Personbil
Køreskolens
teoribog
til kategori B
Afsnit 7.16 – 7.17: Manøvrer på motorvej og i tæt trafik
16. Kørsel på motorvej
Risikoforhold og ulykker
Cirka 25 ulykker om året.
Cirka 550 ulykker om året.
Risikoforholdene på motorvejen hænger især sammen med dens særlige anlægspræg, som for eksempel stor vejbredde, bløde sving og bakker, ingen bebyggelse langs vejen, god oversigt og høj hastighed.
De typiske risikoforhold her er undervurdering af egen og andres hastighed – og dermed for dårlig orientering, overvurdering af afstande, for korte sikkerhedsafstande, undervurdering af sidevind, træthed og nedsat opmærksomhed efter længere tids kørsel, fartblindhed samt overvurdering af bilens manøvreevne.
De risikoforhold fører til mange ulykker. De mest almindelige ulykker er eneulykker med bilister på motorvejen eller ved til- og frakørsler.
En anden typisk form for ulykke er påkørsel bagfra eller påkørsel af forankørende. Ulykkerne sker på grund af for kort afstand til forankørende, eller fordi biler i kø indhentes hurtigere, end du regner med.
Det er kun motorkøretøjer, der må og kan køre mindst 50 km/t., som må færdes på motorveje og på til- og frakørselsveje. Den højeste tilladte hastighed på motorvejen og på til- og frakørselsvejene er 130 km/t. Biler med påhængskøretøj højest 80 km/t. (kan efter særlige regler være 100 km/t.).
Du må kun køre ind på motorvejen via en tilkørselsbane eller ved motorvejens begyndelse. På samme måde må frakørsel kun ske via frakørselsbaner eller ved motorvejens slutning. Ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorvej skal du benytte haveriblink for at henlede bagvedkørendes opmærksomhed på faren. Det samme kan gøres uden for tættere bebygget område. Kørsel over midterrabatten, vending, baglænskørsel, standsning og parkering er ikke tilladt på motorveje, på til- og frakørselsbaner eller på græsrabatter og andre steder ved motorvejen. Standsning ved en nødtelefon er kun tilladt, hvis du skal tilkalde hjælp. I det tilfælde skal du forsøge at standse uden for kørebanen. Reparation af køretøjet på en motorvej eller motortrafikvej må kun udføres, hvis det er nødvendigt for, at køretøjet kan fjernes snarest muligt fra motorvejen eller motortrafikvejen. Hvis et køretøj skal repareres på motorvejen eller motortrafikvejen, og er det nødvendigt at bruge en del af kørebanen for at gøre det, skal politiet først kontaktes for at få tilladelse dertil. Politiet kontaktes på telefonnummer 114. Dette er ikke nødvendigt, hvis hele køretøjet holder i nødsporet.
Ved udførelse af reparation på stedet eller fjernelse af et havareret køretøj i tilfælde, der kræver inddragelse af den del af kørebanen på motorvej eller motortrafikvej, skal den vognbane der inddrages være afmærket af en afspærringsvogn. På en motorvej med tre eller flere vognbaner i samme retning må biler
med påhæng køretøjer, der tilsammen er over 7 m. lange, kun køre i en af de to vognbaner længst til højre, medmindre de skal forberede et venstresving ved motorvejens ophør. Slæbning er forbudt på motorvejen.
Orientering og manøvrering
Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer ved kørsel på motorvej:
– Bagvedkørende på tilkørselsbanen, der holder for kort afstand.
– Forankørende på tilkørselsbanen, der ikke bruger muligheden for at køre ind på motorvejen, men standser.
– Bagvedkørende på tilkørselsbanen, der kan finde på at køre ind, før du selv er kommet ind på motorvejen.
– Trafikanter på motorvejen, der kommer bagfra og kan være skjult i blinde vinkler.
– Kørende på motorvejen, der viser tegn på, at de ikke vil hjælpe med til at gøre din indkørsel lettere.
– Tegn på uventede reaktioner hos forankørende ved frakørsler, deling eller sammenløb af motorveje.
– Faremulighederne som ved manøvrer på almindelige veje, i det omfang de nu kan opstå på motorveje.
– Bagfrakommende på en kombineret til- og frakørselsbane, der kan være skjult i blinde vinkler.
Tilkørsel med sammenfletning – sådan gør du
– Orienter dig om oversigts- og tilkørselsforholdene.
– Er der foran- og bagvedkørende?
– Afpas hastigheden til tilkørselsbanens og flettestrækningens længde, stigning eller fald og til de kørendes hastighed i den nærmeste vognbane på motorvejen.
Ved denne tilkørsel gælder reglen for sammenfletning.
Tilkørsel med vognbaneskift – sådan gør du
– Allerede ved tilkørselsbanens begyndelse giver du tegn til, at du ønsker at skifte bane.
– Orienter dig om oversigts- og tilkørselsforholdene.
– Kommer der trafikanter bagfra i den bane, du ønsker at skifte til?
– Afpas hastigheden til tilkørselsbanens længde, stigning eller fald og til den øvrige færdsel.
– Giv plads til, at forankørende kan skifte vognbane, før du selv gør det.
– Hvis indkørsel ikke kan gennemføres skal du, efter orientering bagud og advarsel med stoplys til bagved kørende nedsætte hastigheden og eventuelt standse med så lang fri tilkørselsbane forude som muligt og derefter afvente mulighed for indkørsel.
– Skift i øvrigt vognbane efter de regler og forhold.
– Ved kombinerede til- og frakørselsbaner skal du holde øje med, om andre trafikanter giver tegn til udkørsel.
Tilkørsel med vigepligt – sådan gør du
– Orienter dig i god tid om oversigts- og tilkørselsforholdene.
– Kommer der trafikanter bagfra? Hvor hurtigt kører de – og hvor lang er afstanden?
– Tilpas hastigheden.
– Vis de andre kørende, at du vil overholde din vigepligt.
– Kør ind, når der er plads.
Her er der en accelerationsbane som ikke ender i en fletteregel, men hvor tilkørende skal holde tilbage for trafikken på motorvejen, før de må køre ind. Her skal du være opmærksom og afhjælpende.
Kørsel på motorvejen – sådan gør du
– Bliv midt i højre vognbane et kort stykke tid efter tilkørslen for at vænne dig til vej- og færdselsforholdene, før du eventuelt overhaler.
– Giv tegn for vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden.
– Brug kun venstre vognbane til overhaling.
– Hold hele tiden øje med til- og frakørselsforholdene så langt fremme som muligt.
– Kontroller jævnligt farten på speedometeret og find den højeste sikre og lovlige på strækningen.
– Hjælp kørende på tilkørselsbaner med at køre ind ved at tilpasse hastigheden eller skifte vognbane.
– Er der flere vognbaner, skifter du kun én ad gangen.
– Vær opmærksom på kørebanestriber og færdselstavler, især om anviste vognbaner, vognbaneforløb, sammenfletning og ophør af motorvej.
– Manøvrer i det hele taget med en stor sikkerhedsmargin på motorvejen, og orienter dig tidligere og mere grundigt end på en almindelig vej.
Frakørsel – sådan gør du
– Orienter dig, giv tegn og skift bane i god tid før frakørselsbanens begyndelse.
– Kan frakørsel ske uden risiko?
– Undgå at nedsætte hastigheden på selve motorvejen – især, hvis du har bagvedkørende tæt på.
– Kør ud fra motorvejen så snart frakørselsbanen begynder.
– Nedsæt hastigheden efter de ændrede forhold og hastighedsgrænser.
Ved frakørsler kan der let opstå faresituationer, hvis for eksempel den forankørende pludselig vil forlade motorvejen og trækker ind foran andre bilister uden at orientere sig ordentligt. Hastigheden på motorvejen er høj og risikoen for ulykker er dermed forøget.
Frakørsel ad kombineret til- og frakørselsbane
Hastighedsgrænse for store biler og biler med påhængskøretøj.
På alle motorveje er hastighedsgrænsen 80 km/t. for:
– Lastbiler og lastbilvogntog
– Busser over 3500 kg. (med særlig tilladelse dog 100 km/t.)
– Biler med påhængsvogn f.eks. campingvogn eller trailer (med særlig tilladelse dog 100 km/t.)
– Hastighedsgrænsen gælder på motorvejene, med mindre andet er angivet ved skiltning.
Giv plads til, at forankørende på til- og frakørselsbanen kan køre ind, før du selv kører ud. Ved at accelerere tilpas hurtigt og ved at køre tæt ved motorvejens kant, viser du bagvedkørende på til- og frakørselsbanen, at du vil væk fra motorvejen, hvis det i øvrigt er muligt.
Kørebanestriber
– Ubrudt kantlinje, der efterfølges af Punkteret kantlinje. Her sammenflettes efter den punkterede linje. På en kombineret til- og frakørselsbane kan du sammenflette, hvis den punkterede kantlinje stopper. Er den punkterede kantlinje ført igennem uden afbrydelse, gælder reglen for vognbaneskift.
– Vigelinje/Hajtænder viser, at der undtagelsesvis er ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvej.
Færdselstavler
– Anbefalet hastighed. Angiver at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.
– Motorvejskryds. Angiver symbol for motorvejskryds og motorvejskrydsets navn.
– Motorvej viser motorvejens begyndelse.
– Motorvej ophører. Opsættes som regel kun ved motorvejens ophør (ikke ved frakørsler).
– Ubetinget vigepligt viser, at her er der undtagelsesvis ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvejen.
– Sammenfletning viser, at du skal køre efter reglen for sammenfletning.
– Vognbaneforløb med sammenfletning viser, hvor der bliver færre vognbaner, at reglen for sammenfletning gælder.
– Vognbaneforløb med vognbaneskift viser, hvor der bliver færre vognbaner, at reglen for vognbaneskift gælder.
– Farligt vejkryds viser, at færdslen fra sidevejen skal holde tilbage for dig, men også dårlige oversigtsforhold. Derfor skal du være ekstra opmærksom i T-krydset.
– Anviste vognbaner (eventuelt med nedadrettede pile) viser, hvilke vognbaner der er beregnet til kørsel mod de mål, du ser på tavlen.
– Forvarsling af vognbaneforløb viser vognbaneforløb og færdselsretning. Forneden på tavlen oplyses afstand fra tavlen til frakørsel eller forgrening.
– Diagramorienteringstavle for motorveje viser rutenummer og vejvisningsmål for hver af forgreningens retninger. Forneden på tavlen oplyses afstand fra tavlen til frakørsel eller forgrening.
– Frakørselsvejviser viser, at frakørselsbanen fører hen til de mål, du ser på tavlen.
– 500 m. frakørselstavle forvarsler Frakørselsvejviser.
– 1500 m. frakørselstavle viser frakørslens nummer og efterfølges af frakørslens navn. Tavlen viser som regel også næste frakørsels nummer og navn, samt afstanden dertil.
– Hastighedsangivelse for frakørsel viser den hastighed, som du under normale forhold kan køre gennem svinget med rød svingpil.
Overhaling forbudt
– for lastbiler samt lastbilvogntog tidsrum: 6-9 og 15-18, mandag-fredag
Nødplads (E34a)angiver en plads, der kan benytte til nødstop.
Kørsel på motortrafikvej
På en motortrafikvej gælder de samme regler og vejafmærkninger som på en motorvej. Men der er et par særlige ting, du skal vide.
§ Den højeste tilladte hastighed på motortrafikvejen samt til- og frakørselsvejene er 80 km/t.
Hvor grænsen lokalt hæves op til 100 km/t., er det vist på færdselstavler.
Slæbning er forbudt på en motortrafikvej.
Risikoforhold
Der er sjældent en midterrabat på en motortrafikvej, og derfor er der en risiko for, at modkørende kører ud over vejmidten. Desuden er der tværgående færdsel i kryds. Her må både gående og kørende krydse motortrafikvejen.
Færdselstavler
– Motortrafikvej viser motortrafikvejens begyndelse.
– Motortrafikvej ophører. Opsættes som regel kun ved motortrafikvejens ophør (ikke ved frakørsler).
17. Kørsel ved siden af andre
Risikoforhold og ulykker
Cirka 85 ulykker om året.
Cirka 50 ulykker om året.
Faresituationer kan opstå, hvis afstanden til cyklister og knallertkørere fejlbedømmes. Det kan nemt ske, fordi de har tendens til at slingre. Bilisten
kan også selv komme i slinger på grund af glat eller fedtet føre. Hvis en bilist i tæt trafik har dårlige orienterings og manøvremuligheder, fordi der er biler til begge
sider, er der en farlig tendens til bare at følge med strømmen. Endelig er det farligt at se for længe på kørende til siderne, fordi du kan komme til at trække ud og
dermed miste overblikket for- og bagud. Ulykkerne sker ofte, hvor en bilist, knallertkører eller cyklist trækker ind foran bilen i et kryds. Andre gange er det bilister, der trænger sig på eller “klemmer” en anden trafikant.
Cirka 35 ulykker om året.
Cirka 35 ulykker om året.
Orientering og manøvrering
Du skal lære at lægge mærke til og klare følgende faresituationer i forbindelse med kørsel ved siden af andre:
– Kørende skråt bagude, der kan være skjult i blinde vinkler.
– Tegn på, at en motorcyklist vil køre frem mellem bilrækker i tæt og langsom trafik.
– Køretøjer i vognbanen ved siden af, der har tendens til at slingre eller er særligt følsomme over for sidevind.
– Køretøjer foran i vognbanen til højre, der skal bruge mere end én vognbane til manøvrer, for eksempel lastbiler med påhængskøretøj eller sættevogn, der skal svinge til højre, men trækker lidt til venstre, før de svinger.
– Tegn på at styrevillige køretøjer i tæt og langsom trafik pludselig skifter vognbane eller svinger ind foran til venstre i vejkryds.
– Blinde vinkler i det hele taget.
– Forskellen mellem sidevind og læ, når store køretøjer passeres.
Kørsel ved siden af andre – sådan gør du
– Tjek jævnligt og kortvarigt din afstand til dem, der kører ved siden af.
– Især i tæt trafik skal du kigge så langt frem i din egen vognbane som muligt. På den måde stabiliseres din styring og placering – og du kan i god tid forberede et vognbaneskift.
– Se efter kørende, der lovligt passerer forbi på din højre side i tæt færdsel. Vær opmærksom på cyklister og knallertkørere i højre side, der overhaler indenom eller kørende lidt fremme i vognbanen ved siden af, der vil skifte vognbane eller svinge til venstre ind foran dig i vejkryds.
– Skift kun vognbane, hvis det er nødvendigt for at kunne svinge, køre forbi holdende eller trække til højre for at parkere.
– Slut op i kolonnen foran. Det kan betyde, at du skal passere et andet køretøj højre om. I denne forbindelse er det lovligt, fordi der ikke er tale om en overhaling, men en forbi kørsel.
– Undgå at placere dig i andre trafikanters blinde vinkler ved at køre lidt frem eller tilbage i forhold til dem.
– Hold god afstand til trafikanter og køretøjer, der har tendens til at slingre.
Cirka 25 ulykker om året.
Kørebanestriber mv.
– Cykelsymbol angiver, at cyklister og førere af små knallerter skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje angiver, at banen er en cykelsti.
Undgå at “klemme” cyklister, knallertkørere og motorcyklister ved at køre ved siden af dem i én og samme vognbane, eller ved kørsel forbi holdende køretøjer i højre side.
Bussymbol. Ordet BUS i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje viser, at banen bruges af busser. Hvis du skal til højre i dette kryds, skal du krydse busbanen inden spærrelinjen og placere dig bag cyklisten.
Færdselstavler
– Cyklister advarer om, at der kan være cyklister og førere af små knallerter på kørebanen.
– Indsnævret vej advarer om, at vejen indsnævres, så du kan forvente vognbaneskift eller sammenfletning forude.
– Sidevind advarer om, at det kan være svært at holde din vognbane.
– Sammenfletning viser, at flettereglen gælder.
– Vognbaneforløb med sammenfletning.
– Vognbaneforløb med vognbaneskift.
Hvis du passerer et køretøj i en bane, der er beregnet til et særligt køretøj, for eksempel en bus i en busbane, er det ikke en overhaling, men en forbi kørsel.
Bus og Taxisymboler
Bus.
Bussymbol (V 42). Teksten BUS i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje, (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver, at banen kun må benyttes af busser i rute.
Taxi.
Taxisymbol (V 44). Symbolet TAXI i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44) angiver at banen kun må benyttes af taxi. Symbolet kan anvendes sammen med bussymbol (V 42) og angiver, at taxi kan vælge at benytte banen.
V 42 Bussymbol.
V 44 Taxisymbol.
V 45 Taxisymbol for nulemissionsbil.
V 46 Bilsymbol for nulemissionsbil.
Taxi og nulemissionsbiler
TAXI.
Teksten »TAXI« på grøn baggrund vist i en bane, der er afgrænset af en ubrudt kantlinje eller en dobbelt spærrelinje, angiver, at banen kun må benyttes af taxi som nulemissionsbil.
Symbolet angiver, at taxien som nulemissionsbil kan vælge at benytte banen.
Symbolet kan anvendes alene ved taxiholdeplads, der angiver, at holdepladsen kun må benyttes af taxi som nulemissionsbil.
Symbolet kan anvendes sammen med Bussymbolet og angiver, at taxien som nulemissionsbil kan vælge at benytte busbanen.
Nulemissionsbiler.
Symbolet i en bane, der er afgrænset af en ubrudt kantlinje eller dobbelt spærrelinje, angiver, at banen kun må benyttes af nulemissionsbiler.
Symbolet angiver, at nulemissionsbil kan vælge at benytte banen.
Symbolet kan anvendes sammen med Bussymbolet og angiver, at nulemissionsbiler kan vælge at benytte busbanen.
Nulemissionsbil defineres som:
Nulemissionsbiler udleder ikke luftforurening og CO2 udslip i driften, det vil sige, det er pt. biler på brint eller el.
Det er ikke alle busbaner, der er godkendt til denne form for nulemissions kørsel. Her er det den enkelte kommune, som skal godkende dette.
Derfor er det vigtigt, at man orienterer sig grundigt via kommunens hjemmeside og andre offentlige sider.
Test din viden
Kat. B - Afsnit 7.16 - 7.17
Vælg de spørgsmål som du mener er de rigtige.
DA_DK 
EN_GB 
TR 
UK 
DE 
ET 
LT 
LV 
PL