Teoribog kategori C – D – C/E – D/E – Afsnit 1

duże samochody
Szkoła jazdy
książka teoretyczna
dla kategorii C - D - C/E - D/E

Duże samochody osobowe i ciężarowe

1. Køreuddannelsens formål og indhold
Ejerens, brugerens og førerens ansvar.

Duże samochody - kategorie C i D.

Dette afsnit er generelt for kategorierne C og D, hvorfor der anvendes benævnelsen „bil”. Er der forhold, som kun er aktuel for den ene kategori, anvendes i stedet benævnelsen „bus” eller „lastbil”.

1. Køreuddannelsens formål og indhold

Ifølge færdselslovens § 56 skal man have kørekort for at køre bil. En af betingelserne for at få et kørekort er, at man modtager undervisning hos en godkendt kørelærer og derefter består en køreprøve, der afholdes af politiet, eller en køredommer fra Forsvaret. Kørelæreren skal undervise efter RIGSPOLITIETS undervisningsplan, der omfatter både et teoretisk og et praktisk pensum. Undervisningsplanen kan købes i boghandelen eller gennemses på politiets kørekortkontor. Man kan normalt også regne med, at køreskolerne har en undervisningsplan liggende fremme til elevernes orientering. Formålet med uddannelse til store biler og vogntog (kategori C, D, C/E og D/E) er:

At give eleverne indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som førere af store køretøjer møder i færdslen, samt give dem viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse.
At give eleverne et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at de kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden.
At give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre køretøjet uden fare for sig selv eller andre.

Køreuddannelsen til kategorierne C og D skal i øvrigt opfattes som en overbygning på køreuddannelsen til kategori B. Derfor må undervisningen til kategorierne C og D først påbegyndes, når grundlaget er i orden, dvs. når eleven har erhvervet kørekort til kategori B. Man skal i øvrigt være mindst 21 år for at kunne få kørekort til kategori D.

Kategori E er ligeledes en overbygning til kategorierne C eller D, også her skal grundlaget være i orden, dvs. man skal have kørekort til den kategori, der skal trække påhængskøretøjet, før uddannelsen må påbegyndes.

Kørelæreren skal ved repetition af lærestoffet til kategori B sikre, at eleven fortsat er i besiddelse af de grundlæggende kundskaber og færdigheder i det omfang, de har betydning for kørsel med stort køretøj og vogntog, således som det fremgår af delmålene i undervisningsplanen. Som nævnt er køreuddannelsen til C, D, C/E og D/E en videreuddannelse af kategori B. Det indebærer, at en del stof om køretøjers lovmæssige udstyr er nyt i forhold til kategori B. Der kræves også en ny lægeattest på grund af de skærpede helbredskrav, der er til disse kategorier. Køreuddannelsen er beskrevet i undervisningsmål, hvor der står, hvad man skal vide og kunne, når undervisningen er slut. Der gives desuden klar besked om, hvad prøvesagkyndige bedømmer eleverne efter. Færdselslovens bestemmelser er nødvendige, men ved køreundervisningen er de ikke tilstrækkeligt grundlag. En god og sikker fører af et stort køretøj skal vide og kunne meget mere end det, man kan lære af færdselsloven, og her kommer ulykkesforskningen til hjælp.

Der er efterhånden samlet så megen viden om især menneskelige årsager til ulykkerne, at det kan indgå som lærestof i køreuddannelsen. Formålet med køreuddannelsen er, at eleverne skal lære om farerne og vanskelighederne i trafikken som førere af store køretøjer. Køreuddannelsen lægger således vægt på, at eleverne får kendskab til de særlige risikoforhold, der er ved kørsel med store køretøjer, lærer at opfatte og bedømme faremulighederne og reagere hensigtsmæssigt over for dem. Det medfører, at kørelæreren i en række situationer vil kræve en mere sikker køremåde, end færdselsloven kræver.

Det afgørende er hensynet til sikkerheden. På den anden side skal det understreges, at man i køreskolen ikke vil lære alt, hvad man senere kan drages til ansvar for af myndighederne. Der har altid været grænser for, hvad der skulle kræves af en kommende lastbil eller busfører.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen i køreskolen omfatter både teoretiske og praktiske lektioner, dvs. at noget foregår i teorilokalet og noget i skolevognen, men teori og praktik hænger nøje sammen. Meningen med teoriundervisningen er jo at lette og støtte den praktiske undervisning. Derfor skal der også tages fat på teorien fra begyndelsen, således at der forud for en praktisk øvelse eller manøvre i skolevognen kommer en teorilektion om samme emne. Køreskolen har en plan, hvorefter de teoretiske og praktiske lektioner følger efter hinanden. Denne plan må eleven følge, når der læses teori hjemme, for at være godt forberedt til de praktiske kørelektioner.

Møder man uforberedt, bliver kørelæreren nødt til at bruge noget af køretiden til at gennemgå teoristof med eleven. Køreskolen udleverer en lektionsplan (logbog) til eleven. På den måde får man et overblik over hele programmet og kan se, hvad man skal læse på.

Ifølge færdselsstyrelsens undervisningsplan skal man have deltaget i såkaldte evaluerende prøver med opgaver efter lysbilleder, så man kender vilkårene og fremgangsmåden ved den skriftlige teoriprøve. Sådanne prøver eller opgaver afholdes efter et fast mønster i køreskolen.

Øvelser, tid og sted skal passe sammen

De praktiske kørelektioner i manøvre på vej skal ligeledes gennemføres efter bestemte pædagogiske principper, hvor man først på et roligt sted begynder med de lette og enkle øvelser, og senere på mere trafikerede veje gradvis øger sværheden. Det giver sikkerhed for, at undervisningen og indlæringen bliver så hurtig og så effektiv som mulig.

Undervisningsplanen stiller desuden krav om, at nogle manøvrer skal gennemføres under bestemte forhold. F.eks. skal mørkekørsel selvfølgelig ikke foregå i dagslys. Her må eleven i sommertiden indstille sig på kørelektioner om aftenen. Køreundervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse er indført, for at man kan lære alt, hvad der er nødvendigt, inden man går op til køreprøven.

Hvad giver de forskellige kørekortkategorier ret til:

Kørekort, der er stemplet i rubrikken C, giver ret til at føre følgende køretøjer:

Lastbil med tilladt totalvægt over 3500 kg.
Lastbil tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
Motordrevet blokvogn, herunder mobilkran og containertrucks.
Personbil med op til 8 siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg (stor autocamper).

Kørekort, der er stemplet i rubrikken D, giver ret til at føre følgende køretøjer:

Personbil med over 8 siddepladser foruden førerens plads.
Stor personbil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
Ledbus.
Kørekort til kategori D kan kun udstedes til en person, der er fyldt 21 år.

Kørekort, der er stemplet i rubrikken C/E, giver ret til at føre følgende køretøjer:

Samochód ciężarowy z doczepioną przyczepą, przyczepa lub naczepa o dopuszczalnej masie całkowitej powyżej 750 kg.
Samochód osobowy z maksymalnie 8 miejscami oprócz miejsca kierowcy i o dopuszczalnej masie całkowitej powyżej 3500 kg (duży samochód kempingowy) z przyczepą o dopuszczalnej masie całkowitej powyżej 750 kg.
Lastbil med et tilkoblet u-indregistreret påhængskøretøj med en vægt over 750 kg.
Ciężarówka z doczepioną przyczepą.
Mobilkran med tilkoblet påhængskøretøj.
Personbil (evt. bus) med tilkoblet påhængskøretøj.

Kørekort, der er stemplet i rubrikken D/E, giver ret til at føre følgende køretøjer:

Bus med et tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt over 750 kg.
Personbil med tilkoblet påhængskøretøj (B/E-kort).

Undervisningens tilrettelæggelse
Undervisningen i køreskolen omfatter både teoretiske og praktiske lektioner, dvs. at noget foregår i teorilokalet og noget i skolevognen, men teori og praktik hænger nøje sammen. Meningen med teoriundervisningen er jo at lette og støtte den praktiske undervisning. Derfor skal der også tages fat på teorien fra begyndelsen, således at der forud for en praktisk øvelse eller manøvre i skolevognen kommer en teorilektion om samme emne. Køreskolen har en plan, hvorefter de teoretiske og praktiske lektioner følger efter hinanden. Denne plan må eleven følge, når der læses teori hjemme, for at være godt forberedt til de praktiske kørelektioner.

Øvelser, tid og sted skal passe sammen
De praktiske kørelektioner i manøvre på vej skal ligeledes gennemføres efter bestemte pædagogiske principper, hvor man først på et roligt sted begynder med de lette og enkle øvelser, og senere på mere trafikerede veje gradvis øger sværheden. Det giver sikkerhed for, at undervisningen og indlæringen bliver så hurtig og så effektiv som mulig.

Supplerende uddannelse

Førere af lastbiler, der anvendes til transport af farligt gods, som overstiger visse mængder, skal være i besiddelse af et erhvervsuddannelsesbevis (ADR-bevis). De nærmere bestemmelser fremgår af bekendtgørelse om vejtransport af farligt godt.
Førere, der betjener lastbilmonterede kraner med en læsseevne på mere end 8 tonsmeter, skal være i besiddelse af certifikat for særlig uddannelse. Dette gælder også førere af mobilkraner. De nærmere bestemmelser fremgår af bekendtgørelse om uddannelse til krancertifikat.
Førere, der transporterer dyr for en økonomisk virksomhed på afstande over 65 km, skal være i besiddelse af kompetencebevis for særlig uddannelse.
Førere af lastbiler, der anvendes erhvervsmæssigt, skal gennemgå en grundlæggende kvalifikationsuddannelse som chauffør (er trådt i kraft den 10. september 2009). Denne uddannelse skal vedligeholdes hvert 5. år. De nærmere bestemmelser fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om chaufføruddannelse.
Førere af busser der anvendes erhvervsmæssigt. Ved erhvervsmæssig kørsel skal chaufførerne have erhvervet et chaufføruddannelsesbevis som dokumentation for, at de har gennemført en grundlæggende kvalifikationsuddannelse. Chaufførerne skal derudover gennemføre en uges efteruddannelse hver femte år. Efteruddannelsen skal have en varighed af mindst 5 dage og skal gennemføres inden for en periode af 12 måneder.
Førere af busser der anvendes privat eller ikke erhvervsmæssigt. Ved privat eller ikke erhvervsmæssig kørsel skal førere af busser som udgangspunkt udover kørekort være i besiddelse af rødt kvalifikationsbevis for en særlig uddannelse. Der er dog flere situationer, hvor der ved indenlandsk buskørsel ikke er krav om kvalifikationsbeviser.

Dette gælder blandt andet:

a) Rent privat kørsel med bus indrettet til højst 17 personer, føreren iberegnet. Bussen skal føres af bussens registrerede bruger eller en i dennes husstand. Som passager må kun befordres medlemmer af den registrerede brugers familie.

b) Privat, ikke erhvervsmæssig og erhvervsmæssig personbefordring på strækninger inden for en radius på 50 km. fra bussens hjemsted. De nærmere bestemmelser, herunder øvrige undtagelser, fremgår af “Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport”.

Ejerens, brugerens og førerens ansvar.

Den, der ejer eller varigt bruger køretøjet, har ansvaret for, at køretøjet er i lovlig stand og dermed opfylder de gældende lovbestemmelser for køretøjets indretning og udstyr. Den, der kører med køretøjet, har også ansvar og skal hele tiden være opmærksom på, at køretøjet er i forsvarlig stand, så det ikke er til fare eller ulempe for andre og ikke beskadiger vejen.

Føreren skal være opmærksom på, at styretøj, bremser, horn og alle lygter virker, som de skal, og at eventuel tilkoblingsanordning er i forsvarlig stand. Som ejer, bruger eller fører kan man ikke lægge ansvaret for fejl og mangler over på andre, f.eks. et autoværksted, fordi køretøjet lige har været til eftersyn.