aksler.

Fjederbremse (parkeringsbremse)
Fjederbremsen udløses ved hjælp af trykluft der presser et stempel mod en nu sammenpresset fjeder. Når parkeringsbremsehåndtaget aktiveres fjernes trykluften og fjederens kraft er nu tilstrækkelig til bremsning af hjulene på akslen.

Fjederbremsecylinderen er sædvanligvis bygget sammen med nogle af driftsbremsens membrancylindre, således at begge bremser virker gennem samme bremsenøglearm.

Bremsestilling

Fjederbremsen løsnes ved hjælp af trykluft. Instruktionsbogen giver anvisning på, hvordan bremsen kan løsnes, hvis trykket i luftanlægget er for lavt.

Fristilling

Parkeringsbremse (fjederbremsen) aktiveres ved hjælp af håndbremseventilen

Håndbremseventil

Funktion
Håndbremseventilen har tre funktioner

  • Nødbremsning.
  • Parkeringsbremse.
  • Kontrolstilling.
    (forekommer ikke på alle håndbremseventiler).

Virkemåde
Når håndtaget drejes det første stykke, aktiveres nødbremsen (-bilens fjederbremse og påhængsvognens driftsbremse). Bremsekraften reguleres trinløst i forhold til det stykke, håndtaget drejes.

For at konstatere, om bilens parkeringsbremse alene kan holde vogntoget afbremset hvis påhængsvognens trykluft forsvinder drejes håndtaget videre til kontrolstilling (-herved ophører påhængsvognens bremsning, og vogntoget er kun afbremset ved hjælp af bilens fjederbremse).

Kontrol af parkeringsbremse:
Ved aktivering af fjederbremsen til bremsestilling skal man kunne høre, at trykluften siver ud af cylinderen.

Håndbremsegrebet må ved andre parkeringsbremsetyper ikke kunne trækkes i bundstilling.

Täiendavad pidurid

Til begrænsning af slid og varmeudvikling ved hjulbremsen, kan anvendes en hjælpebremse. De mest anvendte hjælpebremser er motorbremsen og retarderen.

  • Motorbremsen er en hjælpebremse, hvor et spjæld blokerer for udstødningsgassen samtidig med, at der lukkes af for brændstoftilførslen, hvorved der  fremkommer en (svag) bremsevirkning på de trækkende hjul.

Motorbremse

  • Den elektriske eller hydrauliske hjælpebremse (retarder) er normalt bygget sammen med kardanakslen og nedsætter kardanakslens rotation, hvorved der
    fremkommer en bremsevirkning på de trækkende hjul.

Elektrisk hjælpebremse

  • Bakbremse er et system, der automatisk bremser bilen ved hjælp af drifts- eller parkeringsbremse, når bilen er sat i bakgear, og en føleliste bag på bilen berøres.

1. Termostat 2. Varmeveksler 3. Retarder 4. Gearkasse 5. Motor 6. Kølevandspumpe 7. Køler 8. Rotor 9. Stator 10. Oliestrøm

Lovbestemmelser i øvrigt om bremser

  • Bilen skal være forsynet med to kreds driftsbremse, nødbremse og parkeringsbremse. Nyere biler skal være forsynet med ABS-bremse.
  • Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne afbremse og standse lastbilen på en sikker, hurtig og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold. Driftsbremsens krævede virkning skal kunne opnås ved første aktivering af bremsepedalen.
  • Kompressoren skal, på anlæg uden manometer, på mindre end 3 minutter kunne fylde tomme trykluftbeholdere, indtil kontrollys slukker, eller alarm træder ud af funktion. På anlæg med manometer skal 2/3 (65%) af arbejdstrykket være opnået på mindre end 3 minutter.
  • Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på en 18% hældende vej og skal kunne blive stående tilspændt.
  • Nødbremsen skal kunne afbremse og standse bilen sikkert og virksomt, hvis der opstår fejl i driftsbremsen.

Under kørsel på vandret, tør vej med asfaltbelægning skal man kontrollere, om følgende krav er opfyldt:

Tilladte bremselængde ved 30 km/t er for lastbiler og busser ca. 10 meter.

  • Ved langsom ned trædning af bremsepedalen skal bremsevirkningen være jævnt stigende (bedømt ved en praktisk bremseprøve).

Skematisk ser bremselængderne sådan ud:

1. Bremsepedalen trædes ned 2. Strækningen bilen køre i funktionstiden 3. Strækningen der bruges til bremsningen